Faktaboks

Mark O. Madsen

Mark Overgaard Madsen

Født
23. september 1984

Mark O. Madsen er en forhenværende dansk professionel bryder og MMA-udøver (Mixed Martial Arts), der i sin karriere primært kæmpede i 75 kg-klassen.

Mark O. Madsens bryderkarriere

Mark O. Madsen
Mark O. Madsen fik sølv ved OL i 2016.
Mark O. Madsen
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Mark O. Madsen er en af de mest succesrige danske brydere nogensinde. Han startede sin brydekarriere som 6-årig i Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster. Hans 10.-klasse blev taget på Luckenwalder Sportschule i Tyskland, hvor han studerede brydning.

Karrieren bød på på deltagelse ved De Olympiske Lege i Beijing i 2008, i London i 2012 og i Rio i 2016, hvor han hentede den første danske sølvmedalje i 68 år, da han tabte finalen til den evige rival, russeren Roman Vlasov (f. 1990).

Derudover har Mark O. Madsen deltaget i et hav af EM- og VM-slutrunder, hvor han har hjemtaget både guld, sølv og bronze.

I 2004 vandt Mark O. Madsen guld ved junior-EM og tog som senior medaljer ved 5 slutrunder. I 2005, 2007, 2009 og 2015 fik han sølv, mens han i 2014 fik en EM-bronzemedalje. Mark O. Madsen aftjente sin værnepligt i Livgarden og vandt i den forbindelse sølv ved militær-VM.

MMA-karriere

Den 20. marts 2018 proklamerede Mark O. Madsen, at han indstillede sin brydekarriere for at satse 100 % på MMA.

MMA-karrieren resulterede i 12 sejre og 2 nederlag. Undervejs skrev Mark O. Madsen kontrakt med det største forbund indenfor MMA, UFC, og boede i forlængelse heraf 2 år i Arizona i USA.

Mark O. Madsen stoppede sin karriere i 2023 og fungerer i dag blandt andet som coach.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig