Cylinder

En cylinder er i geometrien et legeme, som er begrænset af en cylinderflade og to parallelle, plane endeflader. Der tales om en ret, cirkulær cylinder, når fladens frembringere er vinkelrette på endefladerne, og endefladerne er cirkulære.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk kylindros 'valse, cylinder'.

En ret, cirkulær cylinder kaldes også en omdrejningscylinder; den kan frembringes ved at dreje et rektangel om en af siderne. I en omdrejningscylinder har ethvert plant snit, der ikke er vinkelret på og ikke er parallelt med en frembringer, en ellipse som skæringskurve med cylinderens krumme overflade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig