Faktaboks

Sønder Jernløse Kirke
Sogn
Sønder Jernløse Sogn
Provsti
Holbæk Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Holbæk Kommune
Sønder Jernløse Kirke

Sønder Jernløse Kirke har i dag hvidkalkede mure og røde, teglhængte tage. Her ses kirken fra nordøst. Foto: 2006.

Sønder Jernløse Kirke
Af .
Sønder Jernløse Kirke

Kirkens taggavle har gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. Her ses kirken fra sydøst. Foto: 2006.

Sønder Jernløse Kirke
Af .

Sønder Jernløse Kirke er en sognekirke, der ligger i landsbyen på en mindre høj.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser undtagen mod nord, hvor den i 1934 blev udvidet. Den hvidkalkede mur omkring kirkegården veksler i materialer mellem kløvede kampesten, nyere munkesten og middelalderlige partier af munkesten mod nord og vest. Hovedindgangen med køreport er fra vest gennem en portal med trappeformede kamtakker fra den sene middelalder. I kirkegårdens nordvestlige hjørne findes et nygotisk ligkapel fra 1907.

Kirkebygningen

Kirken har i dag hvidkalkede mure og røde, teglhængte tage. Den består af et romansk kor med apsis, skib og tårn. Den er opført af kampesten og frådsten. Sydsidens våbenhus er tilføjet omkring år 1500 samtidig med en ombygning af tårnet. Yngst blandt tilføjelserne fra den sen middelalder er antagelig sakristiet ved korets nordside. Omkring år 1800 etablerede man et vindfang i nord ved opgangen til et herskabspulpitur, dvs. et ophøjet galleri i kirken.

Kirkens plan er bemærkelsesværdig, da kor, skib og tårn er opført samtidig. De er indbyrdes nært forbundne af proportionerne mellem dele og helhed. Koret er kvadratisk, og sidelængden svarer både til halvdelen af skibets længde og til tårnets øst-vestlige udstrækning. Tværaksens proportioner er præget af en tilsvarende systematik. Endelig skal det bemærkes, at korbuens højde og bredde er identiske.

I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er stadig i brug, mens norddøren er blændet. I koret er apsissens og nordvæggens vinduer bevaret, og i skibet er nordsidens tre og sydsidens vestligste bevaret.

Skibets taggavl er glat og prydes af en enkelt toptinde. Korets taggavl må være delvis ombygget, da kamtakkerne fra den sene middelalder på nordsiden har små, delvis tilmurede blændinger, dvs. nicher, mens de tilsvarende på sydsiden er glatte.

Tårnets ældste dele er fra romansk tid, men det blev ombygget i perioden 1500-1525. Her har det fået sit trappehus og sin nuværende udformning, da store dele af det blev genopført af munkesten og frådsten. Taggavlene har gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset er samtidigt med ombygningen af tårnet. Det er opført af munkesten. Den kamtakkede gavl har af en komposition af blændinger, som er nært beslægtet med tårnets.

Sakristiet er fra den sene middelalder. Det er opført af mark- og munkesten. Tilbygningens halvtag er en forlængelse af korets tagflade, og den østre gavl krones af kamtakker.

Nordsidens vindfang er fra første kvartal af 1800-tallet. Det blev brugt som indgang for Knabstrups herskab og gav adgang til pulpituret, hvor de kunne deltage kirkens handlinger på afstand af de øvrige kirkegængere. Pulpituret blev nedtaget i 1930. Tilbygningens halvtag er en forlængelse af skibets tagflade.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Apsissen har bevaret sit halvkuppelhvælv af frådsten. Dateringen af hvælvene er uklar, men korets hvælv er ældre end 1400-tallets anden halvdel. Skibets hvælv viser tegn på, at de ikke er opført samtidig. Det østlige skal muligvis dateres til 1300-tallet, mens de to vestlige fag angiveligt stammer fra tiden efter år 1500. I tårnrummet er der bygget hvælv på et tidspunkt inden dets ombygning.

Forbindelsen mellem skib og kor er gennem en usædvanlig bred åbning i triumfmuren. Mellem skib og tårnrum er en smal, rundbuet arkade.

Kalkmalerier

Sønder Jernløse Kirke

Kalkmalerierne er af meget høj maleteknisk og kunstnerisk kvalitet. Flere steder er farvelaget meget godt bevaret med fine detaljer. Her ses korbuen mod syd, hvor der er tegnet en stående apostle. Foto: 2006.

Sønder Jernløse Kirke
Af .
Sønder Jernløse Kirke

Majestas Domini med sidefigurer og evangelistsymboler i apsissen. Her fremstilles Kristus som hersker, hvor han sidder i en mandorla. Foto: 2006.

Sønder Jernløse Kirke
Af .
Sønder Jernløse Kirke

På korets nordvæg ses en meget sjælden scene fra apostlen Thomas' legende, hvor Thomas rejser til Indien efter Kristi bud. Foto: 2006.

Sønder Jernløse Kirke
Af .

I kirken er der kalkmalerier, som indtager en særstilling grundet deres stil og motiver. Malerierne i kirken er af meget høj maleteknisk og kunstnerisk kvalitet. Flere steder er farvelaget meget godt bevaret med fine detaljer. Der er fundet fragmenter af malerier fra 1400-tallet og 1679, men de vigtigste malerier stammer fra den romanske periode i 1100-tallet. De beskrives herunder.

I apsis ses et Majestas-maleri, som kun er fragmentarisk bevaret, i halvkuplens hvælv. Her er Kristus fremstillet som hersker, hvor han sidder i en mandorla, som er en mandelformet strålekrone rundt om den hellige figur.

På væggene over korets hvælv, som kan ses fra kirkeloftet, findes fragmenter af malerier, der aldrig har været overhvidtede. Dette forekommer kun få andre steder. På korets nordvæg ses desuden en meget sjælden scene fra apostlen Thomas' legende.

Korbuen har på undersiden af den store bue en topmedaljon med Maria. Hun er flankeret af rektangulære felter, der indrammer fire meget slanke mandspersoner, som forestiller profeter eller apostle.

Over triumfvæggens hvælv mellem kor og skib er der bevaret fragmenter, som viser en fremstilling af de salige sjæle i Abrahams skød. Det er derfor sandsynligt, at hele væggen har været helliget en fremstilling af dommedag.

Inventar

Enkelte dele af det middelalderlige inventar er bevaret til i dag, heriblandt den romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype. Der er også bevaret et korbuekrucifiks fra perioden 1510-1520. Det hænger på sydvæggen over indgangsdøren.

Stolestaderne er fra omkring år 1575.

Altertavlen på nordvæggen i skibets andet fag er fra 1602. Den har en arkitektonisk opbygning og i midten et maleri fra 1858 af Constantin Hansen. Maleriet viser den opstandne Kristus foran klippegraven.

Prædikestolen er fra 1676. Den er lavet af Lorentz Jørgensen i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Stolen er udført efter samme skema dem i Butterup fra 1660 og Nørre Jernløse fra 1679. I hjørnerne er hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, der repræsenterer de fem sanser. De store felter har relieffer, som afbilder Adams skabelse, Evas skabelse, Syndefaldet og Uddrivelsen af Paradis.

Som alterprydelse tjener siden 1958 et kors af smedejern, tegnet af arkitekt Marinus Andersen (1895-1985).

Desuden findes i kirken flere dørfløje fra 1500- og 1600-tallet samt i tilbygning på skibets nordside en enkelt fra 1800-tallets begyndelse.

Gravminder

På sakristiets vestvæg er et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1679. Tavlen er af sort kalksten, og den har fordybede, forgyldte versaler. Den flankeres af apostlene Peter med nøgle i højre hånd og Paulus med sværd og bog. Foroven er en engel.

På kirkegården er der flere gravmonumenter fra 1800-tallet. Her skal blot nævnes monumentet fra 1809 over Dorthe Cathrine Lunn og justitsråd Christian Ditlev Lunn. Det er en obelisk af gråflammet marmor med to relieffer, som bl.a. har en fremstilling af Artemis fra Efesos.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig