Odin Teatret

Odin Teatret, teatergruppe, dannet 1964 i Oslo af Eugenio Barba s.m. nogle af årets afviste skuespilleraspiranter, som han trænede og instruerede under kummerlige forhold. 1965 spilledes den første forestilling Ornitofilene, frit efter Jens Bjørneboes Fugleelskerne. En turné med stykket førte til, at teatret i 1966 fik tilbudt faste lokaler og støtte af Holstebro Kommune. Kommunen fik dermed et mobilt alternativt teater og et Nordisk Teaterlaboratorium for Skuespilkunst, som er et uddannelses- og forskningscenter, inspireret af bl.a. Stanislavskijs, Mejerkholds, Copeaus og Grotowskis teorier og sceniske arbejde.

Odin Teatret har status som egnsteater i Holstebro, støttet af kommunen og Ringkøbing Amt, og som forsknings- og uddannelsescenter modtager det tilskud fra staten, i en lang årrække iht. en bestemmelse i Teaterloven af 1970, som dets egen virksomhed havde inspireret til. Det blev et internationalt sammensat og orienteret teater med hovedvægt på en mere oprindelig, kropslig udtryksfuldhed på tværs af sproglige barrierer.

Den første forestilling i Holstebro var Kaspariana (1967) efter scenario af Ole Sarvig. 1969 slog teatret internationalt igennem på Théâtre des nations i Paris med Ferai, baseret på en tekst af Peter Seeberg.

Fra Min fars hus (1972) tog teatret ikke længere udgangspunkt i sceniske tekstforlæg, men i skuespillernes egne improvisationer over temaer eller selvvalgte rollefigurer, som Barba og ensemblet i lange opbygningsforløb arbejdede videre med og monterede som teatrets forestillinger. Titlen på Barbas første bog, Alla ricerca del teatro perduto (1965, På sporet af det tabte teater), kan stå som motto for den fortsatte udforskning af teatrets ældgamle og evigt aktuelle rødder, både hvad angår skuespillernes færdigheder og mødet med publikum på tværs af kultur- og landegrænser.

Af teatrets forestillinger med hele ensemblet kan nævnes Anabasis (1977), Millionen (1978), Brechts Aske (1982) og Talabot (1988). Skuespillerens centrale placering i Odin Teatrets arbejde og integration af træning, forskning, undervisning og forestillinger i den hjemlige og den internationale aktivitet førte i en periode til en vis opdeling i mindre gruppe- eller enkeltmandsinitiativer som Iben Nagel Rasmussens Itsi-Bitsi og Julia Varleys The Castle of Holstebro, men ved siden af denne aktivitet lægger teatret i de senere år vægt på kontinuerligt at skabe forestillinger med hele ensemblet som Kaosmos (1993), Ode til fremskridtet (1997), Mythos (1998) og Andersens drøm (2004). Odin Teatret turnerer internationalt store dele af året og er som sådan Danmarks bedst kendte teater.

Som led i forskning og uddannelse arrangerer Odin Teatret kurser mv. i Holstebro, ligesom teatret har stået for en række gæstespil. En del af denne virksomhed har siden 1979 fundet sted inden for det af Barba stiftede ISTA - International School of Theatre Anthropology, der har afholdt en række seminarer i forskellige lande med deltagelse af universitets- og teaterfolk.

Det har bl.a. resulteret i en række Theatrum mundi-forestillinger med en bred medvirken af teaterprofessionelle fra asiatiske, latinamerikanske og europæiske lande og i udgivelsen: Eugenio Barba og Nicola Savarese A Dictionary of Theathre Anthropology (1991). I et samarbejde med Aarhus Universitet blev der 2005 oprettet et Center for Theatre Laboratory Studies på Odin Teatret.

Teatret har drevet en omfattende publikationsvirksomhed, og det er selv tema for en lang række af publikationer, bl.a. Barbas De flydende øer (1989), Ian Watsons (f. 1947) Towards a Third Theatre (1993) og Tony d'Urso og Eugenio Barba viaggi con/voyages with Odin Teatret (3. udg., 2000) med en omfattende bibliografi.

Odin Teatrets adresse: Særkærparken 144, 7500 Holstebro.

Odin Teatrets hjemmeside