Installationskunst. Edward Kienholz Det bærbare krigsmonument (The portable War Memorial), udført og sammensat af forskellige materialer og objekter 1968; Museum Ludwig, Köln. I Kienholz' installation er det amerikanske hverdagsliv på grillbaren sammenstillet med krigens ikoner som fx hverveplakaten med Uncle Sam fra 1. Verdenskrig og soldatergruppen modelleret efter det officielle fotografi af de amerikanske marineinfanteritropper, der planter Stars and Stripes efter erobringen af den japanske ø Iwo-jima i februar 1945.

.

Installationskunst, billedkunstnerisk genre, karakteriseret ved en direkte og bevidst inddragelse af det rum, værket er placeret i.

Installationskunst, der i begyndelsen af 1970'erne afløste betegnelsen environment, har rødder i den tidligste, eksperimenterende avantgardekunst i 1900-tallets første årtier, især dadaisme og konstruktivisme.

Installationskunsten antog selvstændig karakter i 1960'erne, hvor den sammen med anden rumorienteret og materialeundersøgende kunst betegnede et brud med den modernistiske vision om kunstværket som en absolut, selvberoende og organisk enhed.

Betegnelsen har siden været brugt om al tredimensional billedkunst, der ved en sammenblanding af forskellige materialer og medier, fx objekter, fotografi, tekst, inventar og video, er installeret i et rum. Begrebet rum kan i denne forbindelse både være et konkret, arkitektonisk rum og den institutionelle og sociale ramme, som værket optræder i; de to betydninger antages dog af de fleste udøvere at være uadskilleligt sammenvævede størrelser.

I 1960'erne var installationskunsten præget af forskellige retninger, der enten betonede værkets og rummets fysiske side eller lagde hovedvægten på den sociale dimension.

Amerikanske kunstnere som Robert Morris og Donald Judd var med deres minimalistiske og serielt komponerede objekter eksponenter for den fysiske og formelle retning, mens Edward Kienholz repræsenterede en samfundskritisk og ekspressiv tendens, der tog udgangspunkt i individets og menneskekroppens skæbne i et moderne kontrolsamfund. Til denne tendens slutter sig også Joseph Beuys, der arbejdede med idéen om en "social skulptur".

I Danmark har installationskunsten spillet en vigtig rolle for Bjørn Nørgaard, Hein Heinsen og Stig Brøgger, der alle ønskede at undersøge nye forbindelser mellem kunsten og omverdenen og at bryde med værkets traditionelle isolation og binding til museumsinstitutionen.

Med bl.a. Joseph Kosuth og Bruce Nauman som inspirationskilder er installationskunsten i 1990'erne igen blevet mange yngre kunstneres foretrukne arbejdsform, i Danmark fx Henrik Plenge Jacobsen (f. 1967) og Lars Bent Petersen (f. 1964), ikke mindst på grund af de muligheder, den frembyder for en direkte og kritisk konfrontation med den omgivende kultur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig