Den berømte Hindsgavldolk, dateret til ca. 1700 f.v.t., blev fundet på Fænø i Lillebælt i 1867. Dolken efterligner tidlige bronzedolke, og den repræsenterer et højdepunkt i flintsmedenes kunnen ved slutningen af yngre stenalder.

.

Fiskehaledolken er en type af flintdolke, der i Danmark kendes fra slutningen af senneolitikum, ca. 1900-1700 f.v.t., og som efterligner de tidlige bronzedolke, der blev udbredt med metaludvidingen sydfra, hvor bronzealderen allerede var begyndt på dette tidspunkt.

Typen har således udsvajede grebender, der ligner grebknappen på de samtidige dolke af bronze. Grebet fik dermed fiskehaleform. Det var undertiden forsynet med en midtersømme, der havde rent dekorativ funktion. Ligesom tidens pilespidser var dolkens blad aflangt hjerteformet, og det havde næsten vandrette afspaltninger.

Det bedst kendte danske eksempel på en fiskehaledolk er Hindsgavldolken, fundet på Fænø i Lillebælt ud for Hindsgavlhalvøen. Typen fortsatte ind i dansk bronzealder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig