Gilbjerg Hoved-depotet

Depotet blev fundet i 1918 ved gravning i resterne af en lille tørvemose nær en stejl brink, der leder ned mod stranden ved Gilbjerg Hoved i det nordligste Sjælland. Genstandene lå ordnet i rækker i fire-fem lag oven på hinanden og fandtes i tørveagtig, sort jord cirka 0,75 meter under overfladen.

Fundet indeholder 26 halvmåneformede segle, 86 forarbejder til halvmåneformede segle, en spydspids og et dolkforarbejde fremstillet af flint; i alt 114 genstande, som tilsammen vejer 16 kilo.

Undersøgelser viser, at genstandene var ubrugte, da de blev lagt i den lille lavning. Alle genstandene er fladehuggede; en flinthugningsteknik, der er karakteristisk for dolktid og ældre bronzealder. Dateringen indsnævres yderligere af dolkforarbejdet, som er typisk for dolktidens første periode, dvs. 2350-1950 f.v.t.

Genstandenes ensartethed, hvad angår form og råmateriale, tyder på, at de er seriefremstillede af den eller de samme flinthugger(e). En stor del af redskaberne har en lille plet af den kalkskorpe, som oprindeligt dækkede den rå flint. Da flints kvalitet er bedst lige under overfladen, bestræbte flinthuggeren sig på kun lige netop at fjerne kalkskorpen. Resultatet blev ofte, at en plet af kalkskorpen blev bevaret i den ene eller begge ender af den færdige segl. Det er dog også muligt, at flinthuggeren tilstræbte at bevare en plet af kalkskorpen, som et vidnesbyrd om råmaterialets kvalitet. Det antyder at flinthuggeren og seglbrugeren ikke var den samme.

Gilbjerg Hoved-depotet og lignende fund afspejler specialiseret masseproduktion af flintredskaber. Det kan dermed tolkes som et såkaldt handelsdepot, som var del af en økonomi, hvor nogle af de varer, der var i omløb, blev deponeret rituelt. Ifølge denne tankegang afspejler de 112 seriefremstillede segle og seglforarbejder redskaber, der før de blev ofret i mosen, var fremstillet med henblik på en stor gruppe mennesker.

Depotet er fundet uden for områder med de senneolitiske flintminer, som må kædes sammen med flinthandel. Genstandene kan således være blevet importeret for at forsyne Nordsjælland med segle, eller beregnet til udveksling længere nordpå. Fundet er dermed et stærkt vidnesbyrd om handel og udvekslingen af flint i bondestenalderens sene del.

Mængden af flintsegle i fundet, og i de mindst 267 øvrige depotfund med segle fundet i Danmark, Vestsverige, Sydnorge og Nordtyskland, afspejler betydelig efterspørgsel på denne redskabstype.

Idet slidsporsundersøgelser viser at fladehuggede flintsegle primært blev brugt til at høste korn, vidner genstandstypens store udbredelse også om agerdyrkningens væsentlige betydning i dolktid og ældre bronzealder.

• neolitikum
• fiskehaledolk
• hellekiste
• klokkebægerkulturen