Faktaboks

Nykøbing Mors Kirke

Sankt Clemens Kirke

Sogn
Nykøbing M Sogn
Provsti
Morsø Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Morsø Kommune
Nykøbing Mors Kirke
Nykøbing Mors Kirke er indviet i 1891 og i nygotisk stil. Alle kirkens takkede kamgavle er udsmykket med blændinger, dvs. murnicher i mønstre. Spiret har blytag, mens resten af kirken har skifertag.
Af .
Licens: Gnu FDL

Nykøbing Mors Kirke er en sognekirke beliggende på købstaden Nykøbings højeste sted ved torvet i bykernen. Kirkens kapel og kirkegård er placeret i østbyen ved Anlægget og Fredensvej. Kirkegården er udvidet flere gange. Ligkapellet på kirkegården er opført i 1928 af arkitekt Christian Frühstück Nielsen (1878-1956).

Kirkebygning

De tidligere kirker

Tidligere lå en romansk kvaderstenskirke på samme sted som den nuværende kirke, men den blev i sengotikken erstattet af langhuskirken Sankt Clemens. Den oprindelige Sankt Clemens Kirke havde et vesttårn og et sakristi, våbenhus og sideskib mod nord. I kirken var der genanvendt meget materiale fra den romanske bygning. I 1889-1890 blev den gamle Sankt Clemens Kirke revet ned og den nuværende kirke bygget. Meget inventar fra den gamle kirke er overflyttet til den nuværende eller befinder sig i kirkegårdskapellet.

Den nuværende kirkebygning

Den nuværende bygning i nygotik blev indviet i 1891. Arkitekterne var Ole Peter Momme (1854-1899) og Ludvig Frederik Olesen (1853-1916). Bygningen er opført af røde mursten og består af et hoved- og tværskib med et tresidet afsluttet kor mod syd samt et tårn med fire gavle og et ottekantet, kobberbelagt spir mod nord. Mod øst og vest har kirken desuden udbygninger, som rummer henholdsvis et sakristi og et ligkapel. Alle gavle er takkede og blændingsprydede, dvs. at de har murnicher som udsmykning. Til gesimser, kamgavle og mønstret murværk er der anvendt glaserede sten i forskellige nuancer. På nær spiret er tagværkerne dækket med skifer.

Skibet er dækket af en høj tøndehvælving. Også korsarmene har tøndehvælving, mens udbygningerne ved tårnet har et fladt, dekoreret bjælkeloft.

Kirkens indre – både lofter og vinduer – er udsmykket i lyse farver efter udkast af kunstmaler, glas- og dekorationskunstner C.N. Overgaard (1851-1929), men i koret dog efter kunstmaler og professor August Jerndorff (1846-1906), der også har lavet alterpartiet. Der er således bemærkelsesværdigt mange mønsterdekorerede detaljer på både kirkebygningens hvælv og træværk samt rundt om vinduer og dørpartier. Overgaards farvede glasmosaikker pryder også de spidsbuede og runde vinduespartier. I tårnrummet over døren ind til skibet ses en fresko, Den Gode Hyrde, af Johan Thomas Skovgaard (1888-1977) fra 1936. I kirkegårdskapellet findes desuden en kopi af Joakim Skovgaards (1856-1933) maleri i Viborg Domkirke, Jesu tilbagekomst fra de dødes rige; kopien er malet af Johannes Kragh (1870-1946).

Inventar og gravminder

Alterpartiet er udformet af August Jerndorff og består af et alterbord i sort marmor samt et altermaleri, Kristus som trøster, fra 1892. Maleriet fra den tidligere altertavle med motivet Kristus og de små børn, signeret C. Seydewitz 1846, hænger nu i en ramme i sideskibet. Her står også en egetræsdøbefont i nygotisk stil, som fungerede som kirkens primære døbefont i den årrække, hvor en romansk granitdøbefont fra Nykøbings tidligere kirker var deponeret i Ljørslev Kirke. Den romanske granitdøbefont er nu tilbage i Nykøbing kirke og i anvendelse. Fra den tidligere kirke stammer også prædikestolen fra 1605 i højrenæssance, som ikke er bemalet. Et nyere korbuekrucifiks udført af Niels Helledie (1927-2022) hænger desuden i kirken.

Stolestaderne stammer fra 1891, men otte ældre gavle fra et stoleværk fra den tidligere kirke dateret til omkring 1572 er placeret i sideskibet. Bemærkelsesværdig er også en prægtig, gotisk korstol fra omkring 1500, som er overflyttet fra den tidligere Dueholm Klosterkirke. Korstolen står ligeledes i sideskibet og har tidligere været benyttet som skriftestol. Kirken har desuden en række forskelligt daterede lysekroner fra årene mellem 1600-1800 samt et kirkeskib fra 1803.

I kirkens tårn findes både et urværk og fire klokker, hvoraf den ældste klokke, Stormklokken, er fra 1300-tallet og skriftløs. To klokker fra 1722 bærer indskrift med versaler mellem bladranker og kaldes for Tolv- og Syvklokken, mens den fjerde klokke er fra 1877.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig