Niels Steensens Gymnasium

Grundlæggelse og drift af uddannelsesinstitutioner har været en del af jesuitternes missionsstrategier fra grundlæggelsen i 1540 til nutiden. Antallet af skoler og uddannelsesinstitutioner som har været drevet af jesuitterne tælles i hundredevis allerede før år 1700. Ordenssamfundets indflydelse på det moderne uddannelsesvæsen har været meget stor.

Nogle jesuitterskoler ophørte med tiden med at være jesuitterskoler, men fortsatte som betydningsfulde skoler. I Frankrig oprettedes i 1603 Royal College La Fléche af kong Henrik IV. Skolen var i en periode den mest indflydelsesrige skole i Frankrig kun overgået af jesuitterskolen Collège de Clermont i Paris (begge disse skoler findes endnu som uddannelsesinstitutioner uden tilknytning til Jesuitterne i dag). I videre forstand øvede jesuitterskolen i La Fléche en stor indirekte indflydelse på europæisk intellektuel historie ved at filosoffen René Descartes dimitterede fra skolen ca. 1615 efter otte års skolegang.

Andre jesuitterskoler har en historie, med flere skiftende placeringer. Her bliver det et tolkningsspørgsmål, om man vil betragte skolen gennem årene som en og samme jesuitterskole. 1794 åbnede en meget prestigefyldt stadig eksisterende jesuitterskole, Stonyhurst College, i England. Stonyhurst College fører selv sin historie tilbage til 1593, til en jesuitterskole i Saint-Omer i de daværende Spanske Nederlande. En ubrudt række af jesuitterskoler leder fra 1593 frem til nutidens Stonyhurst College. Formålet har siden 1593 været at give katolsk og ignitiansk skolegang på højt niveau til engelske elever. I det første år fandt dette sted uden for England pga. Den engelske reformation.

På samme måde har Jesuitterne siden 1710 har haft en ambition om at give danske og andre skandinaviske elever katolsk og ignitiansk skolegang på højt niveau. Også med henblik på Norden tvang religionslovgivningen efter Reformationen Jesuitterne til at grundlægge deres uddannelsesinstitutioner uden for den missionsmark, som de var tiltænkt. I 1710 grundlægges således præsteseminariet Seminarium Sanctissimi Trium Regum også kendt som Collegium Nordicum i Linz . I 1739 grundlægges ligeledes et såkaldt proseminarium (forskole) til Collegium Nordicum i Schwerin . Med historisk afstand, men med kontinuitet i ambitionen, grundlægges i 1873 Sankt Andreas Kollegium i Ordrup . Ved lukningen af Sankt Andreas Kollegium overflyttedes dele af inventaret, nogle jesuitter og ikke mindst ambitionen om højere uddannelse af katolsk og ignitiansk tilsnit til den eksisterende københavnske jesuitterskole, Sankt Knuds Skole, hvor Niels Steensens Gymnasium grundlægges i 1950.

I perioden 1950 til 1954 havde Niels Steensens Gymnasium adressefællesskab med jesuitterskolen Sankt Knuds Skole, som lå i tilknytning til Jesu Hjerte Kirke og det tilhørende jesuitterresidens i Stenosgade på Vesterbro i København. Det var netop til jesuitterresidensen i Stenosgade, at de jesuitter, der blev i Danmark efter lukningen af Sankt Andreas Kollegium, var flyttet. Blandt de skoledrivende jesuitterne i Stenosgade opstod allerede før 2. Verdenskrig spinkle drømme om igen at realisere et dansk jesuittergymnasium. Den første rektor for Niels Steensens Gymnasium, pater Georg Heggum, S.J., skriver i gymnasiets 25 års jubilæumsskrift: "Det var dog arbejdet mere eller mindre målbevidst med projektet siden Andreaskollegiets ophævelse, d.v.s. i over tyve år!" Det målbevidste arbejde bestod primært i at lade jesuitter i Danmark erhverve danske akademiske grader , så de fik gymnasial undervisningskompetence. Da den tyske jesuit, pater Hermann Kossmann, S. J. i 1939 blev mag.art. ved Københavns Universitet og straks efter rektor for Sankt Knuds Skole, gjorde han sig til åbenlys talsmand for at Sankt Knuds Skole skulle have en gymnasieoverbygning. Efter 2. Verdenskrig kunne jesuitterkommunitetet i Stenosgade (medregnet et par akademiske lærere på Sankt Knuds Skole) bemande undervisningen til nysproglig studentereksamen . Tilbage var den økonomiske udfordring ved at opstarte et nyt jesuittergymnasium i Danmark. I begyndelsen havde gymnasiet bygningsfælleskab med Sankt Knuds Skole, hvilket var uholdbart i længden pga. pladsproblemer. Kapitalen til erhvervelse af fremtidige gymnasiebygninger kom i form af tilbagebetalte lån, som de danske jesuitter havde ydet til den tyske ordensprovins efter lukningen og salget af Sankt Andreas Kollegium årtier forinden. Desuden støttede jesuitternes ordensledelse i Rom grundlæggelsen af et nyt dansk jesuittergymnasium med 20.000 dollars. På denne baggrund begyndtes undervisningen på Niels Steensens Gymnasium den 15. august 1950. i 1952 får gymnasiet eksamensret til nysproglig studentereksamen og statsligt driftstilskud.

Siden skoleåret 1954/1955 har Niels Steensens Gymnasium med grundskoleafdeling haft adresse i Sankt Kjelds Gade på Østerbro i København. Jesuitterne købte det nedlagte Den evige Tilbedelses Kloster af det katolske bispedømme København, og indrettede bygningerne til det Niels Steensens Gymnasium, som eksisterer i dag. Klosterbygningen og den tilhørende Sankt Augustins Kirke opførtes af ordenssamfundet Den evige Tilbedelses Orden (Perpetual Adorers of the Blessed Sacrament) i 1912-1914 på to grunde, som disse ordenssøstre havde købt i 1903 og 1904. Som følge af klosterbyggeriet, gav bystyret allerede i 1908 navnet Sankt Kjelds Gade til den gade, som i dag huser Niels Steensens Gymnasium. Klosterbygningen og klosterkirken, Sankt Augustins Kirke, blev tegnet af arkitekt Emil Gustav Vilhelm Jørgensen , anlægget betragtes som arkitektens hovedværk. I 1920'erne gav bystyret vejen på den anden side Sankt Augustins Kirke navnet Ved Klostret. Søsterkonventet , som i 1936 kollektivt var overgået til benediktinerordenen , fraflyttede klostret i 1942. Søsterkonventet eksisterer fortsat som Vor Frue Kloster i Høsterkøb . Den nuværende skolekirke, Sankt Augustins Kirke, rummer flere af billedhuggeren Chresten Skikkilds værker. Bl.a. findes Chrestens Skikkilds hovedværk det gyldne hovedalter og hans monumentale krucifiks på siden af kirketårnet, som er synlig fra Jagtvej. Den ældste del af de nuværende gymnasiebygninger rummer stadig fysiske levn fra klostertiden bl.a. i det nuværende skolebibliotek/studiecenter og i den såkaldte Englesal. I 1961 opføres en tilbygning på hjørnet af Sankt Kjelds Gade og Australiensvej for at skabe plads til undervisningsfaciliteter, som ikke kunne rummes i den gamle klosterbygning. Bygningen kaldes internt "Australien".

Niels Steensens Gymnasium fører som våbenskjold en moderniseret udgave af det skjold, som den salige Niels Steensen førte i sit bispevåben. Niels Steensen var videnskabsmand inden han konverterede til den katolske kirke, hvor han endte som biskop og apostolisk vikar for Norden inden sin død i 1686. Denne personprofil havde allerede inspireret jesuitterne som dannelsesideal tilbage på Sankt Knuds Skole, hvor Niels Steensens Gymnasium blev grundlagt. I 1886 fik ordensamfundet billedhuggeren Carl Christian Ernst Hartmann til at lave en buste af Niels Steensen, som blev placeret over indgangen til Sankt Knuds Skole i den gade, som fra 1889 fik navnet Stenosgade på jesuitternes initiativ. Da Niels Steensens Gymnasium flyttede fra Stenosgade, flyttede Steensen som dannelsesideal med, hvilket kommer til udtryk i skolenavn og våbenskjold.

Niels Steensens Gymnasium blev grundlagt som et lille gymnasium med en nysproglig linje i det gamle jesuittermiljø med Sankt Knuds Skole og Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade i København. I begyndelsen af gymnasiets levetid var flertallet af lærerne jesuitter, ligesom der før 2. Vatikankoncil var lægbrødre til stede til praktiske funktioner på skolen. Flytningen af gymnasiet til Sankt Kjelds Gade i København falder sammen med årtierne for bl.a. ungdomsoprør og rekrutteringsproblemer for katolske ordenssamfund samt en generel kaldskrise til den katolske præstestand. Gymnasiets hidtil sidste jesuit-rektor blev pater Georg Heggum, S. J. Siden 1959 har Niels Steensens Gymnasium været en selvejende institution, med et bestyrelsesflertal udpeget af ordenssamfundet Jesuitterne. Jesuitterne kom hurtigt i mindretal i skolens synlige dagligdag, men har således bevaret en indirekte afgørende indflydelse på Niels Stensens Gymnasium. Frem til 2016 var det ordenssamfundets tyske provinser, der var ansvarlig for Niels Steensens Kollegium, den jesuitterresidens, der udgør kernen i Niels Steensens Gymnasium. Fra 2016 har ordenssamfundets nordlige polske provins haft ansvaret for jesuitterne i Danmark og dermed indirekte for Niels Steensens Gymnasium. Det overordnede pædagogiske ansvar for Niels Steensens Gymnasium varetages International Commission on the Apostolate of Jesuit Education – ICAJE, som er et organ under ordenssamfundets ordensgenerel, dvs. under jesuitternes internationale ledelse. Kommissionens dokumenter Go Forth and Teach. The Characteristics of Jesuit Education (1986), Ignatian Pedagogy: A Practical Approach (1993) og Jesuit Schools: A Living Tradition in the 21st Century (2019) styrer hvordan samtidige jesuitterskoler verden over bevarer et fælles præg med respekt for lokale skolelovgivninger. I dagligdagen har et skiftende antal jesuitter gennem årene undervist på Niels Steensens Gymnasium, ligesom det katolske bispedømme Købehavn har tilladt at et skiftende antal af stiftets verdenspræster har haft ansættelse på Niels Steensens Gymnasium. Men størstedelen af det pædagogiske personale og eleverne har gennem årene været ikke-katolikker. Gennem årene har Niels Steensen Gymnasium forsøgt at fastholde ikke bare en kristen og katolsk identitet med bl.a. skolegudstjenester for både katolikker og protestanter. Man har også forsøgt at fastholde en inspiration i ordensstifteren Ignatius af Loyolas forfatterskab, hvor der er en anbefaling af en vekselvirkning mellem religiøs kontemplation og aktiv handling i verden. På Niels Steensens Gymnasium har det givet sig udtryk i såkaldte skoleretræter for eleverne og i socialpraktik, hvor eleverne virker for mennesker, der har behov for hjælp. På europæisk plan er Niels Steensens Gymnasium medlem af Jesuit European Committee for Primary and Secondary Education – JECSE, ligesom man har samarbejdet med de engelske jesuitterskoler gennem Jesuit Institute London. Desuden er skolen medlem af Foreningen af Katolske Skoler i Danmark – FAKS. Da Niels Steensens Gymnasium fysisk udskiltes fra Sankt Knuds Skole i 1954 medbragte man foruden et etsporet nysprogligt gymnasium også fire mellemskoleklasser og en realklasse , som allerede var lagt under rektor, pater Georg Heggum, S. J., mens gymnasiet delte adresse med Sankt Knuds Skole. Niels Steensens Gymnasium har således altid haft en grundskoleafdeling. De store fødselsårgange efter 2. Verdenskrig, gjorde at der var elever nok til Sankt Knuds Skole fortsatte eksistens frem til 1973. I 1969 overførtes yderligere grundskoleklasser fra Sankt Knuds Skole til Niels Steensen Gymnasium, dog forbliver de en del af Sankt Knuds Skole frem til denne skoles lukning i 1973. I nutiden (2023) er der ca. 500 elever på Niels Steensens Gymnasium fordelt fra 6. klassetrin til 3. g. I gymnasiet tilbydes otte forskellige studieretninger. De første piger blev optaget i gymnasieafdelingen i 1951. Derimod var grundskoleafdelingen en ren drengeskole frem til 1965. I perioden 1960 – 1970 har Niels Steensens Gymnasium en præfektordning. I tidens ånd dannedes der i 1968 lærerråd og forældrerepræsentantskab. Fodboldklubben Steno blev stiftet allerede 1950. I nutiden deltager Niels Steensens Gymnasiums grundskoleafdeling i De katolske lege, som er en årlig idrætsdag for Storkøbenhavns katolske skoler. Flere legater og en alumneforening er knyttet til Niels Steensens Gymnasium. I perioden 1950 – 1957 ejede jesuitterne i København gennem Sankt Knuds Stiftelse lejrskolen Myretuen ved Bastrup Sø som som en facilitet for Sankt Knuds Skole og Niels Steensens Gymnasium. Myretuen gennemgik siden flere ejerskifter og blev drevet på kommercielle vilkår, men forsatte med at spille en rolle i begge københavnske jesuitterskolers virke.

• Pater Georg Heggum, S. J. 1950-69
• Erik Lorensen 1969-79
• Johannes Thomsen 1979-88
• Torben Giver Andersen 1988-90
• Kaspar Kallan (konstitueret) 1990
• Walter Dalland 1990-98
• Jens Brandorff 1999
• Thomas Martin Nielsen 1999-2000 (konstitueret)
• Ove Kreisberg 2000-2007
• Dorthe Enger 2007-2011
• Lise Baadsgaard Jepsen 2011-2020
• Kirsten Habekost 2020-2021 (konstitueret)
• Sofie Paludan 2021-2022 (konstitueret)
• Louise Holte 2022- (konstitueret)

Det er vanskeligt at definere et kulturelt aftryk for en institution, der er så ung, som Niels Steensens Gymnasium. Mange københavnere vil kende tårnet på skolekirken, Sankt Augustins Kirke, uden at vide, hvilken uddannelsesinstitution kirken er en del af. Tusindevis af københavnere og hundredevis af katolikker fra Hovedstadsområdet har været elever på Niels Steensens gymnasium. Det har naturligvis sat et aftryk, der hvor eleverne siden gik hen. Men ambitionen for en jesuitterskole er jo traditionelt, at skabe kald til at virke som bl.a. præst. I meget begrænset omfang er denne mission lykkedes. Generalvikar i det katolske bispedømme København, pavelig husprælat, monsignore Niels Engelbrecht er tidligere student fra Niels Steensens Gymnasium, hvortil han siden vendte tilbage som lærer inden han blev præsteviet.

Over 660 lærere har siden 1950 været ansat som gymnasie- eller grundskolelærere på Niels Steensens Gymnasium, det er mange pædagogiske professionelle, som har været i berøring med katolsk kristendom og ignitiansk pædagogik inden de gik videre til andre virkefelter. Flere tidligere lærere fra Niels Steensens Gymnasium er blevet rektorer på andre gymnasieskoler. En enkelt tidligere adjunkt på gymnasiet fik markant indflydelse på den katolske minoritets udvikling i Danmark: Pater Hans L. Martensen, S. J. blev i 1965 bispeviet og leder af det katolske bispedømme København.

Som en moderne gymnasieskole i København er Niels Steensens Gymnasium et tidstypisk eksempel på en blanding af ånden fra både 2. Vatikankoncil og ungdomsoprøret. Mange mennesker har været i kontakt med institutionen som ikke længere kan karakteriseres som et klassisk jesuitisk missionsredskab. Men at det katolske bispedømme København rummer et moderne jesuittergymnasium giver den danske katolske minoritet plads i den lille gruppe af anderkendte trossamfund , som driver gymnasial uddannelse I 2023 beskrev Berlingske en række krænkelsessager, begået af præster på Niels Steensens Gymnasium, hvor ofrene var elever på skolen. I 2021 beskrev Ekstra Bladet , hvordan en international narkoring havde brugt et teknikrum på Niels Steensens Gymnasium til at ompakke en større mængde narkotika modtaget fra Holland og Belgien , hvorefter narkotikaen blev videresendt til Australien .