Transitivitet er en grammatisk betegnelse for verbers evne til at forbindes med andre nominale sætningsled end subjektet. Man skelner mellem intransitive verber som eksistere, dø, sove, der kun forbindes med subjekt, og transitive verber som skabe, dræbe, vække, der også forbindes med objekt.

Faktaboks

Etymologi
fra senlatin transitivus 'som går over (på noget)', afledt af transire 'gå over, overskride'

Blandt de transitive verber kan afgrænses gruppen ditransitive verber, som konstrueres med både direkte og indirekte objekt, fx give, sende, meddele nogen noget.

Verber, som kun forbindes med nominale led via en præposition, fx stole på nogen, profitere af noget, regne med noget, kan benævnes indirekte transitive eller regnes for intransitive.

På dansk ytrer verbernes transitivitet sig ved mange verber ved systematisk vekslen mellem transitiv og indirekte transitiv (præpositionel) anvendelse, jf. skrive et brev over for skrive på et brev og lukke hanen over for lukke for hanen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig