Rødby Kirke

Tidligere lå kirkegården omkring kirken, men den blev i 1830 erstattet af en ny kirkegård i den sydlige del af byen. På dette tidspunkt rev man derfor muren omkring den gamle kirkegård ned, og den nye kirkegård hegnes af hække. Hovedindgangen er fra nord.

Kirken består af et senromansk skib, et gotisk tårn i den vestlige ende, et kor fra 1632, en nordfløj fra 1728 og et våbenhus fra 1889. Kirken står i blank mur med synlige sten. Den har røde tegltage med undtagelse af tårnets spir, som er kobbertækket. Danske kirker ligger almindeligvis stik øst-vest, men i Rødby Kirke afviger orienteringen en del mod nord.

Kun mindre partier af det romanske murværk opført i munkesten i munkeskifte, dvs. at mønsteret, hvormed teglstenene ligger, er bevaret. Dog er der på sydsiden af skibet bevaret en rundbuet frise på murens øverste del. I skibets langmure har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Mens døren mod nord er muret til, er døren i syd stadig i brug i omdannet form. Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret.

Tårnet i munkesten har samme bredde som skibet med høje støttepiller på vestsiden. Af dets mure er store dele nyere skalmuring, dvs. et nyt lag mur man af æstetiske årsager har muret på ydersiden af den oprindelige. Den vestlige portal er helt fornyet, og tårnets øverste dele er opført i 1858 samtidig med, at tårnet fik sit slanke ottekantede spir.

Koret til den romanske kirke blev revet ned og erstattet af det nuværende i 1632. Det nuværende har samme bredde som skibet, og det er opmuret i gotiske former, men af renæssancesten i krydsskifte, som er et andet mønster end munkeskiftet fra middelalderen. Koret har en tresidet afslutning med valmtag mod øst og udvendige støttepiller. I sydsidens østlige fag ses rester af tilmuret en præstedør.

Nordfløjen er fra 1728. Fløjen er bygget af små, lysrøde sten i krydsskifte. Midt på nordsiden er en lille dør, der blev tilmuret i 1856.

Det nuværende våbenhus er fra kirkens hovedistandsættelse i 1889, hvor kirken fik sit nuværende udseende. Våbenhuset har afløst et ældre, som utvivlsomt var fra middelalderen, og dets taggavl har en udsmykning, der efterligner gotiske med trappeformede kamtakker og blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Ved istandsættelsen i 1889 blev der indsat store, ensartede vinduer i hele kirken. I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets flade, pudsede loft og korets hvælvede loft. Skibet har aldrig haft hvælv, og i koret er de indbyggede krydshvælv af gotisk form, men hvælvene blev først opført i 1690.

I tårnrummets sydside ses spor af et forsvundet hvælv. Indvendig åbner fløjen sig i hele sin bredde mod skibet. Fløjen har antagelig oprindelig haft bræddeloft, som i første fjerdedel af 1800'rne blev afløst af det nuværende pudsede loft

Kirkens inventar bærer præg af de store inventarstykker perioden efter Reformationen. Prædikestolen er fra renæssancen omkring år 1580. Den har fire fag med arkader, og på hjørnerne står par af spinkle kannelerede søjler, dvs. at de er riflede. Stolen står træfarvet med enkle forgyldninger.

På nordfløjens gavl hænger et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1621. Det er over tolder, Erick Jensøn. Mindesmærket har en arkitektonisk opbygning med søjler og gesims samt diverse barokke dekorative elementer. Maleriet i det store felt forestiller Kristus på korset mellem fem knælende mænd til den ene side og fem kvinder til den anden. I toppens arkade er afbildet den opstandne Kristus.

I skibet over våbenhusdøren hænger et epitafium fra 1653, og udvendig på tårnets sydside er to gravsten, som er fra henholdsvis 1670 i rød, ølandsk kalksten og 1741 i grå kalksten.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk