Faktaboks

Jebjerg Kirke
Provsti
Salling Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Skive Kommune
Jebjerg Kirke
Den nuværende Jebjerg Kirke er fra 1923-1924. I denne periode oplevede byen en befolkningstilvækst, og den tidligere middelalderkirke var derfor blevet for lille.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Jebjerg Kirke er en sognekirke, der ligger midt i Jebjerg by på halvøen Salling.

Jebjerg har tidligere været stationsby på Sallingbanen (Skive-Glyngøre). Da banen åbnede i 1884 gik meget trafik gennem Jebjerg, og byen voksede som følge heraf. Salling Højskole blev oprettet i byen samme år, og befolkningstilvækst og opblomstring satte også sit præg på byens kirke, som i første halvdel af 1900-tallet var blevet for lille til den voksende menighed og derfor måtte ombygges.

Kirkegården

Den store kirkegård er i nyere tid udvidet mod syd og øst, mens kirkegårdsmurene omtrent følger ældre skel mod vest og nord. På indersiden i kirkegårdsmurens nordside er en ældre gravsten fra 1785 indmuret. Mod nord er der en større, ældre kirkegårdsportal, mens der står murede piller ved de øvrige indgange.

Kirkebygningen

Den middelalderlige kirke blev i 1920’erne revet ned og opført på ny pga. befolkningstilvækst. Arbejdet blev udført med genanvendelse af den romanske kirkes byggesten, hvorfor materiale og formsprog stadig er kendetegnende for området. Bygningen blev genopbygget med øje for den middelalderlige kirkes detaljer og kan således ses som et eksempel på nyere tiders forsøg på at bevare de historiske linjer og samtidig imødekomme samtidens udviklingstendenser.

Bygningen udgøres af en apsis, et kor og et skib opført i årene 1923-1924. Tårnets nederste del er sengotisk, mens den øvre del blev tilføjet i 1923-1924. Ved tårnet er der tilbygninger mod nord og syd. Koret og skibet er opført i genanvendte granitkvadre over skråkantet sokkel og med hvidkalkede detaljer. Apsissen er hvidkalket over granitsoklen og er opført i mursten.

Den sengotiske del af tårnet står endnu, opført i mursten og senere stærkt skalmuret. Tårnet blev forhøjet i årene 1923-1924, hvor også de to sidebygninger mod nord og syd blev tilføjet. Øverst har tårnet en profileret topkant og krones af et pyramidespir med vindfløj. Mod vest, på hver side af indgangen til kirken, er der stræbepiller med tegltag.

De nuværende bygningsarkæologiske spor er rekonstruktioner af den ældre bygnings spor. Både nord- og syddør ses tilmuret, og over skibet ses tårnets oprindelige gavlmurværk. I korets nordside er der indmuret en ornamenteret, romansk vinduesoverligger. Herover er der desuden et tilmuret rundbuevindue.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af gråmalede bjælkelofter, ligesom det også var tilfældet i den romanske kirke. Over apsissen er der halvkuppelhvælv. Kirkens stoleværk er malet i blågrå nuancer. I den vestlige ende af skibet er der opsat et rummeligt orgelpulpitur, dvs. en balkon, hvorpå orglet er placeret.

Hele kirken har tegltag, på nær tårnet og apsissen som har kobbertag.

Inventar og gravminder

Det historiske inventar blev overført fra middelalderkirken. Inventaret består bl.a. af middelalderlige dele og dele fra 1600-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont i granit, som er udsmykket med tovsnoningsornamenter.

Alterbordet er en rekonstruktion af et ældre alterbord og har et relikviegemme, dvs. en sten med udhuling til opbevaring af et relikvie.

Kirkens klokke er middelalderlig. Den er støbt i 1300-tallet af klokkestøberen Nicolaus Eskildsen (Eskilii).

Et sengotisk korbuekrucifiks er ophængt i kirken. Bemalingen er nyere.

Prædikestolen er udført i slutningen af 1500-tallet og har rektangulære storfelter med profilerede lister. I felterne er der malerier fra 1695 (Peter, Kristus, Moses og Aron).

Alterbordspanelet og altertavlen er fra 1600-tallet. Sidstnævnte er et arkitektonisk opbygget renæssancearbejde fra begyndelsen af 1600-tallet. Tavlens midtfelt og sidefelter er indrammet af joniske søjler. I alle tre felter er der malerier. Herover er der et topfelt, også med et maleri. På storfeltets sider er der påsat smalle vinger. På postamentet og gesimsen, dvs. på fodstykket og topkanten, er der skriftfelter. Midtfeltets og topfeltets malerier (korsfæstelsen og opstandelsen) er fra 1695, altså samtidige med prædikestolens malerier. Fra samme år stammer malerierne af evangelisterne på alterbordspanelet.

I kirkerummet hænger der præsterækketavler af forskellige aldre. Den ældste er fra 1742.

Fra en tidligere begravelse er der bevaret et krucifiks og en kisteplade over Niels Knudsen Schytte (død 1735).

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig