Venezia

Venezia. Ved indsejlingen til Canal Grande opførtes fra 1631 kirken Santa Maria della Salute, tegnet af barokarkitekten Baldassare Longhena med inspiration fra ældre projekter til Peterskirken i Rom. Den ottekantede centralbygning med indgangsparti formet som en klassisk triumfbue krones af en mægtig kuppel; koret (skjult bag bygningen) bærer også en kuppel og flankeres af to tårne. Et særpræget træk er de store volutter midt på kirken, smykket med skulpturer.

.

Ved højvande i Venezia lægges planker ud, der gør det muligt at færdes nogenlunde tørskoet i byens mest befærdede gader, her ved Campo Santo Stefano i San Marco-kvarteret. Foto fra 2010.

.

Venezia. Besiddelser (anført med grønt) og handelsruter i 1400- og 1500-t. I konkurrence med Genova dominerede Venezia handelen i det østlige Middelhav. Dalmatien blev formelt underlagt Venezia i begyndelsen af 1400-t.; Evia tabtes til osmannerne i 1470, mens Cypern erhvervedes i 1489. Osmannerrigets ekspansion, der tog fart efter erobringen af Konstantinopel (Istanbul) i 1453, udgjorde dog på længere sigt en trussel mod Venezias magtposition.

.

Venezia. Sukkenes Bro.

.

Venezia.

.

Venezia. Rialtobroen over Canal Grande.

.

Venezia. Dogepaladset.

.

En af Venezias mange små kanaler.

.

Venezia, Venedig, by i det nordøstlige Italien; regionshovedstad for Veneto. Venezia er anlagt 4 km fra fastlandet på 118 øer i strandsøen Laguna Veneta.

Faktaboks

etymologi:
Venezia kommer af latin Venetia, efter folkeslaget veneter.

2 km øst for byen afgrænses den 45 km lange lagune fra havbugten Golfo di Venezia i Adriaterhavet af sandede, bebyggede tanger fra nord og syd samt strandvoldene Pellestrina og Lido med bydelen og badestedet Lido.

Ud over Venezias historiske bykerne med 68.000 indb. (1998) omfatter kommunen Venezia talrige andre beboede øer og øgrupper i og omkring lagunen med tilsammen 45.000 indb. De betydeligste øsamfund er Murano, Burano og Torcello. Nærmest byen ligger øen San Michele, i 1800-1900-t. byens kirkegård. På fastlandet er bydelen Mestre siden 1950 vokset til ca. 180.000 indb. i tilknytning til industriområdet Marghera. Nord herfor ligger lufthavnen Marco Polo.

Byen Venezia har gennem den nyere del af historien undgået større ødelæggelser fra krige og brande og fremviser en usædvanlig intakt og homogen by- og bygningskultur tilbage til byens storhedstid i perioden ca. 800-1500. Mange af de små, kunstige øer er efterhånden bygget sammen og adskilles i dag af 150 kanaler, krydset af 400 broer.

Den S-formede hovedkanal midt igennem byen, Canal Grande, krydses af kun tre broer, heriblandt Rialtobroen fra slutningen af 1500-t. Al trafik i selve Venezia foregår til fods i en labyrint af snævre stræder (calle) eller på kanalerne med motorbåd eller de traditionelle rofartøjer, gondol og barche. Offentlig passagertrafik sker med motordrevne vandbusser, vaporettoer.

Venezia blev først forbundet med fastlandet med en jernbanebro i 1846 og en vejbro i 1930'erne; vejen ender i store parkeringsanlæg i byens vestlige udkant tæt ved jernbanestationen, hvorfra de rejsende kan stige direkte om til både til de forskellige bydele og øer.

Bygningerne i store dele af Venezia er opført på tæt nedrammede pæle. Byen er bygget til den vandstand, der var før anlæg af industrier og uddybning af sejlrender ind i lagunen. Siden 1900 er vandstanden i kanalerne imidlertid steget ca. 35 cm, og ved højvande, der normalt er ca. 1 m, oversvømmes stadig større dele af byen.

Årsagerne er sætninger i grunden på 8-12 cm efter indvinding af grundvand indtil 1973, en havniveaustigning på 11 cm samt en generel sænkning af Alpeforlandet, hvor byen ligger, på 12 cm. Flere projekter er sat i værk for at redde byen; det mest vidtgående, MOSE, blev vedtaget i 2003 og planlægges fuldført i 2011. Det indbefatter en række liggende sluseporte i lagunens åbninger til Adriaterhavet, hvormed højvande over ca. 1 m skal kunne holdes ude. I 2012 oplevede Venezia igen alvorlige oversvømmelser, idet vandstanden nåede op på 149 cm, hvilket er det højeste niveau, der nogensinde er målt.

Venezia er ærkebispesæde, har universitet (grundlagt 1868), kunstakademi, musikkonservatorium m.m. Indbyggertallet toppede i 1950 med 150.000, men siden har byen været præget dels af tilbagegang i de traditionelle erhverv: kunsthåndværk (glasproduktion på Murano, kniplinger på Burano), skibsbygning, søfart og fjernhandel, dels af slitage som følge af turismens vækst, dels af de stadig hyppigere oversvømmelsers ødelæggelser.

I 2000 indledtes et storstilet byfornyelsesprogram, der især tilgodeser børns og unges udfoldelses- og uddannelsesbehov samt udendørs pladser i grønne og sikre områder. Venezia besøges årlig af 18 mio. turister, og stadig flere bydele og traditioner inddrages og åbnes for turisme, heriblandt Arsenalet, der var venetianernes flådestation og -værft fra ca. 1100; her findes bl.a. Piræusløven.

Byen er hjemsted for talrige kunst-, musik-, teater- og filmfestivaler foruden regattaer og religiøse og folkelige fester. En særlig stilling indtager det årlige venetianske karneval, der blev indført i 1000-t., forfaldt efter en kulmination i 1700-t. og blev genoplivet i 1979.

Den internationale kunstudstilling Biennalen i parkområdet Giardini Pubblici er blevet afholdt siden 1895, den årlige filmfestival på Lido siden 1932. Operahuset La Fenice fra 1792 ødelagdes for tredje gang af en brand i 1996; det genåbnede i 2003.

Arkitektur og museer

Byens centrum er den 175 m lange Markusplads, omgivet af kontorbygninger fra 1400-1700-t. og med den mægtige, byzantinskprægede og rigt mosaikudsmykkede Markuskirke fra 1000-t. ... Læs mere om Venezias arkitektur og museer.

Historie

Venezia er den eneste større italienske by, der ikke er af antik oprindelse. Opførelsen af kunstige øer begyndte formentlig i 500-t., da veneterne flygtede fra ostrogoterne på fastlandet og søgte tilflugt på småholme i lagunens nordlige, lavvandede del omkring Torcello ... Læs mere om Venezias historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig