Rassemblement National, der skiftede navn fra Front National i 2018, er et fransk politisk parti placeret på den yderste højrefløj, hvis frontfigur er Marine Le Pen. Partiet blev dannet i 1972 som en udløber af den neofascistiske gruppering Ordre Nouveau og blev året efter overtaget af Jean-Marie Le Pen. Han var partileder i 38 år. I 2011 overlod han ledelsen til sin datter Marine Le Pen, som siden har gjort Rassemblement National til en stabil magtfaktor i fransk politik. Den 5. november 2022 blev Jordan Bardella (f. 1995) valgt som ny partileder.

Faktaboks

Etymologi

Af fransk rassemblement national 'national samling'.

Også kendt som

Forkortes RN. Indtil 2018 Front National, forkortet FN.

Rassemblement Nationals historie

Jean-Marie Le Pen.

Partistifteren Jean-Marie Le Pen under en demonstration i Paris i 2007.

Af .
Licens: CC BY SA 2.0

I 1960’erne og 1970’erne var det yderste højre politisk marginaliseret i Frankrig med stemmetal, der skulle tælles i promiller. Front National (ofte forkortet FN) blev dannet i 1972 som en paraplyorganisation, der skulle give det yderste højre større folkelig gennemslagskraft.

Inspirationen fra MSI

Partiet var inspireret af det neofascistiske MSI i Italien, og fra dem overtog de både programmet og logoet, en flamme i landets farver. Jean-Marie Le Pen blev valgt til leder, fordi han var den mest moderate. Under hans ledelse blev det neofascistiske nedtonet til fordel for en særlig fransk national-populisme, hvis ingredienser er modstand mod kommunisme, kapitalisme, islam og EU.

Det første årti var resultaterne skuffende. Ved valget i 1981 fik FN blot 0,18 procent af stemmerne. Det fik Jean-Marie Le Pen til at skrive til den socialistiske præsident François Mitterrand og klage over, at han ikke havde nogen adgang til medierne, der dengang var statsstyrede. Mitterrand imødekom ønsket, ikke af sympati for Le Pen, men fordi et stærkt og synligt ekstremt højre ville være en klods om benet på den borgerlige opposition.

I februar 1984 så franskmændene således for første gang Jean-Marie Le Pen på landsdækkende TV, og han gjorde stort indtryk; ved valget til Europa-Parlamentet et par måneder senere fik Front National 10,52 procent af stemmerne.

Partiets stabile fremgang

Det blev starten på en langsom, men tilsyneladende ustoppelig fremgang for partiet, trods Jean-Marie Le Pens gentagne provokationer. Princippet i hans kommunikation var dobbelttydighed: Han skulle sende signaler til det racistiske og antisemitiske bagland, men på en måde, som ikke skræmte de mere moderate vælgere væk.

Da han i 1988 kaldte jødeudryddelserne ”en lille detalje i historien om 2. Verdenskrig” vakte han imidlertid oprigtig forargelse, og mange troede, at han var færdig. Alligevel fik han næsten 15 procent af stemmerne til præsidentvalget i 1988, en score han gentog i 1995.

Præsidentvalget i 2002

Partiet blev splittet i 1998, da en gruppe fra partitoppen, bl.a. Bruno Mégret (f. 1949), ville have mere indflydelse og derfor blev ekskluderet. Striden svækkede Front National, men ved præsidentvalget i 2002 gik Jean-Marie Le Pen med 16,58 procent overraskende videre til anden valgrunde.

Resultatet sendte chokbølger gennem det franske samfund. For første gang var det yderste højre til stede i anden runde, og medier, politikere, intellektuelle og borgere gik sammen for at sikre, at le Pen ikke skulle vinde i anden runde. Den massive mobilisering virkede, og Jacques Chirac vandt med 82,21 procent af stemmerne.

Fra Front National til Rassemblement National

Marine Le Pen.

Marine Le Pen under en tale i 2012, året efter, at hun overtog ledelsen af Front National efter sin far Jean-Marie Le Pen.

Efter 2002 blev opbakningen til FN langsomt mindre. Samtidig blev partiets temaer overtaget af den mere konventionelle højrefløj. Da den borgerlige kandidat Nicolas Sarkozy vandt præsidentvalget i 2007, var Le Pen tilbage på 10 procent. Le Pen var på det tidspunkt over 80 år gammel, og han overlod i 2011 ledelsen til sin datter Marine Le Pen.

Lederskifte og stilskifte

Lederskiftet markerede også et stilskifte. Jean-Marie Le Pen havde aldrig for alvor ønsket at vinde magten; han var tilfreds med at være en fredsforstyrrer og en provokatør og med af og til at påvirke de politiske beslutninger indirekte. Marine Le Pen var anderledes. Hun ville gøre FN til et regeringsparti, og hun lagde en strategi for at nå dette mål.

Strategien var at ”afdæmonisere” FN for at gøre politiske alliancer mulige. Der blev effektivt lagt låg på de antisemitiske eller racistiske udfald, de mest ekstreme elementer blev renset ud af partiet, familiepolitikken blev moderniseret, og den nationale dagsorden blev suppleret med en social dagsorden: forsvaret af den franske arbejderklasse, der for alvor var begyndt at føle sig truet af globaliseringens udflytninger.

Målet var at vinde terræn på de gamle borgerlige partiers domæne, overtage den nationalkonservative fløj og blive det nye tyngdepunkt på højrefløjen. Jean-Marie Le Pen, der ikke var enig i kursskiftet, blev i 2015 ekskluderet fra partiet. Sidste etape i partiets transformation var navneskiftet til Rassemblement National, National Samling, i 2018.

Normaliseringsstrategien

Normaliseringsstrategien lykkedes i den forstand, at Rassemblement National ikke er politisk marginaliseret i samme grad som Front National var det. Vælgertilslutningen til partiet har været stigende, siden Marine Le Pen overtog.

Stigende tilslutning

I 2012 blev hun nummer tre i første runde med 17,9 % af stemmerne, altså flere end faderen havde fået ved chokvalget et årti tidligere. I 2017 fik hun 21,3 % i første runde og 33,9 % i anden runde mod Emmanuel Macrons 66,1 %. I 2022 blev resultatet 23,2 % i første runde og 42,5% i anden runde mod Emmanuel Macrons 58,5 %. Ved det efterfølgende parlamentsvalg fik Rassemblement National sit bedste valg nogensinde med 89 deputerede. Det blev dermed det største oppositionsparti i Nationalforsamlingen.

Det er lykkedes for Marine Le Pen at gøre Rassemblement National til tyngdepunktet på den franske højrefløj. Det traditionelle store borgerlige parti og skønt hun ikke har vundet magten endnu, har hun gjort partiet til den mest stabile faktor i et uroligt politisk landskab. Vigtigst er nok, at hun ikke fremkalder samme stærke modvilje som faderen. Da Jean-Marie Le Pen nåede anden runde i 2002, var hele samfundet mobiliseret mod ham. I 2024 opfattes Marine Le Pen næsten som en kandidat på linje med alle andre.

Marine Le Pen og Jordan Bardella

Jordan Bardella.
Den nye partiformand, Jordan Bardella, under kampagnen for Rassemblement National til Europa Parlamentsvalget 2024.
Jordan Bardella.
Af /Polaris/Ritzau Scanpix.

Normaliseringen af partiet fortsatte, da Marine Le Pens protegé Jordan Bardella (født 1995) i oktober 2022 blev valgt til formand for partiet. Det er første gang, at partiet bliver ledet af en person uden for Le Pen-familien.

Der er dog ikke tale om pluralisme eller et reelt magtskifte i partiet. Bardella havde været vikar for hende, mens hun koncentrerede sig om kampagnen til præsidentvalget 2022, og det er også meningen, at han skal tage sig af partiet, mens hun forbereder det næste præsidentvalg i 2027. Selv med en ny formand er der ingen tvivl om, at det stadig er Marine Le Pen, der bestemmer partiets politiske linje.

Det nye formandskab fik sin første store succes ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2024, hvor Rassemblement National fik 31,4 % af stemmerne. Det var mere end dobbelt så mange som nummer to, præsident Emmanuel Macrons centrumskoalition, der fik 14,6 %. Dette ydmygende valgnederlag fik præsident Macron til at udskrive parlamentsvalg i Frankrig. Første runde finder sted d. 30. juni 2024, og anden runde d. 7. juli.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Hans Ørbæk

Nævn at partiet i dag hedder Rassemblement National? Se fx https://www.britannica.com/topic/National-Rally-France

svarede Marie Bilde

Kære Hans Ørbæk. Artiklen vil sammen med andre artikler om fransk politik og samfundsforhold blive revideret inden længe.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør,

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig