Sinitiske sprog
-
Nordkinesisk eller mandarin er verdens største sprog og tales af ca. 900 mio., heraf ca. 860 mio. i Kina (1996), ca. 5 mio. i Taiwan (1993) og ca. 1 mio. i Singapore, samt af betydelige mindretal i de øvrige sydøstasiatiske lande, i Stillehavsområdet og på de amerikanske kontinenter.
-
Wu eller shanghaidialekten tales af ca. 90 mio. i det østlige Kina.
-
Min eller fujianesisk tales af ca. 45 mio. (1996) i de SØ-kinesiske provinser Fujian, Zhejiang og Guangdong samt på øen Hainan; hertil kommer ca. 15 mio. i Taiwan (1997) samt ca. 10 mio. i bl.a. Thailand, Malaysia, Singapore, Indonesien og USA.
-
Yue eller kantonesisk tales af ca. 65-70 mio. i Sydkina, inkl. Hongkong og Macao.
-
Kejia eller hakka tales af ca. 35 mio. (1996) i Sydkina og Taiwan.
-
Xiang eller hunanesisk tales af ca. 35 mio. (1996), især i den SØ-kinesiske provins Hunan.
-
Gan eller jiangxidialekten tales af ca. 31 mio. (1996) i de SØ-kinesiske provinser Jiangxi og Hubei.
-
Bai eller minjia med de tre stærkt afvigende dialekter dali, jianchuan og lanbi tales af ca. 1,9 mio. i den kinesiske provins Yunnan.
Tibeto-burmesiske sprog
Tales af i alt ca. 70 mio.; for en mere detaljeret fremstilling, se
tibeto-burmesiske sprog
- Karensprog
Omfatter ca. 20 sprog, der tales af etniske minoritetsgrupper på i alt ca. 4 mio. (1998) i det sydøstlige Myanmar (Burma) og tilgrænsende dele af Thailand; de største er
sgaw
pwo
pa-o
- Bodiske sprog
tibetiske
undergruppe med de mange varianter af
tibetansk
, der tales af i alt ca. 6 mio. i Tibet, Bhutan, Nepal og Nordindien,
newari
, der tales af ca. 825.000 (2001) i Nepal,
gurung-sprogene
chantel
, der tales i Nepal af ca. 1,7 mio., og de mange
kiranti-rai-sprog
, der tales spredt i Himalaya, hvoraf de største er
magar
limbu
- Bariske sprog
Omfatter et meget stort antal sprog i Nordindien, Myanmar, Bangladesh og Tibet, hvoraf de fleste kun tales af nogle få tusinde:
jingpo
kachinisk
(ca. 650.000), de ca. 20 mindre
konyaksprog
bodo-garo-sprog
kok borok
bodo
garo
(begge ca. 600.000), de mange
kuki-chin-naga-sprog
meithei
manipuri
kuki-chin
mizo
lushai
(ca. 520.000, 1997), samt de
miriske sprog
abor
dafla
- Yi-burmesiske sprog
burmesiske
undergruppe i Myanmar med bl.a. nationalsproget
burmesisk
(ca. 32,3 mio., 2002) samt
arakanesisk
taungyo
yi-sprogene
i Syd- og Centralkina, Myanmar, Thailand og Laos med bl.a.
yi
lolo
lalu
lisu
(hver ca. 700.000, 1991),
hani
naxi
moso
- Rungiske sprog
qiang
jiarong
primmi
(ca. 55.000, 1999) i de kinesiske provinser Sichuan og Yunnan samt
nungsprogene
rawang
(ca. 23.000) og fire mindre sprog, der tales i højlandsområder i Myanmar, Tibet, Yunnan og Indien.
|
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.