UNESCO

UNESCO bistår ulandene med at bekæmpe analfabetisme og fremme undervisning for alle. Også i det danske uddannelsessystem kan man i nogle institutioner, fra folkeskolen til professionshøjskoler og VUC, stifte bekendtskab med UNESCO. Med det verdensomspændende netværk for UNESCO Verdensmålsskoler fokuserer organisationen på at arbejde med undervisning fokuseret på globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling.

På kulturområdet arbejder UNESCO for at understøtte kulturel kreativitet og fremme respekt for kulturelle forskelle samt for at bevare verdens kulturarv.

Det kommer bl.a. til udtryk i internationale aftaler som Verdensarvskonventionen (1972), Konvention om beskyttelse af den Immaterielle Kulturarv (2003) og Konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (2005), som alle har tilslutning fra Danmark.

En del af UNESCO’s arbejde omfatter både kultur- og naturområdet. Det gælder Verdensarvskonventionen og Verdensarvslisten, som har til formål at bevare særligt værdifulde områder, der repræsenterer verdens kultur- og naturarv.

På natur- og miljøområdet har UNESCO også oprettet Man and the Biosphere Programme, som støtter bevaring af jordens økosystemer og forskning der fremmer viden om dem.

Inden for det naturvidenskabelige område omfatter UNESCO's virksomhed også bl.a. oceanografi, hydrologi og geologi; sidstnævnte også med et initiativ til oprettelse af geoparker (UNESCO Global Geoparks).

Alle stater, der er medlem af FN har ret til optagelse i UNESCO; derudover kan ikke-medlemmer optages på anbefaling, hvis der er mindst 2/3 flertal herfor ved afstemning på UNESCO’s generalkonference; det skete for Palæstina i 2011.

UNESCO har aktuelt 194 medlemslande, herunder Danmark, og yderligere 12 såkaldt associerede medlemmer; dvs. områder der ikke har fuldt selvstyre, som fx Færøerne.

De enkelte medlemslande tager selv stilling til, hvilke af de konventioner som UNESCO har skabt, de vil tilslutte sig. Nogle konventioner har derfor bredere tilslutning end andre.

I midten af 1980'erne blev UNESCO fra mange sider kritiseret for ensidighed i forfølgelsen af sine mål og for dårlig ledelse, og bl.a. USA og Storbritannien forlod organisationen. Efter gennemførelse af en række reformer vendte Storbritannien tilbage i 1997, og USA i 2003.

Efter at Palæstina var blevet godkendt og optaget som medlem af UNESCO i 2011, ophørte USA og Israel med at betale deres kontingenter, hvorefter de i 2013 mistede deres stemmeret i organisationen. I 2017 erklærede begge lande, at de helt ville forlade UNESCO, og det skete formelt med virkning fra d. 1. januar 2019.

USA søgte om genoptagelse af sit medlemskab i juni 2023. Det blev ved et ekstraordinært møde på UNESCO’s generalkonference besluttet at acceptere USA’s genindtræden med effekt fra juli samme år.

At USA er vendt tilbage er en fordel for UNESCO. Både fordi større international tilslutning viser bredere støtte til organisationens arbejde og formål, og fordi USA’s medlemskab bidrager med en væsentlig del af UNESCO’s budget. Israel har ingen aktuelle planer om genindtræden.

UNESCO’s generalkonference, som udgøres af regeringsudpegede repræsentanter for hvert medlemsland, er organisationens styrende organ. Generalkonferencen afgør ved møder afholdt med to års mellemrum UNESCO’s overordnede politik, budget og program; for 2022-2023 er budgetrammen 1,5 milliarder US dollars.

Generalkonferencen udpeger desuden for fire år ad gangen UNESCO's generaldirektør, som siden 2017 har været Audrey Azoulay (f. 1972) fra Frankrig.

Ved generalkonferencens møder udpeges også et styrelsesråd (Executive Board) med repræsentanter fra 58 lande. Rådet arbejder på vegne af generalkonferencen og er ansvarligt for, at det fastlagte program bliver udført, samt at dagsordenen til den næste generalkonference bliver forberedt. Styrelsesrådet mødes mindst fire gange inden for den toårsperiode, det er udpeget for.

Den daglige forvaltning af UNESCO's arbejde understøttes af et sekretariat, som befinder sig i Paris. UNESCO har godt 2.000 medarbejdere.

UNESCO's formål er at skabe grundlag for fred gennem internationalt samarbejde om uddannelse, forskning og kultur. Organisationen blev grundlagt umiddelbart efter 2. Verdenskrig som en direkte reaktion på, at verden inden for en periode på mindre end 30 år havde været igennem to ødelæggende verdenskrige. UNESCO’s forfatning blev vedtaget i 1945 og trådte i kraft året efter.

Præmissen bag UNESCO’s arbejde er, at internationalt økonomisk og politik samarbejde alene ikke er nok til at skabe varig fred. Verden må bringes sammen i international dialog også på mere intellektuelle og moralske områder for at skabe solidaritet og forståelse på tværs af kulturer.

En af de konventioner som UNESCO har skabt på kulturområdet, Haagkonventionen (Konventionen til beskyttelse af kulturel ejendom i tilfælde af væbnet konflikt, 1954) tager udgangspunkt i krig som en fortsat realitet.

Konventionen sætter rammer for, hvordan de lande, der har tilsluttet sig (herunder Danmark), skal håndtere beskyttelsen af kulturelt vigtige bygningsværker og genstande i krigssituationer. Det indebærer forpligtelser til at undgå ødelæggelser af vigtige kulturressourcer både på medlemmernes egne og andres territorier i tilfælde af krig. 134 lande har tilsluttet sig konventionen.

Forsøget på at udvikle fælles værdier og internationale aftaler gennem UNESCO skaber en platform for dialog, men fører ikke til universel international enighed eller fred, eftersom interessekonflikter mellem verdens lande stadig forekommer.

At både Rusland og Ukraine er medlemmer af UNESCO forhindrede fx ikke, at Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine og indledte en krig, som stadig udspiller sig. Rusland har efterfølgende mødt international kritik også i regi af UNESCO for ødelæggelser af kulturelt betydningsfulde bygninger, monumenter og samlinger i Ukraine.

• UNESCO's Verdensarvskonvention
• UNESCO's Verdensarvsliste
• FN

• UNESCO
• UNESCO's arbejde i Danmark
• FN's hjemmeside