Faktaboks

Blidstrup Kirke

Blistrup Kirke

Sogn
Øster Assels-Blidstrup Sogn
Provsti
Morsø Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Morsø Kommune
Blidstrup Kirke

Blidstrup Kirke, Morsø Kommune.

Blidstrup Kirke
Af .

Blidstrup Kirke er en sognekirke beliggende på øen Mors ved Blidstrup Hovedgård (tidligere herregård), der i dag er en efterskole. Kirken har tidligere været annekskirke til Vejerslev Kirke og hørt under KlingenbergslægtenHøjriis.

Kirkegården er omgivet af kampestensdiger, der mod syd er afløst af en mur af kløvet kamp. Der er indgang i vest mellem kløvede granitstolper.

Kirkebygning

Kirken består af romansk apsis, kor og skib samt et sengotisk vesttårn, der rummer rester af et ældre tårnanlæg. Desuden har kirken et sengotisk, men meget ombygget, våbenhus mod syd. Med undtagelse af våbenhusets østside og tårnets øverste del er hele kirken bygget af romanske granitkvadre. Våbenhuset, taggavlene og tårnets klokkestokværk, dvs. der hvor klokkerne hænger, er hvidkalket, mens resten af murværket står i rensede granitkvadre.

Kirkens sokkeludformning tyder på, at der efter korets opførelse var en pause i byggeriet, hvorefter skibet blev opført af en anden stenmester. Allerede i romansk tid kan kirken have haft et tårn, som blev ombygget i senmiddelalderen. Skibets vestlige hjørner mangler sokkel, og derfor kan det antages, at det romanske tårn har været samme bredde som skibet.

I 1904 gennemgik kirken en hovedrestaurering af arkitekt Valdemar Schmidt (1864-1944). De romanske nordvinduer blev hovedsageligt bevaret. Over kirkens nye sydvinduer fra istandsættelsen sidder gamle monolitoverliggere, men ikke alle stammer nødvendigvis fra Blidstrup Kirke. Korvinduets overligger er glat, mens skibets har en rundstavprydet, dvs. rund, buekant.

Begge skibets oprindelige døre er bevaret, men norddøren står som blænding. Syddørens karmsten har en tovstav, som foroven danner bue over et tympanon, dvs. en overligger over døren, som er dekoreret med et løvemotiv i lavt relief. Den tilmurede norddør har haft en lignende udsmykning, men har nu en flad overligger fra Schmidts rekonstruktion af murværket i 1904.

I den nuværende tårnbue sidder to kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil, som kan have haft plads i den oprindelige triumfmur. Den lille, flade apsisbue er oprindelig og har et bevaret østvindue. Omkring 1750 fik koret et lavt, glatsømmet hvælv af små, gule sten, og samtidig blev korbuen udvidet. Et lille tårnrum, som er indrettet til gravkapel, har et gotisk krydshvælv i munkesten på hjørnepiller, der nu er borthuggede i pulpiturets konstruktion. Skibet har bjælkeloft.

Tagværkerne over skibet og koret indeholder rester af gammel eg. Nationalmuseets dendrokronologiske undersøgelse, dvs. en datering ved hjælp af årringe i træet, førte til dateringen af en udskiftet bjælke til 1458.

På nær våbenhuset, som er belagt med teglsten, har hele kirken blytag.

Inventar og gravminder

Kirken har et romansk alterbord med hornede hjørnehoveder på soklen. Altertavlen er en enkel renæssancetavle fra 1606. I storfeltet ses et motiv af Gethsemane, som er en kopi efter et værk af Carl Bloch (1834-1894).

Kirkens granitdøbefont er romansk og udsmykket med akantusranker på kummen samt lodrette stave udformet som menneskekroppe. Den er også udsmykket med dyrehoveder og planteslyng.

Korbuekrucifikset på skibets nordvæg er sengotisk fra omkring 1500, mens prædikestolen i renæssancestil er fra omkring 1590. Den har evangelistbilleder i storfelterne. Prædikestolens lydhimmel, dvs. baldakinen over den, er også fra omkring 1590. Opgangspanelet er desuden udskåret i et fint og dekorativt mønster.

I kirken findes et fornemt renæssancestoleværk med karakteristiske trekantsgavle i blågrå og røde nuancer fra omkring 1625, som muligvis er suppleret med nyere dele omkring 1700. Desuden er der i koret en degnestol, som er blevet sammenstykket af lignende renæssancepaneler, og her ses også en tilhørende, mindre stol.

Et herskabspulpitur fra omkring 1830 hænger i tårnrummet og har tidligere haft egen yderdør i vest. I dag anvendes det til orglet. I skibets syddør ses en jernbunden dørfløj fra 1700-tallet, mens der også er en udsmykket dørfløj ind til det føromtalte gravkapel under pulpituret. Dørfløjen mimer stilistisk en tilsvarende i det Klingenbergske kapel i Ljørslev Kirke, fordi tårnrummet omkring 1750 blev indrettet som gravkapel for netop Klingenbergslægten.

I koret er der ophængt en stjerne med stråler af blyindfattet glas, som nok stammer fra 1800-tallet.

Klokken er fra 1905 og omstøbt af en ældre klokke fra 1826.

På korets nordvæg hænger et stort epitafium, dvs. mindetavle, over Jens Christensen Staunstrup Riis til Blistrup, 1804, i Louis XVI-stil.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig