Sneum Kirke

Kirkegården er ikke blevet udvidet siden middelalderen, og er omgivet af lave jorddiger, som er stensatte på ydersiden. Træerne rundt om kirkegården blev først plantet omkring år 1900 – indtil da var kirkegården forblæst, men med vid udsigt over det omkringliggende landskab. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåge vest for kirken. Nord for indgangen, sammenbygget med diget, ligger et stråtækt graverhus, som er opført i midten af 1800-tallet.

Kirken, der hører til Ribeegnens karakteristiske bygninger af vulkansk tufsten, består af et romansk kor, tidligere med apsis, og et skib samt et senmiddelalderligt tårn i vest. Ved en omfattende istandsættelse i 1891 blev koret ombygget fra grunden, og samtidig nedrev man et senmiddelalderligt våbenhus ved skibets sydside og henlagde indgangen til tårnets vestende.

I kirkens ældste dele, altså koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Den smukke facadeudsmykning med blændinger, dvs. dekorative murnicher, som afsluttes øverst af rundbuefriser, er f.eks. oprindelig på nordsiden, mens udsmykningen på sydsiden er rekonstruktioner fra 1891, baseret på nordsidens. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Selvom disse begge er muret til, er de stadig velbevarede og står begge synlige i det ydre murværk. Kirken har oprindelig haft fire vinduer i hver langside, et i koret og tre i skibet øst for dørene. Af disse er de tre i skibets nordside fremdraget i 1891, det midterste dog kun som en udvendig niche. Sydsidens tre vinduer er gået tabt på nær det midterste, hvis omrids stadig spores i facaden.

Tårnet vest for skibet er bygget af munkesten og nederst et enkelt lag granit. Oprindeligt var tårnrummet forbundet med skibet gennem en høj, spids bue, men denne blev muret til i forbindelse med tårnrummets omlægning til våbenhus i 1891, hvor også den store vestportal blev indsat. Via en spindeltrappe i tårnets nordside er der adgang til de øvre etager, og øverst krones tårnet af et saddeltag med gavle i øst og vest.

Indvendigt er kirkerummet præget af sine hvidkalkede vægge og forholdsvis høje hvælvede lofter, som for skibets vedkommende er fra omkring år 1500, mens korets er fra genopbygningen i 1891.

Kirkens inventar er fra flere forskellige perioder, med både middelalderen,renæssancen og nyere tid repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont. Fra middelalderen stammer også en jernbunden dør, en sengotisk madonnafigur fra en sidenhen forsvundet altertavle og en smuk, reliefprydet klokke fra 1443, som er støbt af støberen ”Kort”.

Ungrenæssancen er repræsenteret af et dåbsfad og en alterbordsforside fra omkring år 1585.

Højrenæssancen er repræsenteret af den gamle altertavle, som er fra første del af 1600-tallet. Altertavlen er udsmykket med en række malerier, hvoraf det centrale forestiller den sidste nadver. Den hænger i dag på skibets nordvæg.

Højrenæssancen repræsenteres også af prædikestolen, der bærer årstallet 1604. Den er signeret af H. P. Snedker og har samtidige eller kun lidt senere malerier af de fire evangelister, som er opsat på stolens fire fag, der deles af drejede balustre, altså søjler. Over prædikestolen hænger en samtidig himmel, der fik sit nuværende udseende i 1957, hvor man forsøgte at tilbageføre den til et mere oprindelige udseende.

På alteret står i dag et krucifiks i skønvirkestil fra 1891, som for enden af korsarmene er udsmykket med evangelisternes symboler, nemlig Markusløven, Johannesørnen, Matthæusenglen og Lukasoksen.

Af historisk interessante gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1736, og på kirkegården findes bl.a. en gravsten fra sidste halvdel af 1700-tallet, to monumenter fra 1794 og et fra 1828.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sneum Kirke på sogn.dk