Sikkim.

.

Sikkim er en indisk stat i Himalayabjergene, som ligger mellem Nepal, Kina (Tibet) og Bhutan; staten har et areal på 7096 km2 og 607.700 indbyggere (2011). Sikkim var et selvstændigt kongerige indtil 1975. Flertallet af befolkningen er newars og andre etniske grupper, som siden 1800-tallet er indvandret fra Nepal. De oprindelige etniske grupper, lepcha og andre Scheduled Tribes, udgør nu en fjerdedel af indbyggerne.

Klimaet er subtropisk til tempereret med stor nedbør under monsunen. På de højeste bjergtoppe, bl.a. Kanchenjunga, verdens tredjehøjeste bjerg (8598 m), er der gletsjere. Gennem Sikkim løber flere vandrige floder, og i dalene og på bjergsiderne er der intensivt landbrug, bl.a. på imponerende, kunstvandede terrasseanlæg. Mod nord, op mod Det Tibetanske Plateau, ernærer den sparsomme befolkning sig ved husdyravl med bl.a. får og yakokser. Sikkim er et ret tilbagestående område, afsidesliggende og med kun få gode veje. Den gamle hovedstad Gangtok ligger i 1800 m højde på vejen til Tibet. Turismen til de storslåede bjerglandskaber er i stigning, men reguleret.

Kongeriget Sikkim blev etableret i 1642 under det buddhistiske Namgyaldynasti, der regerede landet til 1975. Fra ca. 1850 var Sikkim under britisk kontrol, og i 1890 blev det protektorat. Efter 1947 overtog det uafhængige Indien briternes rolle og fik efterhånden større indflydelse, ikke mindst efter Den Indisk-kinesiske Krig i 1962. Krav om forfatningsreformer førte i 1974 til en konflikt mellem kongen, benævnt Chogyal, og en nyvalgt folkeforsamling, som ønskede nærmere tilknytning til Indien. Kongen blev afsat, og forsamlingen søgte om indlemmelse i Indien. Sikkim blev i 1975 delstat i Indien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig