Føniks - fabelfugl

Føniks, fabelfugl, stor som en ørn og skøn, med fjer af guld og purpur. Der findes kun én Føniks, som lever meget længe, og når den dør, sker det i flammer, hvorefter den forynget genopstår af asken.

Faktaboks

etymologi:
Ordet føniks kommer af græsk phoinix 'fønikier; purpur', gen. phoinikos.

Den eventyrlige fugl Føniks har sandsynligvis rødder tilbage til egyptisk solkult; muligvis er den oprindelig identisk med purpurhejren, Ardea purpurea, som er skildret i egyptisk billedkunst.

Den græske historiker Herodot omtaler den egyptiske Føniks; senere forfattere tilføjede brændings- og genopstandelsesmotivet, som de kristne kirkefædre derefter greb og sleb til. Gennem folkebogen Physiologus fik Føniks i middelalderen en plads i kristen dyresymbolik, idet dens sjældenhed, frivillige død, opstandelse og evige liv samt dens kyske forplantning uden parring gjorde den oplagt som symbol for Kristus.

I Norden er Føniks kendt fra 1100-t., både i litteratur og billedkunst. Fugl Føniks tilhører i dag sprogets bevingede udtryk som betegnelse for noget, der genopstår efter en ulykke eller et nederlag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig