.
.

Demografi er en videnskab, hvis genstand er en befolknings struktur og dens fordeling på geografiske områder, samt hvordan disse størrelser ændres over tid.

Faktaboks

Etymologi
Ordet demografi er afledt af græsk demos 'folk' og -grafi).
Også kendt som

Befolkningsbeskrivelse

I en bestemt befolkning undersøger man det talmæssige forhold mellem mænd og kvinder, kønsfordelingen, befolkningsandelen i de forskellige aldersklasser, aldersfordelingen, og det talmæssige forhold mellem ugifte, gifte, fraskilte og personer i enkestand, civilstandsfordelingen. Disse analyser foretages for et helt lands befolkning under ét, men udføres også i mindre geografiske områder (fx kommuner og regioner).

Demografien omfatter endvidere studier af de ændringer, som en befolknings størrelse, struktur og geografiske fordeling undergår gennem tid. Endelig forsøger man at klarlægge de bevægelser, som har frembragt den pågældende befolkning. Da ændringer i en befolkning i løbet af en vis periode foregår gennem fødsler (levendefødte) og dødsfald, ind- og udvandring, vielser og skilsmisser, indgår disse størrelser også i demografien og benævnes de demografiske komponenter.

Demografiske metoder

Vha. demografiske metoder gennemføres en analyse af disse komponenter. Gælder det fx levendefødte, undersøges deres sammenhæng med kvindens hjemsted, alder, ægteskabelige stilling, erhverv mv. (fertilitetsstrukturen) og forandringerne gennem tid. På samme måde kan der foretages en kortlægning af fx dødeligheds- og vandringsstrukturen. Demografien omfatter desuden et studium af den talmæssige sammenhæng mellem de demografiske komponenter og befolkningens størrelse, struktur, geografiske fordeling og vækst. Herunder analyseres og kortlægges indflydelsen på befolkningens aldersfordeling og vækst ud fra en ændring af fx dødelighedskomponenten.

Sammenhæng med andre faktorer

Den hidtil omtalte del af den demografiske beskrivelse og analyse er af formel karakter, idet befolkningsfaktorerne er analyseret uden sammenhæng med samfundsmæssige og andre faktorer. Det næste trin består i at analysere de faktorer, som påvirker de demografiske komponenter (de demografiske determinanter). Ved at undersøge disse faktorer, som kan være økonomiske, sociale, psykologiske, biologiske og medicinske, træder demografien i nær kontakt med videnskaberne på disse områder. Hvis man fx udfører en analyse af dødelighedsnedgangen i en bestemt periode, vil det være hensigtsmæssigt at sætte ændringen i dødsårsagers forekomst i relation til fremkomsten af nye medicinske præparater og behandlingsmetoder. Drejer det sig fx om at vurdere de ændrede levevilkårs indflydelse på dødelighedsudviklingen, samarbejdes der med den del af lægevidenskaben, som beskæftiger sig med det gensidige forhold mellem samfundet og individernes helbredstilstand, socialmedicinen.

Konsekvenser

Ligesom demografien undersøger årsagerne til en bestemt befolkningsudvikling, forsøger man også at analysere de økonomiske og sociale konsekvenser af den. Når befolkningens størrelse og dens fordeling efter alder har afgørende betydning for samfundets organisation og økonomi, skyldes det, at såvel menneskets behov som dets produktionsevne ændrer sig med alderen.

Typer af demografi

Den demografiske videnskab kan deles op i områder med forskelligt formål og indhold. Den tekniske demografi omhandler metoder til indsamling, bearbejdelse og tabellering af demografiske data og foretages først og fremmest via folke- og registertællinger, løbende registrering af de demografiske komponenter samt ved særlige undersøgelser, fx interviewundersøgelser. Den teoretiske eller formelle demografi beskæftiger sig med definition og konstruktion af mål for de demografiske komponenter samt med klarlæggelse af den funktionelle sammenhæng mellem de demografiske komponenter og befolkningens størrelse, struktur og vækst. Den deskriptive demografi omfatter befolkningsbeskrivelser, som kun inddrager demografiske variable.

Mens den teoretiske demografi beskæftiger sig med de demografiske variable frigjort fra de økonomiske og sociale omgivelser, søger den sociale demografi at finde frem til de bestemmende økonomiske og sociale faktorer og at kvantificere disse sammenhænge, ligesom man også undersøger den indflydelse, som udgår fra de demografiske variable. Ved løsningen af disse opgaver betjener demografien sig i betydelig udstrækning af metoder fra den matematiske statistik.

I forbindelse med den deskriptive og den sociale demografi plejer man at foretage en tidsmæssig opspaltning, således at demografiske beskrivelser og undersøgelser, som vedrører tidsperioder før påbegyndelsen af folketællingerne og den pålidelige registrering og centrale tabellægning af de demografiske komponenter, betegnes historisk demografi. De kilder, som den historiske demografi må bygge på, består af fx kirkebøger, mandtalslister, inskriptioner på gravmonumenter og arkæologiske fund. Det særlige kildemateriale nødvendiggør en anvendelse af specielle demografiske metoder.

Befolkningsteorierne er generelle teorier om årsager til og konsekvenser af en befolkningsudvikling. Disse teorier repræsenterer således en slags syntese af en række enkeltstående demografiske forskningsresultater.

Et væsentligt område inden for demografien er befolkningspolitikken, som omfatter undersøgelser af de forskellige mål, som en statsmagt kan opstille for en befolknings størrelse, struktur, geografiske fordeling og vækst, konsekvenser heraf samt de midler, der kan bringes i anvendelse for at realisere målene.

Befolkningsgenetikken undersøger fordelingen og overførelsen af arvelige egenskaber i befolkningen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig