Artikelstart
Niels Helledie var en dansk billedhugger. Med brug af kristne og arketypiske symboler reflekterede den autodidakte Niels Helledie menneskets basale behov og vilkår, inspireret af primitive og middelalderlige udtryksformer.
I Adams parcelhus (1976) og Et par arminger (uden år, begge på Hjørring Kunstmuseum) understreges motivet af de forskellige materialers rå forarbejdning og collageagtige kombination og viser på én gang tilværelsens kompleksitet og enkelhed.
Niels Helledie udførte krucifikser, skulpturer og relieffer til adskillige danske kirker, bl.a. Holte Kirke (1990) og Hasseris Kirke i Aalborg (1995), udført sammen med maleren Adi Holzer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.