Ergative sprog er sprog benævnt efter en kasus, ergativ, som angiver den handlende (agenten), typisk subjektet for et transitivt verbum.

Faktaboks

Etymologi

Ergativ kommer af græsk ergates 'en, som udretter noget, arbejder'.

Denne kasus kan også have andre funktioner; på grønlandsk svarer den således til genitiv. Heroverfor står absolutiv, som er kasus ikke blot for objektet for et transitivt, men også for subjektet for et intransitivt verbum. Ergative sprog står i modsætning til nominativ-akkusativ-sprog som fx latin, tysk og dansk, hvor subjektet for såvel transitive som intransitive verber står i nominativ, mens objektet for transitive verber står i akkusativ.

Eksempler på udbredelse

sprog landområde
baskisk Sydvesteuropa
georgisk Kaukasus
kurdisk Mellemøsten
päri Afrika (Sudan)
tjuktjisk Sibirien
tibetansk Asien
hindi Indien
kapampangansk Filippinerne
maori New Zealand
australsk Australien
tongansk Polynesien
eskimoisk Grønland, Canada, Alaska, Sibirien
chinook Nordamerika (Oregon)
maya Mellemamerika
arawak Sydamerika (Venezuela, Guyana)

Kendetegn

Ergative sprog er kendetegnet ved en række typologiske træk ved sætningens struktur, der under ét kaldes ergativitet. Disse træk er både morfologiske, syntaktiske og semantiske. Et væsentligt træk er, at objekter for transitive verber behandles som mere centrale for sætningens indhold end transitive subjekter. Den ergative sprogtype fokuserer således på en handlings sluttilstand, mens den forårsagende aktivitet nedtones. I modsætning hertil er det transitive subjekt væsentligst i nominativ-akkusativ-sprog, og der fokuseres på aktiviteten fremfor sluttilstanden.

Mange ergative sprog er blot delvis ergative, således at ergativ morfologi og syntaks er begrænset til visse verbaltider. Perfektivt aspekt, der betoner sluttilstanden, kræver således ofte ergativ kasusbrug, mens imperfektivt aspekt, der betoner aktiviteten, i nogle sprog har nominativ-akkusativ struktur. Hindi er fx ergativt i perfektum, men har nominativ-akkusativ struktur i verbets andre tider. Nogle sprog, fx det australske dyirbal, har nominativt-akkusativt pronominalsystem, hvorimod substantivernes bøjningsendelser og syntaksen er ergativ.

Subjektets og objektets kasus i ergative og nominativ-akkusativ-sprog

Grønlandsk, der er et ergativt sprog, er sammenholdt med tysk som eksempel på nominativ-akkusativ-sprog:

Grønlandsk

ergative sprog ergativ absolutiv verbal
transitiv sætning arnap 'kvinden' qimmeq 'hunden' takuvaa 'ser'
intransitiv sætning qimmeq 'hunden' anivoqn 'går ud'

Tysk

nominativ-akkusativ-sprog nominativ akkusativ verbal
transitiv sætning die Frau 'kvinden' den Hund 'hunden' sieht 'ser'
intransitiv sætning der Hund 'hunden' geht hinaus 'går ud'

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig