demografi (befolkningsbeskrivelse)

Demografiske metoder anvendes til at gennemføre analyser af disse komponenter. Gælder det fx levendefødte, undersøges det, hvordan antallet hænger sammen med med en kvindes bopæl fødested, alder, ægteskabelige stilling, erhverv mv. (fertilitetsstrukturen). På samme måde kan der foretages kortlægninger af dødeligheds- og vandringsstrukturer. Demografien omfatter desuden studier af sammenhængen mellem udviklingen af de demografiske komponenter og befolkningens størrelse, struktur, geografiske fordeling og vækst. Den demografiske beskrivelse og analyse er ofte af statitisk karakter, idet de demografiske faktorer analyseres modelmæssigt uden sammenhæng med samfundsmæssige faktorer.

Den demografiske videnskab kan deles op i områder med forskelligt formål og indhold:

Den tekniske demografi omhandler metoder til indsamling, bearbejdelse og tabellering af demografiske data og foretages først og fremmest via folke- og registertællinger, løbende registrering af de demografiske komponenter samt ved særlige undersøgelser, fx interviewundersøgelser.

Den teoretiske eller formelle demografi beskæftiger sig med definition og konstruktion af mål for de demografiske komponenter samt med klarlæggelse af sammenhængen mellem de demografiske komponenter og befolkningens størrelse, struktur og vækst.

Den deskriptive demografi omfatter befolkningsbeskrivelser, som kun inddrager demografiske variable uden forsøg på at forklare udviklingen i disses størrelse. Ligesom den teoretiske demografi, der beskæftiger sig med de demografiske variable frigjort fra de økonomiske og sociale omgivelser.

Den sociale demografi søger at finde frem til de bestemmende medicinske, økonomiske og sociale faktorer og at kvantificere sammenhængene med befolkningens udvikling. Ved løsningen af disse opgaver betjener demografien sig af samfundsvidenskabelige teorier og af metoder fra den matematiske statistik.

I forbindelse med den deskriptive og den sociale demografi plejer man at foretage en tidsmæssig opspaltning. Så de demografiske beskrivelser og undersøgelser, som vedrører tidsperioder før påbegyndelsen af folketællingerne i Danmark og den pålidelige registrering af centrale demografiske komponenter, betegnes historisk demografi. De kilder, som den historiske demografi må bygge på, består af fx kirkebøger, mandtalslister, inskriptioner på gravmonumenter og arkæologiske fund. Det særlige kildemateriale nødvendiggør en anvendelse af specielle demografiske metoder.

Befolkningsteorier er generelle teorier om årsager til og konsekvenser af en befolkningsudvikling. Disse teorier repræsenterer en syntese af en række enkeltstående demografiske forskningsresultater.

Et væsentligt område inden for demografien er befolkningspolitikken, som omfatter undersøgelser af de forskellige mål, som en statsmagt kan opstille for en befolknings størrelse, struktur, geografiske fordeling og vækst samt undersøgelser af de midler, der bringes i anvendelse for at realisere målene. Her kan nævnes: EtbarnsPolitikken i Kina, abort i Japan, børneinstitutioner i Danmark, fødselspræmier i Frankrig og Italien med meget mere.

Befolkningsgenetikken undersøger fordelingen og overførelsen af arvelige egenskaber i befolkningen.

• befolkning
• indvandring
• folkevandringer