Herlufmagle Kirke

Kirkegården har kun bevaret dele af de middelalderlige mure på østsiden. Hovedindgangen med kørelåge ligger i syd.

Kirken består et romansk skib, hvor man i romansk tid har tilføjet et tårn. I gotisk tid blev kirken udbygget, så den blev til et toskibet langhus, da den fik et ekstra skib mod nord og et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Dertil er der føjet et gravkapel fra omkring år 1600 ved korets sydside og et våbenhus foran syddøren angiveligt fra tiden efter 1850.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Herlufmagle Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den romanske granitkirke har fra første færd haft både et kor, et skib og et tårn, men den er stærkt ændret ved de senere ombygninger. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd midt i skibet, men den blev i 1885 flyttet til dens nuværende placering længere mod vest. Der ikke spor efter andre døre og vinduer.

Det nordlige sideskib er fra den gotiske periode, men det er gennemgribende fornyet i 1886. På nordsiden markeres fagene af støttepiller. Som på skibets sydside løber der under taget et dekorativt savskifte, hvor teglstenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Langhusets kor blev angiveligt opført i begyndelsen af 1500-tallet. Gavlen mod øst har ikke noget vindue, men i stedet en cirkelblænding, dvs. en rund murniche. Taggavlen har et rigt sengotisk blændingssystem adskilt af savskifter, og den krones af trappeformede kamtakker, der blev genetableret i 1886.

Murværket i tårnets nederste del er fra den romanske periode, men tårnet er bygget om i renæssancen. I murfladerne kan man se renæssancens vandrette inddelinger som dekorative murbånd. Øverst er der tvillingeglamhuller til klokkernes lyd med et cirkelfelt imellem sat i spidsbuede felter. Taggavlene har dekorationer af kamtakker og blændinger fra 1800-tallet.

Ud for korets sydside blev der i 1600-tallet bygget et gravkapel. I dets ydre er alle de gamle detaljer forsvundet. Taggavlen var glat indtil 1886, hvor den fik sine blændinger og kamtakker, der efterligner de gotiske. Nedgangen til gravkælderen er i dag lukket.

Kirkens fik i år 1861 indsat de store, spidsbuede vinduer.

Våbenhuset er i sin kerne sengotisk, men det blev kraftigt ombygget i 1886. Her fik det angiveligt den fladbuede dør i en blankmuret portal, blændinger og kamtakker.

Ved istandsættelsen 1885-1886 ved arkitekt Philip Smidth (1855-1938) blev våbenhuset helt ombygget, og det nordlige sideskib blev stærkt fornyet. Sideskibet fik her tre ny hvælv, og samtidig fornyede man alle gesimser og tagværker, kapellets sydgavl og begge tårngavlene.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. I tidliggotisk tid mellem år 1300 og 1350 blev der i tårnrummet indbygget et kuppelagtig hvælv, og omkring år 1400 opførte man i det romanske skib tre lave krydshvælv. Sydkapellet har en spidsbuet arkade ind mod koret, og det er overdækket af to tøndehvælv, der skærer hinanden fra omkring år 1600. Den runde tårnbue er vist romansk.

Koret blev i 1951 udsmykket af Rudolf Rud-Petersen (1871-1961). Han udførte en del kirkekunst i form af freskoudsmykninger og altertavler, og han virkede bl.a. som Joakim Skovgaards medhjælper ved freskoudsmykningen af Viborg Domkirke.

Malerierne i Herlufmagle Kirke er veludførte og detaljerede med motiver, som er usædvanlige i dansk sammenhæng. De viser scener fra Jesu voksenliv.

Af middelalderligt inventar er den romanske døbefont af granit bevaret. Den glatte kumme har et cylindrisk, glat skaft. Den hviler på en cylindrisk fod med en rundstav og derunder fire bladagtige felter.

Dertil kommer en figurgruppe fra en altertavle fra perioden 1475-1500. Den er i dag opsat på den vestlige væg. Gruppen viser en scene fra korsfæstelsen med figurer af Magdalene knælende ved foden af det forsvundne kors, Maria, Johannes (apostlen) og to kvinder på den ene side og en harniskklædt kriger, en skriftklog og en svend på den anden side. På trods af at der kun er bevaret et fragment af en altertavle, og fragmentet i dag står uden farve, er den vigtig i forståelsen for kvaliteten af billedskærerarbejdet i værkstedet, som formentlig er Martin Radeleffs værksted i Lübeck.

I kirken står der en præstestol fra 1578 i den tidlige renæssance samt en tilsvarende degnestol. Begge stole er formentlig udført af samme snedker, selv om gavlene er ret forskellige. Degnestolens pult har et læsebrædt, hvori der er snittet talrige navne (de ældste fra 1600 og 1616).

Prædikestolen er fra 1627. Den er i tidlig bruskbarok stil, der kendetegnes af forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Formentlig er den et ungdomsarbejde af Abel Schrøder den Yngre. Den har syv fag med arkader med muslingeskal i, og foran dem står der figurer af Sankt Peter, Sankt Paul, den velsignende Kristus med verdenskuglen samt de fire evangelister med deres attributter, dvs. særlige kendetegn. Den er i dag malet blå med forgyldte detaljer samt flerfarvede figurer.

Det murede alterbord har ovenpå en lys bordplade, hvorpå der som alterprydelse står et korset kors og en syvarmet lysestage. Alteret og alterskranken er udført af Henrik Olrik i 1965.

En gravsten af granit fra romansk tid sad i 1832 som syldsten, dvs. i fundamentet, i kirkemuren, men blev senere udtaget og opstillet i det østlige hjørne mellem skibet og våbenhuset. Den opretstående, 75 cm brede sten har på forsiden et konturhugget kors, hvis arme forbindes med bueslag.

I kirken er der adskillige gravsten, gravminder og sarkofager for slægten Daa og andre adelige. Eksempelvis er der ved skibets vestlige væg to gravsten fra 1486 over henholdsvis Hr. Niels Daa til Ravnstrup og Hustru Dorothea Herlufsdatter Sneken samt en figursten fra 1532 med de gravlagte i relief. På gravkapellets vestlige væg hænger der et epitafium, dvs. et mindesmærke, over Claus Daa fra år 1634. Der hænger et epitafiemaleri fra anden halvdel af 1600-tallet, og i kirken hænger der 14 ligkisteplader fra perioden 1609-1790. Desuden er der fire gravsten fra tiden 1581-1634, og i Daa’ernes kapel står der endnu to stensarkofager, som efterligner en antik stil; de er udført af Johannes Wiedewelt i 1781.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk