Vejerslev Kirke (Mors)

Kirken består af et romansk skib, kor og apsis samt et formodentlig sengotisk tårn, som senere er blevet ændret flere gange. Tårnet fungerer i dag som våbenhus. Kirkens romanske bygningsdele står med blanke granitkvadre, mens tårnets murstenspartier er hvidtede.

Kirken har været bygget om flere gange og fremstår i sin nuværende form som opført i en usædvanlig, lidt rustik stenteknik. Tårnet har oprindeligt været højere og blev muligvis afkortet som følge af en brand i 1790, men resten af bygningshistorien er meget kompleks. Sandsynligvis har der først været et kor i forlængelse af skibet, men allerede i romansk tid blev kirken udvidet med et stort østparti bestående af to korsarme og et kor, hvor hver af de tre bygningsdele fik en apsis. Alle apsisserne samt korsarmene er senere forsvundet.

Kirken gennemgik en istandsættelse i 1713 ved greve Christian Friis (1691-1763). I løbet af 1800-tallet skete der også flere ændringer. Ved en restaurering i 1854 blev skibets sydside skalmuret med røde mursten, mens der over skibets vestende i 1875 blev opført et smalt tårn af røde mursten med pyramidespir. I tårnrummet blev der indrettet en forhal med indgang fra vest som erstatning for et våbenhus mod syd, som blev nedbrudt.

I 1885 blev apsis og korets taggavl muret om under ledelse af arkitekt Fr. Uldall, og i 1902-1903 blev der udført endnu en hovedistandsættelse af arkitekt Valdemar Schmidt (1864-1944). Her blev kirkens mure, der i vid udstrækning var overkalkede, afrenset og delvist muret om. Tårnet blev højere og fik et stort, nyromansk indgangsparti. Kirken er desuden istandsat i 1949 af arkitekt Søren Vig-Nielsen (1876-1964).

Apsis har et lille østvindue. Kirkens øvrige vinduer er muret om flere gange, og til dels med genanvendte, romanske dele. I murværket ses stadigvæk den nu tilmurede norddør, som udvendigt står velbevaret med et rundbuestik, der hviler på profilerede sten, de såkaldte kragbånd.

Den tilmurede syddørs false, dvs. kanter, er glatte. Apsissøjlerne er meget detaljerede. De groft udhuggede søjlebaser har hjørneknopper, mens buerne hviler på otte konsoller (fremspring på en lodret flade). Den vestligste konsol i sydfaget har et relief, som forestiller et hvilende, firbenet dyr, mens konsollen ved siden af har et reliefhugget ornament. De fire øvrige er udformet som mere eller mindre detaljerede mandshoveder. Det kegleformede tag på apsis krones desuden af en stenbjælke formet som forkroppen af en hest.

Tårnrummet har en spidsbuet arkadeåbning ind mod skibet, og korbuen har skråkantede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på, men ellers ingen detaljer. Det samme gælder for apsisbuen.

Kirken har overalt blytag samt underliggende tagværker i fyr, nogle steder med ældre spær. I kirkerummet og i tårnet er der bjælkelofter. Indvendigt i kirken vidner flere ildsprængte kvadre desuden om en kirkebrand i 1790, og også triumfgavlen bærer tydelige brandspor.

Kirkens fritstående alterbord er romansk og sat af granitkvadre. Det blev ombygget i 1903. Øverst i dets front sidder en sten med et bueslag, som mimer apsisbuen bag bordet. På alterbordet står et moderne krucifiks af eg i sengotisk stil. Bag krucifikset ses en mosaik i østvinduet med et motiv af solopgangen.

Granitdøbefonten er romansk med glat kumme og rundstav om mundingen. Prædikestolen stammer fra restaureringen i 1902-03 sammen med de geometrisk udsmykkede stolestader og præstestolen i koret. Den er udført efter en tegning af Valdemar Schmidt. Fire storfelter fra kirkens tidligere renæssancestol, der delvist blev ødelagt ved branden i 1790, er dog genanvendt. Motiverne er Jesu dåb, korsfæstelsen, opstandelsen og dommedag. Det historiske inventar er overordnet præget af en rød farvesætning.

Klokken blev omstøbt i 1879, hvor indskriften fra den tidligere klokke blev overført til den nye. Den tidligere klokke var støbt 1516.

I brolægningen ved tårnets sydmur ligger en romansk gravsten. Kun et hjørne af stenen er bevaret.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Søren Vig-Nielsen

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside