Odia er et sprog, der tales i Indien af ca. 37,5 millioner mennesker (2011), især i delstaten Odisha (tidligere kaldet Orissa), hvor det er officielt sprog. Odia har et selvstændigt skriftsystem, der er afledt af en østlig variant af skriften brahmi.

Faktaboks

Også kendt som

oriya

Sammen med assamesisk og bengali udgør odia den østlige gruppe af de nyindoariske sprog. Det er dialektalt ret ensartet og udviklet af den form af det middelindiske sprog prakrit, der kaldes magadhi. Odia kendes gennem indskrifter tilbage fra 1000-tallet, og egentlig litteratur på sproget går tilbage til 1400-tallet.

Odia eller oriya

I 2010 vedtog Indiens parlament at ændre sprogets officielle navn fra oriya til odia (på engelsk skrevet med stort begyndelsesbogstav), samtidig med at delstaten Orissa blev til Odisha. Uden for Indien ses begge benævnelser imidlertid brugt, og det kan især give mening at anvende oriya om sprogets ældre stadier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig