mundasprog

Mundasprog, sprogfamilie, der tales af over 10 mio. (1997) i det centrale Indien; sprogfamilien tilhører den austroasiatiske sprogæt og omfatter bl.a. santali og mundari. Hertil kommer en række andre sprog, der for en dels vedkommende ikke er velbeskrevne.

Mundasprogene antages at være kommet til Indien nordøstfra ved migrationer i gammel tid. Det genetiske slægtskab med mon-khmer-sprogene i SØ-Asien har længe været erkendt, men først nyere forskning har vist, at slægtskabet er meget tæt; den tilsyneladende store afstand skyldes især, at mundasprogene gennem tiderne har modtaget massiv grammatisk og leksikalsk påvirkning især fra de dominerende indoariske sprog. Mundasprogenes austroasiatiske tilhørsforhold viser sig særlig tydeligt i gamle former af talordene fra 1 til 10, modsat hvad der gælder for mange andre sprog i Syd- og SØ-Asien, hvor de oprindelige talord er erstattet med låneord.

De vigtigste mundasprog

Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sprogene, skønsmæssigt angivet.

  • Santali, af santalerne selv kaldet hor, er det største mundasprog og tales af ca. 6,2 mio. (1997) i de nordøstlige indiske delstater Jharkhand, Assam, Bihar, Orissa, Tripura og West Bengal, samt af ca. 1 mio. i Nepal og Bangladesh.
  • Mundari tales af ca. 2 mio., hovedsagelig i Jharkhand.
  • Ho tales af ca. 1 mio. (1997), især i Jharkhand og Orissa. Santali, mundari og ho udgør sammen med en række mindre sprog kherwari-gruppen.
  • Korku tales af ca. 480.000 (1997) i de indiske delstater Madhya Pradesh og Maharashtra.
  • Sora eller savara tales af knap 300.000, overvejende i Orissa.
  • Kharia tales af knap 300.000 (1997), bl.a. i Jharkhand og Assam.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig