Græshave Kirke

Kirkegården er siden middelalderen udvidet mod vest. Mod syd er den afgrænset af en middelalderlig mur af kampesten og munkesten, og på de andre sider af en nyere mur af kløvet kampesten eller stakit. Hovedindgangen med kørelåge er fra sydvest.

Ved kirkegårdens gamle nordvestre hjørne står en tømret klokkestabel, der vist i 1881 er nybygget med delvis anvendelse af gammelt materiale.

Kirken består af et romansk kor og skib, et gotisk våbenhus på skibets sydside og et kapel fra 1637 på korets nordside. Kapellet er opført i små teglsten, mens den resterende kirke er i munkesten.

Kirken står i dag i blank mur med synlige teglsten med røde tegltage.

Den romanske kirke har i skibet bevaret den oprindelige portal mod syd og resterne af et vindue, mens alle spor af gamle muråbninger på nordsiden er forsvundet. Koret har tilmurede, romanske vinduer mod øst og nord. Vinduet i sydsiden er ligesom skibets erstattet af støbejernsvinduer fra omkring midten af 1800-tallet.

I koret og skibet har langmurene svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, på hjørnerne. Korets munkesten i gavlen har forneden mange indridsede mærker, mest kors, men også runelignende tegn. Taggavlen har adskillige vandrette friser, mønstermurværk og øverst græsk blændingskors, dvs. en dekorativ murniche. Gavlkammen er ommuret, og tinderne i dens top og bund er fornyede i 1856. Skibets vestlige gavl har en dekoration, der meget ligner korets østlige gavls inklusive den fornyede gavlkam.

Våbenhuset er opført i den sene, gotiske del af middelalderen. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger.

Kapellet op korets nordside er antagelig opført i 1637 som gravkapel for Rudbek Pors og Sophie Kaas til Herregården Øllingsø. Gavlens kam har fem små tinder, og på taggavlen står med jerncifre RPSK og 1637. I midten er en sandstenstavle med fire stærkt forvitrede våbenskjolde.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets flade, mørke bræddeloft og den spidsbuede korbue. Kun i koret er der indbygget et hvælv, som her er ottedelt.

Af middelalderligt inventar er bevaret to alterstager fra den sene del af den gotiske periode. De har en skarpkantet, profileret fod på tre løvefødder, skaft med skarpkantede ringe og en profileret lyseskål.

Altertavlen fra 1581 er en såkaldt katekismus-tavle. Det er en type af altertavle, der var almindelig i perioden 1575-1625, hvis udsmykning hovedsagelig består af skriftens ord. Tavlen har mellem pilastre, dvs. halvsøjler, seks felter med oprindelige, religiøse indskrifter på dansk. Øverst er en stjerneprydet baldakin.

Alterbordets panel er fra tiden omkring år 1600. Det er i stil fra den tidlige renæssance. Panelet har på forsiden tre og på siderne felter med arkade mellem pilastre. Det er bemalet, så det efterligner årer i træ, såkaldt ådring.

Prædikestolen fra 1635 er stilistisk fra renæssancen med barokke indslag. Den er fra samme værksted som Vestenskov prædikestol. Stolen har fire fag med arkader, hvori er nicher med figurer af evangelisterne. På stolens hjørner kan man se mandlige og kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Døbefonten i cement og kirkens bænke er angiveligt fra første halvdel af 1900-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk