Aldinere betegner bøger af for datiden høj videnskabelig kvalitet, grundigt redigeret af tidens fremtrædende lærde og i lille praktisk format (duodez; 12mo), trykt mellem 1494 og ca. 1600 af den venetianske bogtrykker Aldus Manutius og hans efterfølgere. Epokegørende, da de kunne sælges for en overkommelig pris til de lærde. Tidligere havde forskere normalt ikke råd til selv at eje bøger, men måtte sidde på klosterbibliotekernes læsesale og studere.