nicobariske sprog

De nicobariske sprog, hvis udbredelse her er markeret med gult, er den mindste af de tre austroasiatiske sproggrupper. De to øvrige grupper er mundasprogene mod vest (hovedsagelig i Indien) og mon-khmer-sprogene mod øst i Sydøstasien.

.

Artikelstart

De nicobariske sprog er en sprogfamilie, der omfatter ca. 12 sprog, som tales på den indiske øgruppe Nicobarerne, den tidligere danske besiddelse Frederiksøerne, i Den Bengalske Havbugt. Sprogene er modersmål for i alt 30.000 mennesker, men yderligere ca. 17.000 taler det største af sprogene, car, som andetsprog.

Ud over car er de vigtigste nicobariske sprog chaura og nancowry. De nicobariske sprog er den mindste af de tre sprogfamilier inden for den austroasiatiske sprogæt. Inden for denne står de noget for sig selv i forhold til mon-khmer-sprogene på det sydøstasiatiske fastland, men både hvad angår det centrale ordforråd og den grammatiske opbygning ligner de nicobariske sprog alligevel mon-khmer-sprogene langt mere, end de ligner den tredje austroasiatiske sprogfamilie, mundasprogene i Indien, Bangladesh og Nepal.

De nicobariske sprog blev i et vist omfang studeret og beskrevet i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. En tidlig dansk pioner inden for studiet af nicobarisk var filologen og embedsmanden Frederik Adolph de Roepstorff (1842-1883). Først siden 1990'erne er der imidlertid blevet tale om en grundigere udforskning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig