Rønbjerg Kirke

Kirkegården indhegnes af tørvedækkede jorddiger med stensatte fronter. Indgang sker tre steder, hvor hovedindgangen er placeret på sydsiden. Alle indgangspartierne består af murede teglpiller i blank mur med pudsede pyramidetoppe og jernlåger imellem. Nærmeste bebyggelse er gårde øst og vest for kirken.

Kirken er opført i 1400-tallet, da en ældre kirke af ukendt udformning forsvandt. Koret, skibet og tårnet er således senmiddelalderlige, mens våbenhuset mod nord er fra 1847.

De ældste dele af bygningen, dvs. koret og skibet, er opført i røde mursten i munkestensformat, og murene hviler på markstensfundament uden en særskilt sokkel. Hele kirken er hvidkalket.

Dele af den ældre, romanske kirke kan ikke med sikkerhed konstateres, men kormurens nederste cirka 150 cm er væsentlig tykkere end det øvrige af bygningen og indeholder muligvis rester af forgængeren. Desuden rummer kirkens interiør dele, som kan dateres til tiden før år 1400.

Vestligt i skibet er den oprindelige norddør endnu i brug, mens syddøren er tilmuret og ikke ses i dag. I korgavlen ses en korblænding, dvs. en murniche. Et oprindeligt vindue i korets østgavl er i brug, mens tilmurede vinduer ses i henholdsvis korets og skibets nordmur. Alle tre vinduer har spidsbuet form og er falsede, dvs. at de har et retvinklet indsnit.

I middelalderens sidste årtier, dvs. omkring 1500, blev tårnet opført i tre stokværk, dvs. etager, med nord-sydvendte gavle. Tårnet fremstår hvidkalket og er opført i munkesten. Gennem tiden er der udført omfattende skalmuringer, særligt på sydsiden.

Våbenhuset ved norddøren er opført i 1847 af røde teglsten i normalformat. Det blev kraftigt ombygget og forhøjet i 1933-1936.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og over koret og skibet er der gråmalede bjælkelofter. Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i grå og rødbrune nuancer. Efter 1512, da kirken fik sin anden kalkmalede udsmykning, er der opført en triumfmur mellem koret og skibet i munkestensformat. Tårnrummet er dækket af krydshvælv med højt puklede kapper uden overribber.

I dag har kirken røde tagtegl, men af kirkens gamle regnskabsbøger fremgår det, at tagene i 1500-tallets slutning var dækket af lyng, der blev hentet på de omkringliggende heder. Over koret, skibet og våbenhuset er der fyrretræstagværker fra hovedistandsættelsen i 1930'erne, mens der i tårnets tagværk endnu findes ældre dele af egetræ.

Bygningen undergik en hovedistandsættelse fra 1933 til 1936. Kirken var før dette i meget dårlig stand og fik i forbindelse med arbejdet nyt bjælkelag, loft og tagværker samt tagbeklædning. Våbenhuset blev nyistandsat og forhøjet, og adgang til skibets loft blev etableret. Der blev desuden opført en trekantgavl mellem skibet og koret, revner i murværket blev udbedret, og der blev lagt nyt gulv under stolene.

Fra 1972 til 1975 blev der udført endnu en istandsættelse. Denne indebar bl.a. kalkning ud- og indvendigt og en fremdragelse af flere kalkmalede dekorationer. Gulvene blev renoveret, lofter blev isoleret og døre og vinduer blev istandsat.

I kirken findes på skibets nordvæg sengotiske malerier. Malerierne er udført af Ejsingværkstedet omkring 1500-1525.

Kalkmalerierne i Rønbjerg Kirke forestiller scener fra Det Nye Testamente, Kristi lidelse, død og opstandelse, landsfyrsten Herodes Antipas, apostlene Jakob den Ældre, Johannes, Peter og Judas Iskariot, Jesus, Maria, tjeneren Malkus, Simon af Kyrene (Kristi korsbæring) og indskrifter. Derudover indeholder kalkmalerierne strøornamenter. De ornamentale detaljer viser motivet blomst (stilistisk).

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Kristi lidelseshistorie, som er bevaret på skibets nordvæg, er sandsynligvis en del af en meget større udsmykning, som kan have prydet hele skibet. Dertil kommer, at malerierne, selv om de er meget nedslidte og har mistet mange detaljer, gengiver mange scener fra lidelseshistorien. Dog synes forhørene hos Kajfas, Herodes og Pilatus kun at være repræsenteret ved Kristus for Herodes.

I kirken findes en betydelig mængde middelalderligt inventar samt dele fra 1600- og 1800-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont, rimeligvis overgået fra den tidligere kirke på stedet. Fonten er dekoreret med liljer og tilhører gruppen af liljedekorerede fonte.

To træskårne figurer fra henholdsvis omkring 1225 og omkring 1300-1350 er også bevaret fra den oprindelige kirke. Begge figurer, Maria med Barnet og en helgenfigur fra en tidligere sidealtertavle, opbevares i dag på Nationalmuseet.

Fra den nyopførte, senmiddelalderlige kirkes højaltertavle er i dag bevaret et fragment af en Kristusfigur i egetræ, omkring 1450-1475, som i dag er hos Nationalmuseet.

Det bevarede korbuekrucifiks stammer også fra den ”nye” kirkes tidlige tider omkring 1500.

Udskårne figurer, som i dag er indsat i ramme og ophængt i kirken, stammer fra omkring 1520. Det drejer sig om Anna Selvtredje, Johannes Evangelist og en bispehelgen, alle fra en tidligere, sengotisk altertavle, som muligvis var et triptych, dvs. tredelt.

Prædikestolen er udført i bruskbarok omkring 1650 og tilskrives Christen Billedsnider.

Fem senmiddelalderlige figurer er senere erhvervelser, overført i 1651 fra Ejsing kirke.

Den senmiddelalderlige kalk fra 1400-tallets sidste halvdel er skænket af Eiler Juel til borgen Kokholm. Denne er også først senere kommet til kirken, formentlig i løbet af 1700-tallet.

Kirkens faste inventar præges i dag af en række nyanskaffelser fra 1800- og 1900-tallet, bl.a. alterbord, altertavle, alterskranke og stoleværk.

I tårnrummet indrettedes i 1781 et gravkapel for Otto Marsvin Laurberg (1728-1794) og hustruen Mette Kirketerp (1739-1781). Kapellet var afskærmet fra kirken med et gravgitter af smedejern med initialer for ovenstående. Gitteret findes endnu på dets oprindelige plads mellem skibet og tårnrummet i dag. Kisterne blev nedsat på kirkegården i 1847.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Rønbjerg Kirke på sogn.dk
• Danmarks Kirker