Karise Kirke er bygget i en overgangsstil mellem den romanske (ca. 1050-1275) og gotiske periode (ca. 1250-1550). Kirken har et sengotisk våbenhus i nord og et berømt kapel for Moltkeslægten fra 1766 ud for skibets sydside. Kirkens mur har synlige sten, og våbenhuset har bælter af kridt i murværket.
Karise Kirke er en særlig kirke, da den har været brugt til forsvar. Kirken har desuden en bevaret kirkelade, velbevarede kalkmalerier og et berømt kapel tegnet af arkitekt C.F. Harsdorff, som var en af klassicismens centrale skikkelser.
Den ligger i den sydøstlige udkant af Karise omtrent 10 kilometer nordøst for Faxe.
Kirken består af et kor, skib og tårn i overgangsstil mellem romansk og gotisk, som er opført i munkesten. Dertil kommer et sengotisk våbenhus i nord og Moltkeslægtens klassicistiske gravkapel fra 1766 ud for skibets sydside.
Kirken står i dag i blank mur med synlige teglsten og kridtkvadre med røde tegltage. Gravkapellet er dog pudset og gulkalket med detaljer i brudsten og øverst et kobbertag.
Den oprindelige murstensbygning fra omkring år 1260 er opført mellem den romanske og den gotiske periode. Den har en relativt sikker datering med en skriftlig kilde. Kirken er i stil beslægtet med Roskilde Domkirke, men den er særpræget ved, at den har været bestemt til både kirkelig brug og forsvar. Mod sædvane er kor, skib og tårn bygget samtidigt.
Koret er særligt, da det er to etager højt. Det har i den østlige gavl en vinduesgruppe på tre vinduer, og der er rundbuede vinduer i begge langmure. Herover er der et blændingsfelt med øvre rundbuer, hvor feltet er muret i sildeben. Over feltet fortsætter gavlen op i en taggavl fra tiden efter 1832 med højblændinger, dvs. dekorative murnicher, og trappeformede kamtakker.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er norddøren forsvundet og syddøren er muret til. Der har været to vinduer af samme type som korets i hver af langmurene.
I den nederste del af tårnet har der været vinduer i langmurene, og de har svaret til skibets. Øverst i murene er der glamhuller af forskellig udformning til klokkernes lyd, men tårnets øverste murpartier er ombygget i sengotisk tid, deriblandt nord- og sydmuren med de spidsbuede glamhuller samt de kamtakkede gavle med højblændinger.
Kirkens brug til forsvar fremgår af dens ejendommelige tag- og loftsforhold. Over korets hvælv er der udfyld af brokker og mørtel, som danner en nogenlunde horisontal flade, der har stået uden tag. Skibet har haft et lavt tag, så man har kunnet gå fra tårnet til koret. Murværket, hvis øverste del nu er ommuret, har båret et forsvundet brystværn, som sikkert har haft skydeskår og tinder. Karise må have været en efterligning af forsvarskirkerne i Lille- og Store Heddinge.
Det store våbenhus er fra den sengotiske tid omkring år 1500. Det er bæltemuret af munkesten og kridtkvadre. Langmurene har hver haft et spidsbuet vindue, og i gavlen er der en indgangsdør fra tiden efter 1850. Den er placeret i Moltke-kapellets akse, mens den oprindelige, spidsbuede dør i murens vestlige del er tilmuret. I taggavlen er der gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger.
Karise Kirke set fra nordøst. Til venstre for selve kirken ligger Moltkes gravkapel fra 1766, som er tegnet af den klassicistiske arkitekt, C.F. Harsdorff. Kapellet, som har kvadratisk grundplan, forbindes med kirken via en mellembygning.
Det Moltkeske Gravkapel fra 1766 er opført efter tegning af den klassicistiske arkitekt, C.F. Harsdorff. Kapellet har en kvadratisk grundplan og bliver koblet til kirken af en mellembygning på et fag. Mellem soklen og en nedre gesims deles gravkapellets flader af toscanske pilastre, dvs. halvsøjler. I de midterste fag er der højtsiddende vinduer med krydssprosser af træ, og i sidefagene er der stenrammer med trekantfrontoner, dvs. et dekorativt element, over, der sætter rammen om hvidpudsede murfelter.
Mens kirkens ydre virker romansk, er det indre præget af gotikken med dens regelmæssige hvælv. De er i både koret, skibet og tårnet opført i forbindelse med kirkens opførelse i 1260. Våbenhuset bærer to fag formentligt samtidige krydshvælv, og dets indre åbner sig mod skibet med to spidse arkader.
I det lille forrum til gravkapellet er der i gulvet trælemme ned til den hvælvede gravkælder. Selve det kvadratiske gravkapel har et rum, som virker køligt og fornemt. Det stukdekorerede loft har et forhøjet midterparti, og det bliver båret af fire murede og pudsede doriske søjler med kannelurer, dvs. riller. I rummet bryder kun enkelte marmordetaljer dets hvide vægpuds og stuk. De højtsiddende vinduer flankeres af stukengle, som står på gesimser båret af marmorsøjler mod syd og pilastre på de andre vægge.
Midtervinduet i koret med de to høje kalkmalerier af Jomfru Maria og Johannes på hver side.
Kalkmalet rankeslyng i vinduet mod syd.
I Karise Kirke er der kalkmalerier af to værksteder. Det ene har udført den figurative udsmykning, mens det andet har udført den ornamentale udsmykning.
Den figurative udsmykning er udført af Kariseværkstedet i årene 1250-1270. De senromanske malerier indeholder en apostelrække, der er bemærkelsesværdig ved, at der omkring apostlenes hoveder er huller til påsatte metalglorier. Derudover er placeringen af Maria og Johannes på vægfladerne mellem korets vinduer yderst sjælden. De må have fungeret som sidefigurer enten til et krucifiks på eller bag alteret, eller som sidefigurer til et krucifiks som glasmosaik i midtervinduet. Fra samme værksted kendes kun kalkmalerier i Gundsømagle Kirke og Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge.
Et andet værksted, som også kaldes Kariseværkstedet, har stået bag den ornamentale udsmykning, der er malet i kirkens hvælv. Den er fra årene 1260-1280 og er meget varieret og kraftig i sit udtryk. Tilsvarende udsmykning kendes kun fra Strøby Kirke. Her er hvælvenes ribber malet i røde og sorte farver på en måde, som efterligner murværk.
Kirkens større inventarstykker bærer præg af nogen udskiftning, men der er stadig betydelige stykker fra barokken.
Prædikestolen fra 1630-1640 er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har fire fag med arkader, hvori der står figurer af evangelisterne. Fagene er adskilt af hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne kærlighed og retfærdighed, mens de to andre har mistet deres attributter, dvs. særlige kendetegn.
Kirkens bænke har bruskbarokke gavle fra omkring år 1640. Gavlene har joniske pilastre, dvs. søjleformede fremspring, og topstykker med englehoveder, hvor en del vist er fornyede. Dørene har enkle arkader med kvaderdelte pilastre og buer.
Døbefonten af granit er fra tiden efter 1850. Den har en glat kumme med en enkelt forsænkning og et højt, konisk skaft med den heraldiske lilje på. Liljen symboliserer i kristendommen renhed, uskyld, Jomfru Maria og treenighed.
Som alterprydelse tjener et krucifiks, hvor der på bagsiden af korstræet er indskåret ”kopi fra Karrebæk Kirke anno 1925”.
Tegning af Karise Kirke fra 1853.
I gravkapellet står der tre anseelige marmorkister, som fra første færd var bestemt til og indtænkt i kapelrummets arkitektur. En del af stenarbejdet er udført af Johannes Wiedewelt.
Marmorsarkofagen midt for kapellets sydlige væg har over et fodstykke af mørkt flammet marmor en hvid kiste. På forsiden er der et relief af Fugl Føniks. På sarkofagens overside, usynlig for den almindelige besøgende, er indskriften over Adam Gottlob Moltke.
Marmorsarkofagen midt for den østlige væg har et fodstykke af mørkt og en kiste af hvidt marmor. På dennes forside er der et relief, som afbilder en scene. Foran et tempel leder en gammel, vinget mand en kvinde (med fugl i hånden og hjerte på brystet) henimod en yngre kvinde, som træder på en kugle og holder en palmegren og måske en solskive. Til siderne herfor er der to bladkranse omkring en latinsk indskrift over Christiana Friderica Brügmann (1744-1796), Moltkes ægtefælle, som blev født den 26. maj 1712.
En lignende sarkofag står midt for den vestlige væg. Den afviger dog i enkelthederne. På forsiden er der et relieffelt af en kvinde med et scepter, og to indskrifter over Sophie Hedevig Raben, grevinde Moltke (1733-1802).
Desuden er der i hjørnerne dobbeltsarkofager og bronzebuster. I disse sarkofager er nedsat de kister, som før stod i kapellet, mens kisterne fra kapellets gravkælder er nedgravede på kirkegården på slægtens gravsted.
Den hvidkalkede kirkegårdsmur er for en stor del sengotisk fra omkring år 1500. Den er muret i bælter af munkesten og kridtkvadre. I vest er der en portal med en rundbuet dør og portpiller.
Vest for porten ligger der en kirkelade, som ligeledes er bæltemuret. Den har en nogenlunde velbevaret nordgavl med højblændinger, dvs. dekorative murnicher.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.