Fyrendal Kirke

Kirkegården er siden middelalderen udvidet mod øst. Den er omgivet af en mur af kampesten og teglsten. Hovedindgangen med kørelåge er mod sydvest.

Kirken består af et romansk skib, og fra den gotiske periode tårnet, en forlængelse af skibet mod øst, to korsfløje og et sakristi på korets nordside.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Fyrendal Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Af den romanske kirke af kampesten er kun skibets sidemure tilbage. Murene peger ind mod hinanden i den østlige ende, hvor skibet er 70 cm smallere end i vestenden. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og de er begge bevaret i tilmuret stand. Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret.

Allerede i tidlig gotisk tid i anden halvdel af 1200-tallet har skibet fået højtsiddende, spidsbuede vinduer. Nogle af disse er bevaret som fragmenter i murene.

Endnu i gotisk tid, mens den romanske kirkes kor stod, byggede man de to korsfløje. Begge tilbygninger er opført af munkesten. Den sydlige har en glat taggavl, men her står der to høje støttepiller. Sidemurene har savskifter under gesimserner, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, i vestsiden har der været en spidsbuet dør, og i østsiden et lignende vindue, men i dag er begge tilmurede.

Den nordlige korsfløj har haft et nu tilmuret, spidsbuet vindue i øst og vistnok et lignende i vest, hvor der også spores en senere indbygget, men nu tilmuret dør. Nordgavlen har et vindue, som angiveligt er fra tiden efter 1850. Herover er der en smuk frise af blændinger, dvs. dekorative murnicher, under et savskifte. Taggavlen har dekorative blændinger og på kammen små tinder fra tiden efter 1850.

Efter korsfløjene byggede man i 1400-tallet tårnet af munkesten fra den nedbrudte vestgavl. Under taget er der fladbuede glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer med trappeformede kamtakker og højblændinger.

Herefter rev man det romanske kor og triumfmuren ned, og man opførte en to fag lang forlængelse af skibet mellem de to korsfløje. Korgavlen har kamtakker og en ejendommelig dekoration af blændinger, hvor deres sider er ført hele vejen op over kamtakkernes højde.

Den yngste tilbygning er sakristiet af ret små munkesten, som angiveligt er fra år 1529. Det har under taget gesimser med tandsnit, og gavlfeltet er rigt udsmykket med mange smalle, rektangulære blændinger over et savskifte.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. De forskellige tilbygninger har krydshvælv fra deres respektive opførelse. Skibet har dog tre stjernehvælv fra perioden, da den romanske triumfmur endnu stod.

Tårnrummet er angiveligt i tiden efter 1850 indrettet til våbenhus, hvor man også lavede den spidsbuede portal mod vest.

Af middelalderligt inventar er der bevaret en romansk døbefont af granit. Den har omkring skaftet en svær rundstav, dvs. et profileret bånd, men ellers har døbefonten ingen prydelser. Den er senere hugget til, så den har fået sit nuværende udtryk.

Korbuekrucifikset er fra den sengotiske tid omkring år 1500. Figuren er ret plump og har en næsten turbanagtig tornekrone.

Prædikestolen fra 1616 er i stil fra højrenæssancen. Den er sikkert udført af Roskilde-mesteren Anders Nielsen Hatt. De fem fag har relieffer, som i første fag afbilder Matthæus og over ham syndefaldet. I andet fag ses Marcus og derover Abraham, der vil ofre Isak. Tredje fag viser Kristi opstandelse og herover Samson, som bærer på Gazas port, og Jonas, der udspys af hvalfisken. I fjerde fag afbildes Lucas og herover Moses, der slår vand af klippen, og i det femte fag ses evangelisten Johannes og herover tilbedelsen af kobberslangen. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som repræsenterer dyderne tro, håb, kærlighed, retfærdighed, styrke og klogskab. Rygskjoldet har to felter, omgivne af tre hermer, der i midten er Kong David, spillende på harpe. De to yderste er kvindehermer, den ene med bæger (mådehold), den anden med et lam (fromhed). I felterne er fremstillet Sankt Peter og Sankt Paulus.

Korgitteret er fra omkring år 1640. Det har dobbeltdør, som er flankeret af korinthiske søjler med kvindeskikkelser i barokslyng på fodstykket. Døren har et stort topstykke med Gyldenløves og Grubbes våben. Panelet forneden har felter med dobbelte bueslag. Ved siden af gitteret står to figurer af Abel Schrøder, som forestiller Moses med lovens tavler og Kristus med verdenskuglen. Moses' horn skyldes angiveligt en fejl i oversættelsen af passagen, hvor Moses kom ned fra Sinaibjerget, blev han beskrevet som strålende, der i stedet blev til, at han var hornet.

Altertavlen er angiveligt fra år 1685. Den består af en bred ramme, som er dækket af bladornamentik, og den flankeres af to snoede, korinthiske søjler med vinranke løbende op ad skaftet. Til siderne for søjlerne står der to figurer, som forestiller henholdsvis den tornekronede og den opstandne Kristus. I midten er der et maleri på lærred, som forestiller nadverens indstiftelse.

Kirkens bænke er nygotiske.

På den nordlige korsfløjs østlige væg hænger der et epitafium, dvs. mindesmærke, af sandsten fra år 1630. Det er over Wilhelm Dreselberg til Windinge (1545-1620) og hustru Karen Grubbe (1568-1630). Det består af to firkantede felter, hvoraf det nederste har en ramme med 32 reliefhugne anevåben, dvs. våbenskjolde for forfædrene. Det øverste felt krones af en kristusfigur, og til siderne er der figurer af Moses og Elias.

På korets nordlige væg hænger der et mindesmærke fra år 1670. Det er over Magister Friderick Andersøn Klyne med to hustruer ”og deres kære børn”. Træværket er sikkert udført af Abel Schrøder, og det består af en bred, firkantet ramme, som er omgivet af barokke ornamenter. Til siderne ses figurer af Moses og Johannes Døberen. I midten er der et oliemaleri på kobber, som forestiller provsten, hans to hustruer, tre sønner og fire døtre. I baggrunden ses de dødes opstandelse.

I den nordlige korsfløjs vestlige væg hænger der en gravsten over Erik Christoffersen (død 1554), hans to hustruer og en søn. De ses afbildet i en arkade, hvor manden står våbenklædt mellem sine to hustruer og med en lille dreng ved siden. Foroven i buehjørnerne er der små engle og bladværk.

Der er desuden i kirken yderligere fire gravsten fra 1600- og 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Fyrendal Kirke på Sogn.dk