.

Tibeto-burmesiske sprog er en sprogfamilie, som sammen med de sinitiske sprog udgør den sino-tibetanske sprogæt. De ca. 300 tibeto-burmesiske sprog tales af ca. 70 mio. i Tibet, Myanmar, Nepal, Bhutan, de indiske provinser Sikkim og Assam, Bangladesh og det nordlige Pakistan samt af stammefolk i Sydøstasien og i det centrale Kina i provinserne Gansu, Qinghai, Sichuan og Yunnan.

Skriftsystemer

Tibetansk og burmesisk skrift, der er dokumenteret fra hhv. 600-tallet og 1000-tallet, er baseret på indiske alfabeter. I nyere tid anvendes det latinske alfabet dog i en række burmesiske sprog.

Fonologisk og grammatisk struktur

Langt de fleste tibeto-burmesiske sprog er monosyllabiske, og som regel består morfemer maksimalt af én stavelse. Sprogene er som oftest tonesprog og tillige delvis agglutinerende, idet der er en glidende overgang mellem egentlige affikser og efterhængte ord med rent grammatisk funktion. Det tidligere rige system af affikser, kendt fra eksempelvis klassisk tibetansk, er generelt kun bevaret i ringe grad. Især blandt sprog i Indien, Nepal og Bhutan forekommer dog flerstavelsesmorfemer, komplicerede verbalbøjninger og fravær af toner. Mange sprog er helt eller delvis ergative, et træk, som synes meget gammelt i sprogfamilien. Ledstillingen er som regel SOV i modsætning til karensprog og kinesisk, som har SVO (se sprogtypologi). En del af de tibeto-burmesiske sprog er kraftigt påvirket af nabosprog med hensyn til både ordforråd og grammatisk struktur.

Tibeto-burmesiske sprog
Sprogfamiliens underinddeling er omstridt; denne klassifikation følger i hovedtræk P. Benedicts taksonomi. De bodiske sprog er benævnt efter tibetansk Bod, navnet for Tibet.

Karensprog

  • Sgaw tales af ca. 2 mio. (1998), heraf ca. 1,7 mio. i Myanmar og ca. 30.000 i NV-Thailand.
  • Pwo tales af ca. 1,3 mio. (1998) i det sydlige Myanmar.
  • Pa-o tales af ca. 500.000 (1998) i delstaten Shan i det østlige Myanmar.
  • Kayah tales i en vestlig og en østlig variant af ca. 470.000 (2000) i delstaten Kayah i det østlige Myanmar og ca. 100.000 (2000) i NV-Thailand.
  • Padaung og Geba tales hver af ca. 40.000 i de burmesiske delstater Kayah og Shan. De øvrige ca. 15 karensprog tales af mindre grupper.

Bodiske sprog

Tibetiske sprog

      • Tibetansk, som omfatter et stort antal ikke altid indbyrdes forståelige dialekter, tales af i alt ca. 6 mio.; størst er kham (ca. 1,5 mio, 1994), centraltibetansk (ca. 1,1 mio.) og amdo (ca. 800.000), der især tales i de kinesiske provinser Tibet, Qinghai og Yunnan; i Bhutan tales tsangla (ca. 600.000), nationalsproget dzongkha (ca. 400.000) og bumthang (ca. 250.000), mens bl.a. balti (ca. 335.000, 1994), purik (ca. 130.000, 1991) og ladakhi (ca. 100.000, 1997) tales i Kashmir; dertil kommer sikkimesisk (ca. 29.000) i Sikkim og sherpa (ca. 130.000, 2001) i Nepal.
      • Gurung-sprogene tales i Nepal af i alt ca. 1,7 mio., heraf bl.a. tamang (ca. 1,3 mio., 2000) og gurung (ca. 230.000).
      • Chantel tales af nogle få tusinde i Kali-Gandaki-floddalen i Nepal.

Østhimalayasprog

    • Kiranti-rai omfatter et stort antal sprog i det østlige Nepal og tilgrænsende egne af Bhutan, Indien og Kina, bl.a. magar (ca. 570.000, 1994) og limbu (ca. 360.000, 2001); de øvrige tales kun af nogle få tusinde.
    • Newari tales af ca. 825.000 (2001) i Kathmandu-dalen i Nepal.

Bariske sprog

  • Jingpo eller kachinisk tales af ca. 900.000 (2001) i den nordlige del af Myanmar og af ca. 40.000 i tilgrænsende områder af Kina og Indien.
  • Konyak-gruppen omfatter ca. 20 mindre sprog, der tales i og omkring den indiske delstat Nagaland, bl.a. konyak (ca. 100.000) og ao (ca. 80.000).
  • Bodo-garo-gruppen omfatter en halv snes mindre sprog, der tales i de indiske delstater Assam, Nagaland og West Bengal samt i Bangladesh. De største er kok borok (ca. 790.000, 1997) bodo og garo (begge ca. 600.000), rabha (ca. 140.000, 2004) og riang (ca. 135.000, 1994).
  • Kuki-chin-naga omfatter en lang række sprog i grænseområderne mellem Myanmar, Indien og Bangladesh, hvoraf de fleste tales af nogle få tusinde; de største er meithei eller manipuri (ca. 1,3 mio., 1997), varianter af kuki-chin (ca. 850.000, 1991), mizo eller lushai (ca. 520.000, 1997) og mikir (ca. 450.000, 1994) samt naga-sprogene sema (ca. 125.000, 1994) og angami (ca. 105.000, 1994); tilhørsforholdet er omstridt for lepcha, der tales af ca. 65.000 i Sikkim og Nepal.
  • Miriske sprog eller abor-miri-dafla omfatter sprogene i den indiske delstat Arunachal Pradesh og tilgrænsende områder i Assam og Tibet; de største er adi eller abor (ca. 450.000, 1994), nisi eller dafla (ca. 250.000, 1994) og lhoba (ca. 200.000).

Yi-burmesiske sprog

  • Burmesiske sprog
  • Burmesisk tales af ca. 32 mio. i Myanmar og ca. 300.000 (2002) i Bangladesh.
  • Arakanesisk eller rakhine tales af ca. 730.000 mio. (2001) i Myanmar, ca. 200.000 (2001) i Bangladesh og ca. 24.000 (1997) i Indien.
  • Taungyo tales af ca. 40.000 (2000) i Shan og Tenasserim i Myanmar.
  • Intha tales af ca. 90.000 (2000) i det østlige Myanmar
  • Maru tales af ca. 100.000 (1997) i delstaten Kachin i Myanmar.
  • Tsaiwa eller atsi tales af ca. 110.000 (1999) i Kina (Yunnah) og Myanmar.
  • Yi-sprog
  • Yi eller lolo omfatter fem sprog, der tales af ca. 5,5 mio (2002) i Syd- og Centralkina.
  • Lahu og lisu tales hver af ca. 700.000 i Sydkina, Myanmar, Laos og Thailand.
  • Hani tales af ca. 600.000 i den sydkinesiske provins Yunnan.
  • Akha eller kaw tales af ca. 450.000 i Myanmar, Thailand, Kina og Laos.
  • Naxi eller moso tales af ca. 300.000 i Yunnan.
  • Piyo, honi og khatu tales hver af ca. 120.000 i Yunnan.
  • Phunoi tales af ca. 35.000 (1995) i Laos, Thailand og Vietnam.

Rungiske sprog

  • Qiang tales af ca. 140.000 (1999) i den kinesiske provins Sichuan.
  • Nungsprogene omfatter rawang (ca. 123.000) og fire mindre sprog, der tales i højlandsområder i Myanmar, Tibet, Yunnan og Indien.
  • Jiarong eller gyarung tales af ca. 85.000 (1999) i Sichuan.
  • Primmi eller pumi tales af ca. 55.000 (1999) i Sichuan og Yunnan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig