Neusiedler See

Artikelstart

Neusiedler See er en ca. 330 km2 stor, meget lavvandet brakvandssø, der strækker sig fra Burgenland i Østrig mod syd ind i Ungarn. Den har intet naturligt afløb, kun kanalforbindelse gennem en biflod til Donau. Søen indgår i det 400 km2 store Neusiedler See-Seewinkel, oprettet som naturbeskyttelsesområde i 1932, og er reservat for talrige fuglearter. Den er et søgt turistmål med bådfart. Neusiedler See er omgivet af vinmarker, og området har produktion af især hvidvin.

Faktaboks

Også kendt som
ungarsk Fertö Tava

Fertö-Neusiedler See, den ungarske side af Neusiedler See, blev i 2001 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig