Faktaboks

Kirsten Justesen
Født
25. december 1943
Nationalitet
dansk
Virkested
København
Kirsten Justesen
Kirsten Justesen fotograferet i sit atelier i København i 2013.
Kirsten Justesen
Af /Ritzau Scanpix.

Kirsten Justesen er en dansk billedkunstner, feminist og scenograf. Hun er især kendt for sine værker indenfor body art, performance, happenings, skulptur og installation. Hun er bl.a. kendt for en række værker, hvor hun på en humoristisk måde kommenterer på samfundets forventninger til kvinder og til dét at blive mor. Samtidig rummer hendes værker ofte kommentarer til kunsthistoriske genrer og traditioner, og fx inddrager hun ofte klassiske skulptursokler (Den sidste model, 1968) eller poserer som og med skulpturer (Omstændigheder, 1973; Greek Summer, 2015). Endelig er Kirsten Justesen kendt for sit mangeårige arbejde med is som kunstnerisk materiale (Ice Bride, 1980; Ice Portrait, 1992; Melting Time, 2003 m.fl.)

Kirsten Justesen var med til at stifte rødstrømpebevægelsen i Danmark og har været med til at definere den feministiske og aktivistiske kunst i Danmark fra midten af 1960'erne og helt frem til i dag.

Kirsten Justesen er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1975 og blev desuden cand. phil. i 1977. Hun har også studeret ved både Det Fynske Kunstakademi (1964-1965) og Det Jyske Kunstakademi (1965-1968) samt haft et studieophold i Canada (1974). Derudover har hun undervist på en række kunstneriske uddannelser i både Danmark og udlandet. I 1985 var hun med til at opbygge scenografuddannelsen ved Statens Teaterskole.

Kirsten Justesen medvirkede i sæson 1 (2020) og sæson 4 (2023) af DR's tv-serie Kunstnerkolonien.

Baggrund og inspiration

Kirsten Justesens kunstneriske karriere går hånd i hånd med hendes virke som feministisk aktivist. Op gennem 1970'erne var hun med til at arrangere en række feministiske projekter og udstillinger. Flere af hendes tidlige værker er lavet i samarbejde med andre kvindelige kunstnere (fx filmen Tornerose var et vakkert barn i samarbejde med Jytte Rex, 1971).

Derudover har Kirsten Justesen selv peget på den uddannelse, hun fik ved kunstakademierne, som afgørende: dét, at hun kender kunsthistoriens klassiske mesterværker og har lært at arbejde med de traditionelle billedkunstneriske teknikker som fx modellering af naturalistiske skulpturer.

Skulptur II, 1968

Ét af Kirsten Justesens første kendte værker består af en papkasse med et foto af hende selv klistret ovenpå. Selvom titlen er Skulptur, er værket snarere en installation eller assemblage: Kassen ligner, men er netop ikke en sokkel, som man ville se det under en klassisk eller klassicistisk skulptur. Og fotografiets kvindekrop er netop ikke modelleret som en skulptur, men blot klistret fast på kassen, så det ved første øjekast ser ud, som om der er en kvinde nede i kassen. Kvinden er desuden Kirsten Justesen selv og ikke en anonym model, som man ofte ville se det i en klassisk skulptur. Og endelig krummer kvindekroppen sig sammen for at kunne være nede i kassen i stedet for at rage op fra soklen som et selvstændigt kunstværk, der skal vises frem, ophøjes og beundres.

På den måde kommenterer Kirsten Justesen både på, hvad en skulptur af en kvinde kan være, og på de snævre kasser, som kvinder i slutningen af 1960'erne forsøgte at passe ind i – og som rødstrømperne snart begyndte at kæmpe sig ud af.

Damebilleder, 1970

Den 8. april 1970 lavede Rødstrømperne deres første politiske aktion i København: en stor demonstration, hvor de deltagende kvinder bl.a. bar parykker og brystholdere uden på tøjet. To dage senere åbnede udstillingen Damebilleder, der fortsatte diskussionen og protesterne mod tidens kvindebilleder og kønsroller. Udstillingen var arrangeret af Kanonklubben: en feministisk kunstnergruppe, som Kirsten Justesen var med til at stifte, og som var navngivet efter et af medlemmernes kamera af mærket Canon.

Damebilleder bestod af to hoveddele: en udstilling i Rådskælderen på Kunstakademiet og en udsmykning af Trefoldigheden, som var en udstillingsbygning knyttet til Den Frie Udstillingsbygning. Udstillingen i Rådskælderen bestod af skiftende tableauer med kvindekamp-relaterede titler som Luderen og Forsvaret. Her kunne man fx opleve Kanonklubbens medlemmer posere på skift som sexarbejdere eller deltage i et kursus i selvforsvar.

Udstillingen sluttede med de tre tableauer Kjortlerne, Lejren og Festen, der alle var domineret af feminismens farve: rød. Kjortlerne var en systue, hvor kunstnerne syede røde kjortler; i Lejren flyttede kunsterne ind med deres børn og arbejdede foran publikum; og med Festen sluttede udstillingsperioden med deltagere klædt i rødt og servering af røde madretter.

Udsmykningen af Trefoldigheden havde titlen Bryllupskagen og blev afsløret midt i udstillingsperioden. Bygningen var udsmykket som en gigantisk bryllupskage med et brudepar lavet af mannequindukker på toppen. På den måde fungerede bygningen som en ironisk kommentar til brylluppet som en kvindes højeste mål. Samtidig gjorde udsmykningen det umuligt at udstille noget indeni bygningen, og udsmykningen var på den måde også en besættelse af det rum, der normalt stod til rådighed for den kunst, der allerede var anerkendt.

Damebilleder fungerede dermed som en samlet manifestation af de emner, som Kanonklubbens medlemmer syntes var vigtige for rødstrømpernes kvindekamp og for kvindelige kunstneres arbejde og handlerum. To af Kanonklubbens medlemmer, Kirsten Dufour (f. 1941) og Rikke Diemer (f. 1943), genskabte en del af Damebilleder til udstillingen What's happening? på Statens Museum for Kunst i 2015.

Omstændigheder, 1969-1973

Kirsten Justesen fødte sine to sønner Noel og Oskar Philip i 1969 og 1973. Under begge graviditeter skabte hun værker med udgangspunkt i sin egen gravide krop.

I 1969 lavede hun en lille serie af afstøbninger af sin gravide torso i epoxy. Indeni afstøbningerne klistrede hun forskellige papirer og genstande, fx fotografier af barnets far, pjecer om spædbarnspleje og blanketter til ansøgning om rabatmærker til modermælkserstatning. I 1971 lavede hun endnu en serie afstøbninger af torsoen; denne gang i gennemsigtigt PVC, hvor hun havde klistret forskellige genstande fast til undersiden, fx et rivejern og en stak babysko.

Under sin anden graviditet i 1973 lavede Kirsten Justesen en fotoserie, hvor hun poserer på en sokkel, som om hun var en skulptur – nøgen og med en tydelig gravid mave. På nogle af seriens fotografier poserer hun med en gipsafstøbning af sin torso fra den første graviditet. Og på andre har hun iscenesat sig selv i færd med traditionelle husmorsysler som at bage boller ("at have boller i ovnen" var og er slang for at være gravid) – dog med den afvigelse, at hun taber pladen med boller og altså ikke lykkes med at være en 'rigtig' mor og husmor.

På et andet foto står hun nøgen og hænger vasketøj op med Christiansborgs spir i baggrunden – måske som en hentydning til den feministiske mærkesag, der blev debatteret på Christiansborg og vedtaget samme år, nemlig kvinders ret til fri abort.

Omstændigheder-værkerne viser dermed, hvordan den gravide mave i bogstavelig forstand gøres til genstand for en række diskussioner, holdninger og forventninger. Samtidig fungerer den gravide mave også som et æstetisk objekt, der rokker ved vores forestillinger om, hvad en kvindeskulptur kan fortælle om kvinden – fx at hun ikke er en gudinde eller en jomfru, men derimod en kvinde med en almindelig krop og seksualitet.

Dét at blive mor kom i det hele taget til at betyde meget for Kirsten Justesens arbejde som både kunstner og aktivist. Mange af hendes værker handler om balancen mellem arbejde og familieliv (fx Klassekampen, 1976), og som studerende var hun med til at stifte en børnehave på Kunstakademiet.

Meltingtime, 1993-2007

I 1980 var Kirsten Justesen på Grønland og blev her optaget af isen som materiale og dét, at isbjergene konstant forandrer sig med vejrets og temperaturernes skiften. Herefter lavede hun sit første værk af is; fotoserien Ice Bride.

De følgende år brugte Kirsten Justesen is i en lang række værker. Meltingtime er en fælles titel, der går igen i Kirsten Justesens produktion, og hvert Meltingtime-værk har sit eget nummer. For eksempel var Meltingtime #5 en installation, hvor Justesen selv performede, og skiftende kunstnere, forskere og andre særlige gæster delte deres viden og oplevelser om is (Overgaden, 1993). Meltingtime #9 var en lille manual til frysning og smeltning af is (tidsskriftet ARK, 1999).

I 2003 udstillede Kirsten Justesen på Kunstmuseet Brundlund Slot under overskriften Meltingtime #11. Herfra stammer bl.a. fotografiet Melting in Time, hvor Justesen sidder nøgen i en kamin og klynger sig til en stor cylinder af is.

I 2013 udgav Kirsten Justesen bogen Ice Script. Melting Time #17, der dokumenterer hendes mange værker om og af is. Fælles for værkerne er, at isens kulde og menneskekroppens varme er i kontakt med hinanden eller vises som modsætninger, og at isen netop er et materiale i konstant proces, så en skulptur af is aldrig bliver hos os.

Udstillinger, aktiviteter og hædersbevisninger

Kirsten Justesen har udstillet på en lang række udstillingssteder i Danmark; heriblandt Randers Kunstmuseum (My Body is My Tool, 2013), Faaborg Kunstmuseum (Kirsten Justesen – Sokkel stykker/Base & Body, 2019) og KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg (Pussy Power, 2023). Hun har desuden haft en lang række udstillinger i udlandet, bl.a. i England, Frankrig, Grønland, Norge, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, USA og Østrig.

Derudover har hun medvirket i mange gruppeudstillinger, ofte med en feministisk tematik, fx Powerkvinder!, Vejle Kunstmuseum, 2013, og Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet, Statens Museum for Kunst, 2021.

Kirsten Justesen har siden 1998 modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Hun har desuden modtaget en lang række priser, heriblandt Thorvaldsens Medaljen (2005) og Eckersberg Medaljen (1996). Endelig har hun haft en lang række bestyrelsesposter, bl.a. for Odin Teatret (1996-2013) og Kunststyrelsens Billedkunstråd (næstforperson, 2002-2003). Hun er tilknyttet kunstnersammenslutningen Grønningen.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig