Großglockner er Østrigs højeste bjerg. Det ligger 100 km sydøst for Innsbruck og har en højde på 3797 m.
Bjerget er en del af Glocknermassivet i De Østrigske Centralalper (Hohe Tauern). Snegrænsen ligger i 2900 m højde, og de øvre skråninger er mange steder dækket af gletsjere, fx den 9 km lange Pasterze.
Großglockner, der består af en modstandsdygtig kloritskifer, blev første gang besteget år 1800.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.