Aldus Manutius

Faktaboks

Aldus Manutius

Aldus og Aldus Manutius den ældre

født:
1450, Sermoneta
død:
6. februar 1515, Venedig
kilde:
Martin Lowry: The World of Aldus Manutius.1979

Aldus Manutius. Som sit firmas bogtrykkermærke brugte Aldus Manutius fra 1502 delfinen, der snor sig om et anker, symboliserende hurtighed og dygtighed kombineret med fasthed og tyngde. Hans søn Paulus Manutius har bagest i en bog, trykt 1547, ladet sætte denne udsmykkede version; Aldi filii betyder på latin 'Aldus' søns (arbejde)'.

.

Aldus Manutius' og hans efterfølgere brugte at liste alle bogens trykark med arksignaturer i bogens kolofon og at angive, hvordan arkene skal falses til bogens endelige format. Så vidste bogbinderen, hvordan bogen skulle samles, så der ikke kom uorden i rækkefølgen af sider, hvad man ofte oplever i bøger fra mindre omhyggelige bogtrykkere helt frem til 1800-t. Kolofonen tilhørende det her afbildede eksemplar.

.

Titelbladet til Budés værk "De Asse" (Om mønter) fra 1522 med Aldus' oprindelige, enkle forlagsmærke, som han benyttede siden 1502, delfinen der snor sig omkring et anker. Den trekantede titelopsætning rettede bogkøberens opmærksomhed direkte mod den prestigefulde forlæggers forlagsmærke, som borgede for tekstens videnskabelige kvalitet. Eksemplaret tilhører Det Informationsvidenskabelige Akademis Boghistoriske Laboratorium.

.

Aldus Manutius var en italiensk bogtrykker og bogforlægger med virksomhed i Venezia fra 1494. En af lærdomshistoriens vigtige skikkelser med afgørende indflydelse på den trykte bogs tidlige udbredelse i Europa.

Aldus arbejdede tæt sammen med stempelskæreren Francesco Griffo (1450-1518), der blandt andet skabte den lige siden berømte skrift Bembo, opkaldt efter den skrift Aldus benyttede første gang i 1495 til en bog forfattet af kardinal Pietro Bembo (De Aetna..). Skriften betegnede et stilbrud i forhold til de allertidligste antikvaer, som for eksempel Nicolas Jensons – blandt andet ved dens spinklere hårstreger, lidt større x-højde og lysere skriftbillede. I Danmark blev Bembo lanceret som Monotype-skrift i 1946 og har lige siden i lidt forskellige versioner været en meget populær trykskrift specielt til humanistisk litteratur i mindre formater..

Et af den tidlige renaissances smukkeste bogværker er trykt af Aldus. Det er dominikanermunken Francisco Colonnas (1433-1527) fantasifortælling Hypnoromachia Poliphili fra 1499, prægtigt illustreret og sat i en skrift af Griffo som siden 1923 i en meget originaltro Monotype-støbning har været benyttet under navnet Poliphilus.

Men det var som forlægger Aldus fik sin største betydning.. Han var berømt for sine korrekte og veludførte tekstudgaver af græsk og latinsk oldtidslitteratur – kendt som "aldinere" – og berømmet af lærde over hele Europa.

Han opfandt et lille, bekvemt og slankt bogformat – benævnt duodez – til sine klassikerudgaver og benyttede i 1501 som den første en kursiv trykskrift – skåret af Griffo specielt til Aldus – til en udgave af Vergil s (70 f.Kr – 19 e.Kr) værker. Hans kursiv blev hurtigt et forbillede for mange andre skriftstøberes kursivskrifter. Kursiv er i forhold til en ordinær skrift meget pladsøkonomisk og kunne derfor billiggøre Aldus' udgivelser, så de lærde over hele Europa havde råd selv at købe bøgerne – i stedet for som normalt dengang at skulle høre dem foredraget af en professor på universitetet eller læse eksemplarer på et bibliotek. Aldus Manutius (som i vore dage blot kaldes Aldus, skønt det var hans fornavn) har bidraget betydeligt til de humanistiske uddannelsers fremme. Aldus' virksomhed videreførtes af hans søn, Aldus d. Yngre (1547 – 1597) og lukkede først o.1600. Se også inkunabel og bogtrykkermærke

Litteratur

Lowry, Martin: The World of Aldus Manutius. Business and scholarship in Renaissance Venice. Cornell U.P /Blackwell. 1979.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig