Objekt, grammatisk betegnelse for det sætningsled, der er tættest knyttet til transitive verber. Objekt og subjekt udgør de centrale sætningsled eller aktanter. Mens subjektet sammen med verbet udgør den sætningsdannende funktion, indgår objektet i tæt forbindelse med det transitive verbum og præciserer dets indhold, jf. betydningsforskellene i udtryk som tage pengene, tage toget, tage en pille og tage skylden.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet objekt kommer af latin objectus 'fremlagt', perf.part. af objicere 'kaste frem, lægge frem'.
I dansk følger objektet som regel umiddelbart efter verbet, fx pigen tog pengene, og med pronominel akkusativform pigen tog dem. Den aktive sætnings objekt svarer til den passives subjekt, jf. pengene blev taget.
Der kan skelnes mellem forskellige typer objekt; de vigtigste er objectum affectum, som betegner, at objektet er berørt af verbalhandlingen, og objectum effectum, som betegner, at det er skabt af verbalhandlingen, fx hun vaskede kjolen over for hun syede kjolen. Se også grammatik, kasus og valens.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.