Skrifttegn fra tombaskriften. Det enkelte tegn kan læses forskelligt fra tekst til tekst og består af et eller flere elementer. Betydningen kan være direkte, fx tegnet præst, symbolsk, fx tegnet slægt, der viser et æg, som klækkes, eller følge rebusmetoden, hvor fx tegnet mad, der forestiller en skål, også betyder søvn, da udtalen er fælles. Tombaskriften har dermed vigtige virkemidler fælles med tidlig egyptisk og kinesisk skrift.

.

Naxi er et sprog, som tales af ca. 300.000 mennesker i det nordvestlige Yunnan, Kina. Det tilhører den yi-burmesiske sproggren inden for den tibeto-burmesiske sprogfamilie.

Faktaboks

Også kendt som

moso

Naxi har 48 konsonanter, ni vokaler og fire toner. Sproget skrives i vore dage med det latinske alfabet, men der findes tillige en gammel billedskrift, tombaskriften (af tomba 'præst'), som går tilbage til 1000-tallet. Den blev anvendt til religiøse formål.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig