Indiens sprog

I Indien tales der flere hundrede forskellige sprog og endnu flere dialekter; præcis hvor mange er usikkert. Nogle sprog tales af mange millioner mennesker, andre af nogle få tusinde eller endnu færre.

Indiens mange sprog tilhører overordnet fem forskellige sprogfamilier. Størst er gruppen af indoariske sprog, der tales i det nordlige og centrale Indien. I Sydindien taler befolkningen dravidiske sprog, mens tibeto-burmesiske sprog, austroasiatiske mundasprog, samt mon-khmer-sproget khasi tales af en række etniske mindretal og stammegrupper i det centrale og nordøstlige Indien.

Officielle sprog i Indien

Indien har ikke ét overordnet nationalt sprog, men hindi og engelsk bruges som officielle sprog af regeringen og af de nationale myndigheder til at kommunikere på nationalt niveau. Samtidig fungerer hindi og engelsk som mellemstatslige sprog og fællessprog – linguae francae - for mennesker, der ellers ikke taler samme sprog.

Hindi

Hindi er det største sprog i Indien. Det tales som modersmål af 528 millioner mennesker svarende til 43,5 % af befolkningen, og yderligere mindst 164 millioner taler hindi som deres andet eller tredje sprog (2011). Hindi er et indoarisk sprog og omfatter en lang række forskellige dialekter, der tales i et bredt bælte på tværs af det nordlige og centrale Indien fra Rajasthan i vest til Bihar i øst: det såkaldte hindibælte.

Ifølge Indiens forfatning fra 1950 skulle engelsk egentlig udfases som officielt sprog allerede fra 1965, og hindi skulle udbredes som fællessprog i hele landet. Det er dog aldrig blevet gennemført, for bestemmelsen mødte massiv modstand fra delstaterne i henholdsvis det sydlige og nordøstlige Indien, hvor de lokale dravidiske sprog ikke er beslægtede med hindi. Her frygtede man, at indførelsen af hindi som eneste officielle sprog, ville styrke Nordindiens i forvejen markante politiske og kulturelle dominans i den nye nation.

Engelsk

Engelsk tales som andet eller tredje sprog af mere end 129 millioner mennesker i Indien. Det er udbredt som undervisningssprog på universiteter og i private skoler og anvendes som forretningssprog i mange større virksomheder. Engelsk betragtes officielt ikke som et indisk sprog, og kun 260.000 mennesker angiver engelsk som deres modersmål (2011). Brugen af engelsk har i mange år været støt stigende på trods af gentagne bestræbelser fra regering og delstatsregeringer på at styrke indiske sprog i undervisning, litteratur og populærkultur.

Officielle delstatssprog og andre statsanerkendte sprog

Sprog har en stor betydning for forståelsen af kultur og identitet i Indien. Da landet skulle reorganiseres som union efter uafhængigheden fra briterne og delingen af Indien og Pakistan, skete det med udgangspunkt i eksisterende sproglige grænser, så hver delstat havde et majoritetssprog, der kunne tjene som officielt fællessprog. Med tiden har enkelte delstater dog fået to officielle sprog som anerkendelse af tilstedeværelsen af store sproglige minoritetsgrupper.

I alt 22 sprog har status som statsanerkendte sprog, såkaldt scheduled languages. Det drejer sig om assamesisk, bengali, bodo, dogri, gujarati, hindi, kannada, kashmiri, konkani, maithili, malayalam, manipuri, marathi, nepali, odia, punjabi, sanskrit, santali, sindhi, tamil, telugu og urdu. Størstedelen af disse fungerer som officielle delstatssprog i én eller flere indiske delstater. For mange af disse sprogs vedkommende er der tale om betydningsfulde kultursprog med en lang historie og en rig litteratur. I 2004 opnåede sprogene bodo, dogri, maithili og santali, der tales af stammefolk og etniske mindretal lokalt i det nordlige og det østlige Indien, dog også statsanerkendelse, og endnu 38 sprog er kandidater til at opnå denne status; mange af disse anses dog for dialekter af hindi snarere end selvstændige sprog.

Vigtige sprog fra de fem forskellige sprogfamilier repræsenteret i Indien

Indoariske sprog

Assamesisk er officielt sprog i delstaten Assam og tales af ca. 15 mio. (2011).
Bengali er officielt sprog i delstaten West Bengal, hvor det tales af ca. 97 mio. (2011). I nabolandet Bangladesh kaldes sproget Bangla og tales af ca. 163 mio. (2022).
Gujarati er officielt sprog i delstaten Gujarat og tales af mere end 55,5 mio. (2011).
Hindi tales af ca. 528 mio. (2011) og er officielt sprog i delstaterne Bihar, Haryana, Jharkhand, Madya Pradesh, Rajasthan, Uttarakhand og Uttar Pradesh, foruden unionsterritoriet Delhi.
Kashmiri tales af ca. 6,8 mio. (2011) og er officielt sprog i unionsterritoriet Jammu og Kashmir.
Konkani tales af ca. 2,3 mio. på den indiske vestkyst og er officielt delstatssprog i Goa (2011).
Maithili tales af ca. 13,6 mio. (2011) i Bihar og Uttar Pradesh.
Marathi er officielt delstatssprog i delstaten Maharashtra og tales af ca. 83 mio. (2011) i og omkring Maharashtra.
Nepali tales af ca. 2,9 mio. (2011) i West Bengal, Assam og Sikkim.
Odia er officielt sprog i delstaten Odisha og tales af ca. 37,5 mio. (2011).
Punjabi er officielt sprog i delstaten Punjab og tales af ca. 33 mio. (2011). I nabolandet Pakistan tales punjabi som modersmål af ca. 83 mio. (2017).
Sindhi tales af ca. 2,8 mio. i Gujarat, Maharashtra, Rajasthan (2011).
Urdu tales af ca. 51 mio. i Indien (2011). I nabolandet Pakistan er urdu officielt sprog og tales som modersmål af (2017).

Dravidiske sprog

Kannada, der er officielt sprog i delstaten Karnataka, tales af ca. 44 mio. (2011).
Malayalam er officielt sprog i delstaten Kerala og tales af ca. 35 mio. (2011) i Kerala og på Laccadiverne.
Tamil er officielt sprog i delstaten Tamil Nadu og tales af ca. 69 mio. (2011).
Telugu, der er officielt sprog i delstaterne Andhra Pradesh og Telangana, tales af ca. 81 mio. (2011).
Tulu tales af ca. 1,9 mio. (2011) i det vestlige Karnataka.

Austroasiatiske sprog

Mundasprog
- Korku tales af ca. 727.000 (2011) i delstaterne Madhya Pradesh og Maharashtra.
- Sarava tales af godt og vel 400.000 (2011) i Odisha, Andhra Pradesh, Madhya Pradesh, Bihar, Tamil Nadu, Assam og West Bengal.
- Mundari tales af ca. 1,1 mio. (2011) i Assam, Bihar, Himachal Pradesh, Madhya Pradesh, Odisha, Tripura, West Bengal, Andamanerne og Nicobarerne.
- Santali tales af ca. 7,4 mio. (2011) i Assam, Bihar, Odisha, Tripura og West Bengal.
Mon-khmer-sprog
- Khasi tales af mere end 1,4 mio. (2011) i delstaterne Assam, Jammu og Kashmir, Manipur, Punjab, Uttar Pradesh og West Bengal.

Tibeto-burmesiske sprog

Adi, abor-miri tales af ca. 250.000 (2011) i Assam.
Bodo tales af ca. 1,5 mio. (2011) i Assam og West Bengal.
Kuki-chin-naga, gruppe af sprog, der tales af ca. 500.000 i Indien og uden for Indien af ca. 900.000 i Myanmar, Indien og Kina.
Garo tales af ca. 1,1 mio. (2011) i det østlige Indien.
Jingpo eller kachinisk tales af ca. 7000 i Indien og af ca. 550.000 i dalene mellem Myanmar, Indien og Kina.
Manipuri (inkl. dialekten Meithai) tales af ca. 1,8 mio. (2011) i Manipur, Nagaland, Tripura, Uttar Pradesh og West Bengal.

Andamanesiske sprog

Den andamanesiske sprogæt omfattede oprindelig 12 sprog. Heraf taltes i 1981 kun fire: a-pucikwar af 24, jarawa af 250, önge af 106 og sentinel af ca. 50 personer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Sprog i Indien

Caroline Johanne Lillelund

Ph.d. i antropologi