Kirken er en anseelig romansk kvaderstensbygning bestående af apsis, kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen blev tilføjet et tårn i vest og formentlig også de nu nedbrudte våbenhuse i både syd og nord. I 1620’erne blev et nu nedrevet kapel opført på sydsiden af skibet.
Den storslåede bygning er opført af granitkvadre, formentlig i en sammenhængende byggeproces. Det ses endvidere, at de største kvadre, som det oftest ses, er anvendt i de nederste forbandter, dvs. rækker. Der indgår endvidere en række ganske store kvadre i murværket, og i det hele taget vidner murværket om stenhuggerarbejde af usædvanlig høj kvalitet.
Det er endvidere muligt at identificere, at et meget præcist geometrisk mønster ligger til grund for disponeringen af kirkens grundplan. Facadernes opbygning er ligeledes resultatet af en gennemarbejdet plan. I ydermurene indgår der desuden tre billedkvadre, dvs. en kvader med et udhugget billede. Bl.a. er der i apsis udhugget et mandshoved i en kvader, mens et løvemotiv pryder korets nordøsthjørne.
Kirkens to oprindelige døre synes at have været enkelt udførte retkantede døre. Norddøren blev imidlertid tilmuret i 1760, men dørstedet er endnu synligt udvendigt i murværket. Syddørens oprindelige udformning blev ødelagt i forbindelse med en udvidelse i 1912. En præstedør i vestenden af koret sydside, som formodes at stamme fra romansk tid, blev formentlig omdannet i forbindelse med opførelsen af sydkapellet i 1620’erne, men sløjfet ved dets nedrivning i 1760. I 1960 blev døren dog genåbnet.
Koret var oprindelig forsynet med et vindue i hver langmur samt et cirkelvindue i apsis. I skibets langmure var der ligeledes to romanske vinduer. Nordsidens vinduer er delvist ødelagt af yngre vinduer.
Det senmiddelalderlige tårn er bygget nederst af kvadre og over dem af munkesten. Våbenhusene er vanskelige at tidsfæste, men de kom formentlig også til i slutningen af middelalderen og blev begge revet ned i 1760. Det nuværende våbenhus foran skibets syddør stammer fra 1960. Sydkapellet fra 1620’erne blev opført for at få mere plads i kirken, og bestod af granitkvadre med blandet stenfyld i kernen. Kirken har bevaret den middelalderlige egetræstagkonstruktion.
Kirken har hvidtede vægge indvendigt. Apsis er dækket af et kvartkuglehvælv og har en apsisbue sat af veludførte kvadre. Korbuen i triumfmuren var oprindelig forholdsvis smal, flankeret af to sidealternicher, men blev muligvis allerede udvidet i middelalderen. Ved opførelsen af sydkapellet i 1620’erne blev buen imidlertid muret om i teglsten og forsynet med kragbånd af tegl. Kragbånd er de nederste sten, som buen hviler på. De sidealternicher, der i senmiddelalderen blev muret til, har nedenunder to lisénlignende rejste kvadre, som kan tænkes at have båret en alterplade. Lisener er fremspringende murpiller. I den nordlige alterniche blev der lavet åbning, som formentlig har tjent til, at gudtjenesten kunne følges fra en herskabsstol for Lindbjerggård. Hullet blev genåbnet i 1960.
Både kor og skib var oprindelig dækket af flade bjælkelofter. Koret blev dog overhvælvet i 1400-tallet. Tårnrummet er ligeledes overhvælvet og åbner sig mod skibet via en høj, spids arkadeåbning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.