De kushitiske sprog er en sprogfamilie inden for den afroasiatiske sprogæt. Familien omfatter ca. 40 sprog, som tales af i alt ca. 70 millioner mennesker i det nordlige Sudan, Djibouti, Eritrea, Somalia, store dele af Etiopien, Kenya samt i isolerede egne i det nordlige Tanzania.
kushitiske sprog
De kushitiske sproggrenes moderne udbredelse.
De kushitiske sproggrene
Oromo, der er det største kushitiske sprog, skrives i dag hovedsagelig med det latinske alfabet, kaldet qubee. Her ses det karakteristiske skriftbillede på bannere ved fejringen af taksigelsesfesten irreecha, der finder sted ved begyndelsen på foråret, birraa. På dette tidspunkt samles hundredtusinder af oromoer ved hellige søer i det centrale Etiopien for at takke Waaqa - Gud - for velsignelser og nåde i det forgangne år. Her er det fra Harsadi-søen i 2018.
Fejring af Irreecha i Etiopien 2018.
Af
Yonas Tadesse/AFP/Ritzau/Scanpix.
Licens:
Begrænset anvendelse
De kushitiske sprog opdeles slægtskabsmæssigt i fire hovedgrupper:
De østkushitiske sprog omfatter bl.a. oromo, der tales af over 37 millioner mennesker (2018) fra nord til syd gennem Etiopien og Kenya; somali (ca. 22 millioner, 2019), der især tales i Somalia, det østlige Etiopien og Kenya; samt de nærtbeslægtede afar (ca. 2 millioner, 2017) i og saho (ca. 220.000, 2015) i Eritrea og Djibouti. Dertil kommer den såkaldte sidamogruppe, en tidligere brugt fællesbetegnelse for de fleste øvrige sprog i gruppen, som bl.a. omfatter sidamo (ca. 3 millioner, 2010) og hadiyya (ca. 1 million, 2007), begge i Etiopien.
De centralkushitiske sprog eller agawsprogene, der i dag næsten er fortrængt af amharisk og tigrinsk, tales af i alt ca. 800.000 mennesker (2007) i Eritrea og det nordlige Etiopien; det største er awngi, der tales af ca. 490.000 (2007).
Den nordkushitiske sproggruppe omfatter ét sprog, bedja, der tales af mellem 1 og 2 millioner beduiner, hovedsagelig i Sudan.
Den sydkushitiske gruppe omfatter en række små sprog, hvoraf det største er iraqw (ca. 600.000, 2009), der tales i Kenya og Tanzania.
De omotiske sprog betegnes af nogle forskere som en vestkushitisk sproggruppe, men de fleste regner i dag disse sprog for at udgøre en selvstændig sprogfamilie inden for afroasiatisk.
Sprogenes struktur
De kushitiske sprog er kendetegnet ved et komplekst bøjningssystem, hvor bøjninger udtrykkes ved brug af affikser. Toneforskelle er distinktive og kan bl.a. angive grammatiske kategorier som køn og kasus.
De kushitiske sprog har som udgangspunkt to køn, maskulinum og femininum, og to kasus: nominativ, der er subjektets kasus, og absolutiv, som omfatter øvrige funktioner. Men i de moderne kushitiske sprog varierer antallet af kasus fra ingen i de sydkushitiske sprog til syv eller flere som i agawsprogene; disse syv er foruden nominativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ også komitativ, der angiver følgeskab, og direktiv, som betegner retningen hen imod.
Ligesom semitisk skelner kushitisk mellem to aspekter, det perfektive og det imperfektive. Aspektforskellen, der angiver en tilstand over for en proces, udtrykkes ved vokalskifte, fx afar taggifä 'du har dræbt' over for tiggifä 'du dræber'. Orddannelse sker undtagen i oromo og sidamogruppen som i semitiske sprog ud fra en rod, der ofte består af tre konsonanter, hvis grundbetydning modificeres ved hjælp af vokaler og affikser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.