Genitiv er en grammatisk term, der betegner en kasusform, som angiver, at et nomen er underordnet et andet, fx Sørens far, hvor Søren ved hjælp af genitivmærket -s grammatisk underordnes far. Ikke alle sprogforskere anser dette -s for en genitivkasus, men ser det som en enklitisk størrelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet genitiv kommer af latin (casus) genitivus 'som vedrører arten, tilhørsforholdet', af genus 'slægt, art'.
Også kendt som

ejefald

Genitiven er semantisk udtryk for et tilhørsforhold, som kan have forskelligt betydningsindhold. Fx betegner en possessiv genitiv ejendomsforhold, Sørens hus, og en partitiv genitiv del-helhed-forhold, Sørens hoved, koppens hank, vælgernes flertal.

Ved substantiver afledt af verber kan man endvidere skelne en subjektiv genitiv, togets ankomst svarende til toget ankommer, fra en objektiv genitiv, gådens løsning svarende til man løser gåden.

I sprog med udbyggede kasussystemer som latin og tysk kan genitiv også markere et nomens underordning under et verbum eller anvendes adverbielt. Endelsen -s i udtryk som til søs, til bords, til tops er rester af oldnordisk genitiv efter præpositionen til.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig