"Fête romaines" i 1869
Forestilling på Théatre Antique i 2007
Matrikelkort for Arausio

Orange, der også kaldes la Cité des Princes (Prinsernes by), ligger i Rhônedalen i departementet Vaucluse i regionen Provence-Alpes-Côte d’Azur. Byen ligger 100 km nordvest for Marseille. I 2020 havde kommunen ca. 28.500 indbyggere.

Faktaboks

Også kendt som

Romerne kaldte byen for Arausio

Orange blev grundlagt som koloni af Julius Cæsar omkring 35 fvt. efter Gallerkrigene og blev en velstående og driftig by i kejser Augustus' regeringstid, 27–14 fvt. Byen er særlig kendt for sit antikke amfiteater og triumfbuen. Teatret danner en unik ramme om den årlige festival Les Chorégies d'Orange. Begge bygningsværker er på UNESCO's Verdensarvsliste og tiltrækker mange besøgende.

Oranges historie

Her lå oprindeligt en gallisk oppidum. Her forgik slaget ved Arausio år 105 f.v.t., hvor gallerne nedkæmpede en romesk hær.

Veteraner fra den anden romerske galliske legion anlagde her en koloni omkring år 35 f.v.t. Veteraner var soldater, der havde gennemført 25 års tjeneste og derfor havde fået tildelt et stykke jord. Stedet ligger i et godt landbrugsområde og er knudepunkt for trafik mod nord, mod Spanien eller mod Italien. Derfor findes her en del romerske levn, inklusive bygninger og monumenter. Byens romerske navn var Arausio, der er navnet på en gallisk gud. Det retvinklede romerske gadenet er delvis bevaret i det gamle bycenter.

Grevskabet Oranje opstod omkring byen i 1100-tallet og hørte under flere forskellige provencalske familier. I 1544 gik det til Vilhelm 1. den Tavse, der som nederlandsk statholder tog titlen prins af Oranje. Ludvig 14. indlemmede i 1673 grevskabet i Frankrig og fik det bekræftet ved fredsaftalen i Utrecht i 1713.

Seværdigheder, kunst og kultur i Orange

De helt store seværdigheder i Orange er fra romertiden. Her er både amfiteatret og triumfbuen på UNESCO's Verdensarvsliste. Dertil kommer et arkæologisk museum med flere bemærkelsesværdige fund, blandt andet et af de tidligste og mest velbevarede matrikelkort, som man mener er fra omkring 27 fvt. De antikke monumenter bruges dog aktivt den dag i dag, for siden 1869 har man her afholdt en årlig musik- og lyrik festival, Les Chorégies d’Orange. Navnet er hentet fra græsk og betyder, at en rig person sørger for offentlig underholdning.

Det antikke teater

Det antikke teater
Af .

Det antikke amfiteater er meget velbevaret og imponerer ved sine dimensioner. Det er formentlig bygget i Augustus' regeringstid (27–14 fvt.) og er et af de bedst bevarede antikke teatre. Scenen, der måler 61x9 meter, afgrænses bagtil af en 37 meter høj mur. Midt i muren er der indfældet en 3,5 meter høj statue af kejser Augustus. Tilskuerpladserne rejser sig i høje trappeafsatser i en trekvart cirkel foran scenen og kan rumme op til 9.000 tilskuere. Teatrets opbygning sikrer en sådan akustik, at alle forestillinger kan afvikles uden mikrofoner. Selv på de øverste pladser er lyden god.

Teatret ophørte som romersk teater i 391, men overlevede ret intakt til middelalderen, hvor det blev brugt som udkigspost for prinserne af Orange. Under religionskrigene i 1500-tallet fungerede det som tilflugtssted og til beboelse.

I begyndelsen af 1800-tallet besluttede man at fjerne disse boliger, og man begyndte at restaurere teatret og opføre forestillinger i 1869. Restaureringsprocessen varede i mere end hundrede år. Teatret har knap 200.000 gæster årligt.

Triumfbuen

Triumfbuen i Orange
Af .

Triumfbuen, der formentlig er bygget 27 fvt., er rejst for at hædre veteranernes sejre over germanerne og har fungeret som en port ind til byen. Den er 19 meter bred og 20 meter høj, og den er meget velbevaret.

På dens relieffer ser man afbildninger, der knytter sig til krigen: Der er relieffer med hjelme, spyd og skjolde, hvoraf nogle har indgraverede navne. På andre ser man skibe, ankre, treforke og årer. Der er en gennemgående frise med kæmpende romere og gallere. Frisen er en hyldest til den anden galliske legion: en officer er udstyret med et skjold, der er prydet med en stenbuk, og stenbukken var legionens kendemærke.

Les Chorégies d’Orange

Festivalen Les Chorégies d’Orange finder sted i det antikke teater. Den startede under navnet Fêtes romaines, Romersk festival, i 1869 med opførelsen af operaen Joseph og skiftede navn i 1902. Repertoiret består af opera, orkestermusik, lyrik og på det seneste også af film til akkompagnement af orkestermusik. I 2023 havde festivalen 23.000 deltagere.

Kunstnerne er blandt de fremmeste både i Frankrig og internationalt. I 1903 var Sarah Bernhardt på scenen, og skuespillere fra La Comédie Française og sangere og musikere fra Pariseroperaen er hyppige optrædende. Les Chorégies tiltrækker også store udenlandske kunstnere som operasangerne Barbara Hendricks, Plácido Domingo, Montserrat Caballé og Roberto Alagna.

Samfundsforhold

Området omkring Orange er stadig et frodigt landbrugsområde, hvor man dyrker vin, oliven og frugt. Turismen giver desuden betydelige indtægter takket være de store seværdigheder og Les Chorégies.

Byen havde i perioden 1946–2014 også militære regimenter. Det sidste var Fremmedlegionens 1. kavaleriregiment.

I 1995 var Orange en af de første kommuner i Frankrig, hvor det højrenationale parti Front National (nu Rassemblement National) vandt kommunalvalget og fik borgmesterposten. Borgmesteren, Jacques Bompard (f. 1943), var en af Front Nationals stiftere. Han brød imidlertid med partiet og grundlagde et nyt højrefløjsparti, Ligue du Sud, i 2010. Partiet vandt kommunalvalget i 2021, og hans søn, Yann Bompard, blev borgmester.

Demografi og beskæftigelse

Demografien i området er en stor udfordring med en aldrende befolkning, hvor mere end en fjerdedel af indbyggerne er over 60 år. Byen tiltrækker mange turister, og det afspejler sig i beskæftigelsen, hvor godt 40 % af de erhvervsaktive arbejder inden for handel, service og transport. Et tilsvarende antal arbejder inden for administration, undervisning og sundhed. Kun knap 13 % arbejder i landbruget, industrien eller byggeriet. Blandt de erhvervsaktive er cirka 12 % arbejdsløse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig