flintredskaber

De ældste flintredskaber, som er fremstillet ved kontrolleret bearbejdning af den rå flint, kendes fra Afrika og er 1,5-2 mio. år gamle. Helt frem til det moderne menneskes tilsynekomst, i Europa omkring 35.000 f.v.t., var håndkiler almindelige. I yngre palæolitikum, ca. 35.000-9300 f.v.t., udvikledes et varieret sæt af redskaber: pilespidser, knive, skrabere og tynde, mesterligt tildannede lanse- og spydblade.

Først i mesolitikum, ca. 9300-3900 f.v.t., blev der fremstillet økser af flint, kerne-, skive- og spidsøkser. Fra den tid kendes små flintblade, mikrolitter, til spidser, modhager og skarpe ægge på pile, spyd og dolke.

Begyndelsen af den tidlige agerbrugskultur, neolitikum, falder sammen med indførelsen af slebne flintredskaber, som man i Danmark kender fra yngre stenalder, ca. 3900-1700 f.v.t. Fra den tid stammer tusindvis af hele eller itubrudte slebne flintøkser, der enten er tabt eller bevidst nedlagt i jorden som ofre. Flintsmedens ypperste frembringelser er flintdolkene fra stenalderens slutning; se Hindsgavldolken.

Langt ind i bronzealderen og den tidlige jernalder er man blevet ved med at anvende flintredskaber til bestemte formål.

Ved udgravning af stenalderbopladser er fund af flintredskaber og affald fra tilvirkning af dem en vigtig kilde til bestemmelsen af aktivitetsmønstre. Studiet af fremstillingsteknikken og af redskabernes form giver grundlag for datering, og mikroskopiske analyser af slidspor giver oplysninger om redskabernes anvendelse. Ved eksperimenter i flinthugning har man opnået indsigt i fremstillingsprocesserne, og de fleste teknikker beherskes af nutidens flinthuggere.

Danmark er begunstiget af et ideelt materiale til produktion af flintredskaber, den fine sorte eller grå flint fra skrivekridtet. Til tider har man også benyttet den grovere flint fra bryozokalk. I stenalderen har man kunnet forsyne sig med råflint fra morænen eller fra egentlige flintminer.

• flint
• flintminer
• Hov flintminer
• flække (flintestykke)
• Bromme-kulturen
• Danmarks forhistorie