Kushitiske sprog.

.

Kushitiske sprog er en sprogfamilie af den afroasiatiske sprogæt, der omfatter ca. 40 sprog, som tales af i alt ca. 70 millioner mennesker i det nordlige Sudan, Djibouti, Eritrea, Somalia, store dele af Etiopien, Kenya samt i isolerede egne i det nordlige Tanzania.

De kushitiske sprog opdeles slægtskabsmæssigt i fire hovedgrupper:

De østkushitiske sprog omfatter bl.a. oromo, der tales af over 37 millioner mennesker (2018), somali (ca. 22 millioner, 2019) samt de nærtbeslægtede afar (ca. 2 millioner, 2017) og saho (ca. 220,000, 2015). Desuden den såkaldte sidamogruppe, en tidligere brugt fællesbetegnelse for de fleste øvrige sprog i gruppen, som bl.a. omfatter sidamo (ca. 3 millioner, 2010) og hadiyya (ca. 1, millioner, 2007).

De centralkushitiske sprog eller agawsprogene, der næsten er fortrængt af amharisk og tigrinnya, tales af i alt ca. 800.000 (2007) i Eritrea og det nordlige Etiopien; det største er awngi, der tales af ca. 490.000 (2007).

Den nordkushitiske sproggruppe omfatter ét sprog, bedja, der tales af mellem 1 og 2 millioner beduiner, hovedsagelig i Sudan.

Den sydkushitiske gruppe omfatter en række små sprog, hvoraf det største er iraqw (ca. 600.000, 2009), der tales i Kenya og Tanzania.

De omotiske sprog betegnes af nogle forskere som en vestkushitisk sproggruppe, men de fleste regner i dag disse sprog for at udgøre en selvstændig sprogfamilie.

Grammatik

De kushitiske sprog er kendetegnet ved et komplekst bøjningssystem, hvor bøjninger udtrykkes ved brug af affikser. Toneforskelle er distinktive og kan bl.a. angive grammatiske kategorier som køn og kasus. De kushitiske sprog har som udgangspunkt to køn, maskulinum og femininum, og to kasus: nominativ, der er subjektets kasus, og absolutiv, som omfatter øvrige funktioner. Men i de moderne kushitiske sprog varierer antallet af kasus fra ingen i de sydkushitiske sprog til syv eller flere som i agawsprogene; disse syv er foruden nominativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ komitativ, der angiver følgeskab, og direktiv, som betegner retningen hen imod.

Ligesom semitisk skelner kushitisk mellem to aspekter, det perfektive og det imperfektive. Aspektforskellen, der angiver en tilstand over for en proces, udtrykkes ved vokalskifte, fx afar taggifä 'du har dræbt' over for tiggifä 'du dræber'. Orddannelse sker undtagen i oromo og sidamogruppen som i semitiske sprog ud fra en rod, der ofte består af tre konsonanter, hvis grundbetydning modificeres ved hjælp af vokaler og affikser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig