fresko

Fresko, freske, maleri, udført på våd murpuds. Betegnelsen al fresco eller buon fresco ('god fresko') anvendes til forskel fra al secco eller fresco secco ('tør fresko'), som er maleri på tør murpuds, se kalkmaleri.

Faktaboks

etymologi:
Ordet fresko kommer af ital. fresco 'frisk', lånt fra germ.

Freskoteknikken er udførligt beskrevet af den italienske maler Cennino Cennini i begyndelsen af 1400-tallet.

Over et grovere lag kalk og gips, arricciato, påføres et lag finere puds eller gips, intonaco, på netop det areal, som kan males på en dag, giornata, inden pudsen tørrer. Herpå påføres farven, som består af pigmenter oprørt i vand, evt. blandet med kalk. Freskoteknikken, som giver meget bestandige resultater, kendes fra minoiske, græske og pompejanske vægmalerier.

I slutningen af 1200-tallet blev den taget op af bl.a. Giotto, og i renæssancen arbejdede de fleste italienske mestre med freskomaleri.

I Danmark er teknikken benyttet til de fleste romanske kalkmalerier, senere af bl.a. Constantin Hansen ved udsmykningen af Københavns Universitets forhal (1844-53) og af Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke (1901-06).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig