Den demografiske videnskab kan deles op i områder med forskelligt formål og indhold. Den tekniske demografi omhandler metoder til indsamling, bearbejdelse og tabellering af demografiske data og foretages først og fremmest via folke- og registertællinger, løbende registrering af de demografiske komponenter samt ved særlige undersøgelser, fx interviewundersøgelser. Den teoretiske eller formelle demografi beskæftiger sig med definition og konstruktion af mål for de demografiske komponenter samt med klarlæggelse af den funktionelle sammenhæng mellem de demografiske komponenter og befolkningens størrelse, struktur og vækst. Den deskriptive demografi omfatter befolkningsbeskrivelser, som kun inddrager demografiske variable.
Mens den teoretiske demografi beskæftiger sig med de demografiske variable frigjort fra de økonomiske og sociale omgivelser, søger den sociale demografi at finde frem til de bestemmende økonomiske og sociale faktorer og at kvantificere disse sammenhænge, ligesom man også undersøger den indflydelse, som udgår fra de demografiske variable. Ved løsningen af disse opgaver betjener demografien sig i betydelig udstrækning af metoder fra den matematiske statistik.
I forbindelse med den deskriptive og den sociale demografi plejer man at foretage en tidsmæssig opspaltning, således at demografiske beskrivelser og undersøgelser, som vedrører tidsperioder før påbegyndelsen af folketællingerne og den pålidelige registrering og centrale tabellægning af de demografiske komponenter, betegnes historisk demografi. De kilder, som den historiske demografi må bygge på, består af fx kirkebøger, mandtalslister, inskriptioner på gravmonumenter og arkæologiske fund. Det særlige kildemateriale nødvendiggør en anvendelse af specielle demografiske metoder.
Befolkningsteorierne er generelle teorier om årsager til og konsekvenser af en befolkningsudvikling. Disse teorier repræsenterer således en slags syntese af en række enkeltstående demografiske forskningsresultater.
Et væsentligt område inden for demografien er befolkningspolitikken, som omfatter undersøgelser af de forskellige mål, som en statsmagt kan opstille for en befolknings størrelse, struktur, geografiske fordeling og vækst, konsekvenser heraf samt de midler, der kan bringes i anvendelse for at realisere målene.
Befolkningsgenetikken undersøger fordelingen og overførelsen af arvelige egenskaber i befolkningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.