Hjortlund Kirke

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser og er omgivet af jordfyldte, dobbelte stendiger af rå og kløvede kampesten. Hovedindgangen til kirkegården er en muret portal med køreport og ganglåge i østsiden, mens en lignende portal findes på sydsiden. Uden for kirkegårdens østside findes en kirkestald af røde mursten, som blev bygget i 1862. Indtil 1745 stod der sandsynligvis også et klokkehus på kirkegården.

Kirken består af et romansk kor og skib fra første halvdel af 1200-tallet, opført i tuf blandet med tegl. Våbenhuset på sydsiden blev bygget til i 1700-tallet eller 1800-tallet, mens tårnet mod vest er fra 1913.

Kirkens ældste dele, dvs. koret og skibet, er sandsynligvis opført ad to omgange, hvor koret blev bygget først, efterfulgt af skibet kort derefter. Dette kan ses ved bygningsarkæologiske spor i overgangen mellem koret og skibet. Kirkens oprindelige facadeudsmykning er bedst bevaret på nordsiden. På koret kan man fx se to blændingsfelter, dvs. dekorative nicher, som øverst har hver tre rundbuer. På sydsiden er en tilsvarende dekoration mestendels forsvundet grundet senere ombygninger. Skibets nord- og sydside har også fine blændingsdekorationer, hvoraf den på nordsiden er markant bedre bevaret end den på sydsiden. Som alle andre middelalderkirker havde Hjortlund Kirke to indgangsdøre, som fandtes mod hhv. nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren helt bevaret, mens norddøren er tilmuret. Af kirkens oprindelige vinduer er der bevaret to i koret og to i skibet, men de er alle tilmurede.

Våbenhuset syd for skibet er opført af små, røde mursten, formentlig i sidste halvdel af 1700-tallet, og er en enkelt udført bygningsdel uden dekorationer.

Tårnet blev opført i 1913, hvor det erstattede en lille tårnlignende konstruktion over skibets vestende fra 1745 (en såkaldt tagrytter). Det er bygget af tegl og har øverst et saddeltag med gavle i nord og syd, som hver er udsmykket med tre spidsbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Kirkens tagværker, i hvert fald over koret og skibet, stammer primært fra middelalderen, men er dog med senere ændringer.

Indvendig er kirkerummet præget af de hvidkalkede vægge og det flade bræddeloft, som er malet i brunt og inddelt i en række sorte felter af forgyldte rammer.

Et enkelt kalkmaleri er bevaret i kirken, nemlig en præsterækketavle fra omkring år 1800, som er malet på korets nordvæg. Der er også kendskab til renæssancemalerier, som blev undersøgt i 1939 og 1975-1976, men som nu er overhvidtede.

I kirken er der bevaret både en døbefont, en klokke og en dør fra middelalderen. Størstedelen af inventaret stammer dog fra renæssancen.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den noget usædvanlige døbefont er nærmest tøndeformet og udsmykket med rundstave langs den nedre del.

Fra senere i middelalderen stammer en jernbundet dør, som svarer til lignende døre i Grimstrup Kirke, Årre Kirke og Sneum Kirke.

Altertavlen er fra 1608 og fremstillet af samme snedker som altertavlerne i Vejen og Aastrup Kirker. Altertavlens malerier er fra 1886. Det centrale maleri forestiller vandringen til Emmaus, en fortælling fra Lukasevangeliet om to disciple, der møder den nyligt genopståede Kristus. En række ældre altertavlemalerier fra 1845, der forestiller forskellige scener fra Jesu liv, er ophængt i kirken.

Prædikestolen er fra 1617 og opbygget af fire fag, som opdeles af usædvanlige figurer, der forestiller de fire evangelister og Kristus.

Pulpituret, dvs. balkonen i skibets vestende, er oprindeligt fra 1699, men blev omdannet til orgelpulpitur i 1841.

Kirkens alterbord er fra 1600-tallet eller 1700-tallet og bygget af genbrugte munkesten og tufsten. Det er omgivet af et alterpanel fra midten af 1800-tallet.

Til døbefonten hører en ottesidet fontehimmel fra enten 1735 eller 1749, som er lavet af træ.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er fra 1913 og udsmykket med spidse, trekantede gavle, hvorunder der udskåret medaljoner.

Af gravminder kan nævnes tre gravsten fra perioden mellem 1736 og 1740’erne, som er opstillet langs våbenhusets nordmure, samt én sammesteds, som er så slidt, at dens alder ikke kan aflæses. På kirkegården står 13 støbejernskors fra mellem 1818 og 1905.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hjortlund Kirke på sogn.dk