Grimstrup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården kun blevet udvidet en enkelt gang, nemlig mod nord i 1970. Rundt om kirkegården er der gamle kampestensdækkede jorddiger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod nordøst, og mod nordvest står der et kapel fra 1951, som blev udvidet i 1974.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er bygget i granitkvadre, samt et tårn fra senmiddelalderen og et våbenhus, som formentligt er en del ældre end tårnet.

I kirkens romanske dele er murene usædvanligt velbevarede, og størstedelen af granitkvadrene ligger på deres oprindelige plads. Kun omkring vinduerne på sydsiderne er der enkelte senere istandsættelser og forstyrrelser. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er muret til, men er stadig tydeligt synlig på murens yderside, mens norddøren blev genåbnet i 1952. Da kirken først blev bygget, havde den ni små vinduer – af disse er fire stadig synlige, to i koret mod nord og øst og to i skibet i nordøsthjørnet og sydvesthjørnet. De andre vinduer er yngre.

Våbenhuset nord for skibets vestende er muligvis senromansk, baseret på sin usædvanlige tagkonstruktion, men er vanskeligt at datere præcist. Det er bygget i munkesten, og oprindeligt var det bygget med murede bænke langs væggen, som dog kort før år 1700 blev ”ødelagt og opbrudt af et afsindigt menneske”, som kirkesynet noterede sig.

Tårnet vest for skibet blev bygget i senmiddelalderen, men er i dag gennemgående præget af en restaurering i 1897, hvor en hvidkalkning også blev fjernet, så tårnet i dag fremstår med synligt murværk. Kun små dele af det oprindelige munkestensmurværk er synligt, alt andet stammer fra restaureringen. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en høj, spids bue, og på de tre andre sider er der indbygget spareblændinger, dvs. nicher som er indsat for at spare på byggemateriale. Gennem en trappe i tårnets nordmur er der adgang til tårnets øvre etager, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver tre dekorative murnicher.

Kirkens tagværk er af egetræ og er muligvis det oprindelige fra kirkens opførelsestid.

Indvendigt er kirken præget af sine hvidkalkede vægge og sine gråmalede flade trælofter, der med sin farvesætning udgør en samlet helhed med kirkens bænke og pulpituret (balkonen) over skibets vestende.

Kirken er rig på historisk inventar, med både døbefont, en dør, en klokke, en altertavle og et sæt alterstager fra middelalderen. Også både 1500-tallet, 1600-tallet og 1700-tallet er repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er meget enkelt udsmykket, og har en uforholdsmæssigt lille fod, som delvist er skjult i gulvet.

Kirkens klokke er fra mellem 1350 og 1400 og er uden indskrift.

En usædvanlig inventargenstand i kirken er døren mellem skibet og våbenhuset, som er en kraftigt jernforstærket dør fra middelalderen. Jernforstærkningerne er kunstnerisk udformet som forskellige ranker og blade, og ligheden med lignende døre i Årre Kirke, Sneum Kirke og Hjortlund Kirke er så bemærkelsesværdig, at de må være fremstillet på samme værksted.

Kirkens altertavle er en sengotisk fløjtavle fra omkring år 1500, dvs. at den er opbygget som et skab med to låger. Midtskabet indeholder to figurgrupper, Maria med barnet til venstre og Gud med den afdøde Kristus til højre – et motiv, der ofte kaldes ”nådestolen”. I de to fløje er der mindre figurer af de 12 evangelister.

Kirkens alterstager er nogenlunde samtidige med altertavlen og minder en del om alterstagerne i Ølgod Kirke

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er oprindeligt fra omkring 1580, men fremstår i dag præget af fornyelsesarbejde i 1928. På gavlene er der udskåret dekorationer, såkaldt foldeværk, og to små spir.

Alterkalken og disken, dvs. en flad skål eller tallerken, som ved nadveren bruges til oblater, blev anskaffet i 1585-1586, mens en oblatæske i sort porcelæn er fra 1862.

Prædikestolen blev opsat i 1604, og minder en del om prædikestolen fra 1618 i Årre Kirke. Prædikestolen er opbygget af fire fag, som er udsmykket med scener fra Kristi barndomshistorie. Fagene opdeles af kvindelige hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle.

Pulpituret, dvs. balkonen, over skibets vestende er fra 1642, og er udsmykket med 16 malerier af Kristus, Jomfru Maria, Sankt Hieronimus og de 12 apostle.

Over prædikestolen hænger en prædikestolshimmel i rokokostil, købt til kirken i 1777.

Alterbordet er blandt kirkens yngste inventardele og blev muret i 1952. Alterskranken i støbejern er samtidig.

Af gravminder kan nævnes en gravsten fra 1766, som er indmuret i kirkegårdsdiget ved den østre port.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Grimstrup Kirke på sogn.dk