Østrig - geografi

Østrig har et fugtigt, kontinentaltpræget klima. De høje områder mod vest har evig sne over 3000 m. I lavlandsområderne mod øst og nord er temperaturen i januar mellem −1 og −3 °C og i juli 20 °C. Årsnedbøren er i Alperne op til 3000 mm, mens den i dalene når 1500 mm. I lavlandsområderne er nedbørsmængden 600-800 mm.

Skove dækker mere end en tredjedel af landet. I området nord for Donau er gran og bøg dominerende mod vest, mens der i Weinviertel kommer indslag af eg. Langs floderne vokser pil, poppel, ask, elm og el. I Nordalperne er bøg, ædelgran og rødgran udbredt, mens Sydalperne især har fyr og eg. Over 1600 m erstattes blandskoven med nåleskov. Skovgrænsen ligger ca. 2000 meter over havet.

Dyreverdenen er meget artsrig, og ca. 25 % af landet er fredede områder. En række sjældne fuglearter lever i Alperne, fx lammegrib, kongeørn og alpesejler, og i de store sivskove ved Neusiedler See findes en ganske særlig fugleverden med bl.a. en række mejsearter, isfugl og biæder.

I de højtliggende dele af Alperne er der bl.a. stenbuk, gemse og murmeldyr.

I januar 2024 boede 9.158.750 mennesker i Østrig, hvoraf 1,8 millioner var udenlandske statsborgere. Mens næsten 80 % af befolkningen var romerskkatolske i starten af 1990'erne, regnes kun 55 % til dette trosamfund i 2021. 22 % beskriver sig selv som ikke-konfessionelle eller ikke tilhørende nogen religion eller trosretning.

Set i centraleuropæisk sammenhæng er befolkningstætheden med 109 pr. km² ikke stor, hvilket hænger sammen med de store bjergområder; 60 % af alpelandet er således ubeboet. Den største koncentration finder man i Wienområdet, hvor der bor tæt på 20 %. Derudover er Donaudalen og Inndalen forholdsvis tætbefolkede.

Hovedstaden Wien har lidt over 2 mio. indbyggere (januar 2024); de to næststørste byer er Salzburg (158.000 indbyggere) og Innsbruck (138.000 indbyggere) i delstaten Tyrol. Andelen af indbyggere i Wien, som er udenlandske statsborgere, er steget fra 16,4 % i 2002 til 40 % i begyndelsen af 2024. heraf kommer 9 % fra de østlige EU-lande, 8 % fra det tidligere Jugoslavien og 3 % fra Tyrkiet. Siden 2015 er en stor gruppe flygtninge fra Afghanistan, Syrien, Iran og Irak kommet til Østrig; i Wien bor der i 2024 over 100.000 mennesker fra disse lande.

Ca. 613.000 østrigere bor i udlandet, heraf mere en en tredjedel i Tyskland. Etniske minoriteter findes i Burgenland (ungarere og kroater), i Kärnten (slovenere) samt i Wien (ungarere og tjekker).

Landbrugsbeskæftigelsen er gået voldsomt tilbage og tegnede sig i 2005 kun for 1 % med et bidrag på 2 % til BNP, mens industrierhverv udgjorde 33 %, og handels- og serviceerhverv, herunder turisterhvervet, 65 %.

I alperegionen er kvægbrug fremherskende, og halvdelen af landets træproduktion kommer også herfra. I de flade egne mod nord og øst er agerbrug dominerende. De vigtigste afgrøder er sukkerroer, hvede, majs og kartofler. Vin og frugt dyrkes i klimatisk begunstigede egne som Niederösterreich og Burgenland, hvorfra 90 % af vinproduktionen stammer.

Mange slags mineralske råstoffer findes i Østrig, men i de fleste tilfælde ikke i så store mængder, at de kan dække landets behov. Endnu brydes der brunkul ved Graz, og i Wienerbækkenet er der olie og naturgas. I alperegionen brydes jern-, bly-, zink-, kobber- og wolframmalm. Mens produktionen af disse malme er i tilbagegang, er brydning af magnesit i Tyrol, Kärnten og Steiermark betydelig, og Østrig står for 7 % af verdensproduktionen.

Jern- og stålfremstilling er sammen med metalindustri, kemisk industri og maskinindustri de vigtigste industribrancher. I Wienområdet koncentrerer den relativt nye elektrotekniske industri sig. Tekstil- og beklædningsindustri er af størst betydning i Wien og i grænseegnene til Schweiz.

Østrig er et betydningsfuldt transitland. Nord-syd-ruten over Brennerpasset og Tauern-motorvejen er ofte overbelastede, ikke mindst af store lastvognstransporter. Man forsøger at få flyttet en del af den tunge transport fra vej til bane, idet ca. to tredjedele af godstransporten sker med lastvogn, mens jernbanerne står for mindre end en fjerdedel. Af transitgodsmængden transporteres dobbelt så meget på vej som på bane.

Østrigs største handelspartner er Tyskland, som står for ca. 40 % af den samlede eksport og import; dernæst følger Frankrig, Italien, Japan og USA. De vigtigste eksport- og importvarer er maskiner og kemiske produkter.

Turismen vejer tungt i økonomien. Ca. 19 mio. udlændinge besøger årligt Østrig. Populære turistområder er Alperne, Burgenland, søområdet i Salzkammergut og Wien, Salzburg, Graz og Linz. I det ellers økonomisk svage alpeområde har turismen skabt så mange nye arbejdspladser, at afvandringen er ophørt.

• Østrig
• Alperne